Anmeldelse: ’Bosch: Legacy’ siger farvel på hårdkogt manér

Første gang, vi mødte Harry Bosch (Titus Welliver) i serieformat, var i 2014, da Prime Video lod publikum bestemme, om de ville se en hel sæson, bedømt ud fra et enkelt afsnit.

Heldigvis kunne publikum lide, hvad de så, og derfor har Bosch været fast inventar hos streamingtjenesten med nye sæsoner næsten årligt siden 2015.

Men af uransagelige årsager er det nu slut med det.

Tredje sæson af ’Bosch: Legacy’, der er fortsættelsen til den oprindelige 'Bosch', bliver således også den sidste - til stor overraskelse for både os seere og de kreative kræfter bag serien.

Derfor fremstår tredje sæson da heller ikke umiddelbart som en, hvor alt skal rundes af på klassisk seriemaner. Tværtimod er det en tilbagevenden til de styrker, som gjorde den originale serie til den bedste strømerserie i nyere tid.

Vi fortsætter direkte, hvor anden sæson slap.

Honey Chandler (Mimi Rogers) har annonceret sit kandidatur som chefanklager i Los Angeles, og politiet samt Boschs datter, Maddie (Madison Lintz), har den tidligere politimand mistænkt for at have noget med seriemorderen Kurt Dockweilers' (David Denman) død i fængslet at gøre.

Samtidig bliver Bosch hyret til en sag, hvor en familie på fire er sporløst forsvundet. Hurtigt får han færten af, at noget ikke er, som det skal være, og jo mere han graver i det, desto mere står det klart, at noget kriminelt er på færde.

Kan Bosch opklare sagen om deres forsvinden? Og er det ham, der har beordret Dockweilers død som hævn for, at han kidnappede datteren Maddie?

Som altid med Bosch handler det om hans dualistiske natur, og hans moralske kompas styrer ham ofte i en mere voldelig retning, end hvad godt er. Og det bliver sat rigtig godt i scene i denne ombæring.

Fantastisk stemning

Som altid, fristes man til at sige, er man nødt til at rose Titus Welliver i hovedrollen.

Det er svært ikke at hive fat i flosklen om at være født til en rolle, for skuespilleren er vitterligt fantastisk. Welliver oser af cool hårdkogthed, der er som hentet ud af Michael Connellys stemningsfulde bøger.

Skuespilleren er rigtig god til at lade sit ansigt og øjne tale i de mange nærbilleder af hans furede ansigt. Det beretter om et liv levet, præcis som karakteren Bosch, og ved at have en serie og karakter kørende i 10 år kommer der en naturlig ældning, som perfekt komplementerer karakterens udvikling.

For jøsses, Bosch har været meget igennem, og det var blandt andet også derfor, at han kvittede jobbet som politimand. Og det er ærgerligt, at vi ikke får et par sæsoner mere med hans privatdetektivdel. Connelly har i hvert fald lavet rigeligt med bøger, som dækker den periode.

Omvendt er det også befriende, at serien stopper på toppen, så den ikke skulle lide den uflatterende skæbne med at fortsætte i en evighed og miste sin gnist.

Anden sæson dykkede i kvalitet og virkede som en, der skulle bruges til at sætte begivenheder i gang, som først ville blive forløst en til to sæsoner senere.

Blandt andet har Madison Lintz fået langt mere at arbejde med som Maddie. Karakteren er også udvidet i forhold til bøgerne, og skuespilleren har virkelig løftet opgaven med årene.

Den vigtigste karakter er dog byen Los Angeles. Rundt om hvert et hjørne synes der at gemme sig en skæbnesvanger historie, og billederne indfanger perfekt dét og skønheden i betonjunglen.

Ikke helt slut endnu

Tempoet er dejligt afvekslende.

Selvom visse afsnit på overfladen kan virke meget hektiske, er der som oftest en mening med det, og det skal ses i et længere perspektiv. Som med de to foregående sæsoner i ’Legacy’ får vi fire afsnit til premieren og derefter to styk om ugen indtil afslutningen 17. april.

Og ærlig talt, det er ikke nok.

Der er mange flere historier tilbage at fortælle i ’Bosch’, og vi får heldigvis også mere. En spin off-serie centreret omkring efterforskeren Renée Ballard er nemlig undervejs. Optagelserne gik i gang i sommeren 2024, og Ballard, som bliver spillet af Maggie Q, medvirker også i tredje sæson af ’Legacy’.

Michael Connelly har skrevet seks bøger om efterforskeren, der hyppigt gør brug af vennen Bosch til vanskelige sager.

Så vi er langt fra færdige med Harry Bosch og gud ske tak og lov for det. Selvom udtrykket unægtelig bliver noget andet uden ’Bosch’-serieskaberen Eric Overmyer ved roret på ’Ballard’, er Michael Connellys hårdkogte forlæg så godt, at det kun kan blive godt.

Selvom hovedet hænger lidt, fordi ’Bosch: Legacy’ stopper alt for tidligt, sker det i mindste, mens serien stadig er blandt de absolut bedste i sin genre.

Derfor er der ikke andet end at sige på gensyn Harry Bosch, vi ses forhåbentlig snart igen.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: