Anmeldelse: Der er ingen bedre actionkrimi end ’Reacher’ på streaming lige nu

Der er få mennesker i serieland, som kan sparke røv som Jack Reacher (Alan Ritchson). Den tidligere militærbetjent med fysik og størrelse som en fuldvoksen Belgian Blue-tyr viste i første sæson af Prime Video action-detektivserien Reacher, at han uden det store besvær kan tæve, hvem der end stiller sig i vejen for ham.

Og med Reachers forkærlighed for at sørge for retfærdighed kommer han tit i infight med diverse kriminelle elementer.

Efter at have fået styr på den halv-korrupte by Margrave i første sæson er det omstrejfende muskelbundt tilbage på landevejene. Men ikke længe.

Et medlem af Reachers tidligere efterforskningsenhed i militæret er blevet myrdet. Smidt ud fra en helikopter. Sammen med den gamle kollega Neagley (Maria Sten) går de to i gang med at undersøge, hvad der er sket.

Hurtigt står det klart for dem, at der er noget større på færre. To andre fra deres enhed er blevet dræbt, og sammen med to af de resterende medlemmer, den tidligere drengerøv O’Donnel (Shaun Sipos) og talgeniet Dixon (Serinda Swan), forsøger de at komme til bunds i det hele, hvor det private sikkerhedsfirma New Age og chefen Shane Langston (Robert Patrick) hurtigt viser sig som primære mistænkte.

En ting er dog at have en mistanke, noget andet er at bevise det og finde frem til, hvor langt op i systemet, at den morderiske konspiration rækker. Og hvordan den mystiske mand, kun kendt som A.M. (Ferdinand Kingsley) passer ind i det hele, er et af de helt store spørgsmål efter at have set de tre første af otte fra den medrivende og spændende anden sæson.

Amerikansk James Bond

Nøjagtig som i første sæson er Alan Ritchson den helt store oplevelse. Udover den måde, hvorpå han klarer alle de fysiske strabadser med overlegen bravur, er formidlingen af Reachers intellektuelle evner uovertruffen.

Som i Lee Childs bogforlæg er den store kleppert en yderst veltalende herre med deduktionsevner, der får Sherlock Holmes til at virke som en studentikos novice.

Reacher lægger mærke til alle detaljer og trækker ofte på sin intuition, der er blevet særdeles skarp og forfinet gennem flere års efterforskningsarbejde og livet generelt.

Han er typen, der alligevel er så beskeden, at han ikke tror, nogen kan have ham som forbillede. Om det 100 procent er det regelrette moralske kompas, der har gjort, at han ikke har turdet indlade sig på Dixon tidligere, er ikke umiddelbart sikkert. For det er tydeligt, at klepperten har nogle følelser, som går udover ren lyst. Og er der noget mere skræmmende end at åbne op for den slags følelser og efterfølgende finde ud af, at de ikke er gengældt?

De første tre afsnit sætter godt en masse ting i scene, samtidig med at handlingen bevæger sig af sted i et raskt tempo.

Allerede fra de første minutter bliver tonen slået an, da vi først ser en mand blive smidt ud ad en helikopter og Reacher tæve en carjacker, der truer en mor og hendes barn. Det kan godt være, at man sagde, Jason Bourne var den amerikanske udgave af James Bond, men når det gælder charme, er Reacher uden tvivl den bedste sammenligning.

Hårdkogt action

Og når det kommer til action-krimiserier, er der pt. ikke noget bedre i streamingland end Reacher.

Udover Ritchson i hovedrollen er birollerne også af den slags, hvor man husker den et godt stykke tid efter. Danske Maria Sten slår en prober næve som Neagley med en autoritet, så man ikke er i tvivl om, at hun er fra en militær-eliteenhed.

Robert Patrick er sit sædvanlige djævelske es, og Ferdinand Kingsley er både dragende og farlig som den iskolde dræber – en stor kontrast i forhold til forrige års glansrolle som mennesket Hob, der beslutter sig for ikke at ville dø i Netflix-serien The Sandman.

The Wire-fans vil også nikke genkendende til den skaldede og gnavne panserbasse spillet af Domenick Lombardozzi, der forsøger at hitte hoved og hale i de forskellige mord. Hurtigt finder han dog ud af, at det er smart at hjælpe Reacher og hans folk.

Anden sæson er baseret på den 11. af forfatteren Lee Childs Reacher-bøger Bad Luck and Trouble. Præcis som Prime Videos anden fortræffelige adaptation af en krimi-bogserie Bosch er det imponerende, hvor investeret man bliver i handlingen efter kort tid.

Igen kan det koges ned til en fremragende hovedrolle, man ikke kan tage øjnene fra. Man kan mene, hvad man vil om de to Tom Cruise Jack Reacher-film, men Alan Ritchson er bare perfekt castet som den intelligente muskelmand.

Om det er de kølige og sarkastiske replik-leveringer, der altid sidder perfekt, eller de mange og velkoreograferede kampscener, er skuespilleren fremragende i alt, hvad han gør. Det er vitterligt rollen, han var født til at spille, og Ritchson gør det perfekt.

Derfor hviler det på serieskaber og showrunner Nick Santora at sørge for, at resten af sæson to fortsætter de gode takter, vi får i de tre første afsnit. Og måske har vi i virkeligheden bare skrabet i overfladen, når det kommer til Jack Reacher og hans jagt på retfærdighed.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: