Anmeldelse: Filmatiseringen af Kerstin Ekmans ’Hændelser ved vand’ bør omgående få klassikerstatus

En midaldrende kvinde (Pernilla August) vågner midt om natten og griber ud efter sit gevær. Fra vinduet ser hun rædselsslagent sin voksne datter (Alba August) stige ud af en bil. En mand (Erik Ehn) stiger ud ad den anden dør, og de omfavner hinanden.

Hændelser ved vand er baseret på den svenske forfatter Kerstin Ekmans klassiker af samme navn fra 1993. Flere har tidligere forsøgt sig med at med at ville transformere beretningen til levende billeder, men det er først nu, forfatteren har sagt ja.

Romanen rummer mere end 600 sider og indeholder mange lag, og derfor er det klogt, at de har valgt at fortælle den over seks afsnit. Beretningen er bygget op som en krimi, men er først og fremmest et psykologisk drama om en gruppe mennesker, hvis fortid har et så fast greb om dem, at den styrer deres nutid.

Omdrejningspunktet er en midsommeraften i 1973 i det nordsvenske område Jämtland, i en fiktiv landsby ved navn Svartvattnet. Da den unge Annie Raft og hendes lille datter, der skal flytte ind hos Stjärnbjergskollektivet (Stjernebjerget), som hendes kæreste Dan (Christian Fandango Sundgren) er en del af, finder de ligene af to unge turister ved Lobberåen.

Forbrydelsen bliver aldrig opklaret, og traumet springer op på ny, da Annie 18 år senere ser den nu voksne Johan Brandberg, som hun så som ung tæt på åstedet. Kort tid efter hendes konfrontation med fortiden forsvinder Annie, og spørgsmålet er, om hendes forsvinden har en forbindelse til forbrydelsen 18 år tidligere?

Som én samlet organisme

Der bliver produceret utallige middelmådige krimiserier, men hvad er det, der gør, at Hændelser ved vand, ligesom dens romanforlæg, er så exceptionel? Mange ting kan nævnes, men særlig seriens langsommelighed gør, at man kommer tæt på den følelse, man har, når man læser. Serien formår at give sit mesterlige forlæg liv, som var det sprunget direkte ud af siderne.

En anden faktor er seriens ægthed, som man meget sjældent oplever så stærkt. Enkeltelementer som billeder, musik, skuespil og lyd er smeltet sammen – som var alle delene opstået på en gang, som én samlet organisme. Autenticiteten gennemsyrer hele universet, og derfor føles fortællingen så stærk og intens.

På skuespilsiden har man valgt at lade Pernilla August og hendes to døtre spille tre af de bærende roller. Moren spiller den ældre Annie Raft, og hendes datter Asta Kamma August (Pagten) spiller karakteren som ung. Alba August (Unge Astrid) spiller Annie Rafts voksne datter, Mia. Fordi de tre kvinders lighed er så overvældende, føles deres slægtskab i serien endnu mere troværdig.

Rolf Lassgård spiller Birger, landsbyens lokale læge i seriens nutidsdel. Han og Pernilla August har tidligere spillet tæt sammen som Kim Walls forældre i den danske serie Efterforskningen. Deres kemi gnistrer, og deres samspil er magisk.

Alle fortællingens karakterer er så nuanceret skrevet frem af Maren Lousie Käehne og Karin Arrhenius og spillet så troværdigt af skuespillerne, så det føles, som om de står lyslevende foran en. Særligt Petrus (Magnus Krepper), lederen af kollektivet på Stjärnberg, har på den ene side en magnetisk kraft, men kan også være ekstremt frastødende.

Ligger og ulmer

Seriens musik er komponeret af Mattias Bärjed. Hans overordnede tema består af langsomt guitarspil, som lægger sig over fortællingen som en melankolsk registrering af begivenhederne.

Underlægningsmusikken understøtter perfekt den allestedsnærværende stemning af uro og fare, som næsten konstant ligger og ulmer. Strygerne har en skinger, nærmest vrængende tone. Som om karakterernes ubehagelige følelser forsøger at bryde igennem overfladen.

Naturen spiller en helt særlig rolle i serien. Det første, man møder er pilgrimfalkens uhyggelige skrig, som forstærker naturens faretruende karakter.

Det lille samfunds skove og grønne områder har en tvetydig karakter. De er både smukke, storslåede og farlige. Dobbeltheden er en effektiv måde at skabe en stemning, hvor man aldrig kan føle sig sikker.

Menneskene virker meget små i den voldsomme natur og gentagne gange igennem serien, lytter karaktererne til vejrudsigten, hvilket understøtter, at her er mennesket på tålt ophold.

Flere gange bider naturen fra sig. Annie og Mia kan ikke være i fred for myg, da de forsøger at finde deres nye hjem, og de farer gentagne gange vild. Kortet, de følger, er upålideligt. Naturen har sine egne regler.

Krimiformen bruges effektivt

Seriens høje grad af ægthed betyder, at man lever sig ind i karaktererne, bliver dybt optaget af deres skæbne, og man suges ind i den mørke fortælling.

Krimiformen bruges effektivt, for i jagten på gådens svar, bliver sløret langsomt løftet for, hvordan karakterernes liv har udviklet sig. Og man forstår, i hvor høj grad hændelsen ved Lobberåen har formet deres liv.

Filmatiseringen af Hændelser ved vand fortjener, ligesom sit romanforlæg, at få moderne klassikerstatus.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: