Anmeldelse: Der er sex, sex og atter sex i det overdådige periodedrama ‘Mary & George’

Hvilke midler havde en kvinde for at komme til magten i 1700-tallet? Ikke mange, udover at gifte sig med en velhavende mand, hvis man spørger en af hovedpersonerne i serien Mary & George.

Mary Villiers – spillet af Julianne Moore – har gjort netop det, efter en vistnok temmelig lyssky fortid som glædespige, hvilket har udmøntet sig i et ulykkeligt ægteskab med en voldelig og drikfældig mand, som hun har fået fire børn med.

Men da hendes anden-ældste søn, George, vokser op til at blive en temmelig flot fyr, øjner hun en anden mulighed. Hun kan oplære sin søn til at blive en perfekt elsker, som kongen, James I, forelsker sig i.

I træning som elsker

Den unge George – spillet af Nicholas Galitzine, der kunne ses i LGBTQ+-rom-com’en Red White and Royal Blue og snart i endnu en romantisk film, The Idea of You med Anne Hathaway – er en mismodig teenager, der finder den forestående rejse til Frankrig skræmmende.

Han vil helst blive på familiens gods og knalde den tjenestepige, han har et godt øje til. Men mor Mary insisterer på at sende ham til libertiner-opdrættelse i det franske, og snart glemmer George alt om hjemve og får øjnene op for kødets glæder, også når det gælder hans eget køn. Heldigt nok, nu da han skal forføre kongen.

Den royale pind

James I har dog allerede en fast elsker, Robert Carr eller jarlen af Somerset, som hans officielle titel er. Han er ikke sådan lige til at slå af den royale pind (pun intended), så Mary lægger snu planer for, at George kan komme tæt på kongen. Hun gifter sig på ny, da den forrige kradsede af, og indynder sig i magtfulde kredse.

Alt imens hun skubber sin søn ud i diverse seksuelle udskejelser, der kan fremme mor og søns albueskarpe ambitioner. Men der må også skabes intriger, for vejen til det kongelige sovekammer er ikke bare sådan lige til.

Ikke noget krigsgeni

At George Villiers fik arbejdet sig op ad rangstigen er et historisk faktum. Han blev udnævnt til Hertug af Buckingham, der var confidante og rådgiver for ikke bare James I, men også James’ søn, Charles, der overtog tronen efter sin far.

Han var dog ikke nogen stor magt- eller militærstrateg og fik, hvis man kender sin historie, blandet England ind i Hundredårskrigen ved at gøre sig uvenner med både Frankrig og Spanien. En upopularitet, der i sidste ende kostede ham livet.

Trættende sex

I Mary & George er der ikke fokus på ret meget af det politiske spil. Eller, det politiske spil er der, men oftest virker det mere som baggrund for dét, der egentlig optager serien: sexscenerne. Dem er der virkeligt mange af. Orgier, gruppesex, bagfra, forfra, fra siden, rollespil og alle tænkelige fysiske steder.

Sexscenerne tjener indimellem en narrativ funktion, når de skal vise, hvad George er villig til for at få del i magten. Men pointen er hurtigt fattet, og alligevel fortsætter serien med at diske op med dem med jævne mellemrum. Det bliver ganske enkelt kedsommeligt, lige som alt overdrev gør i længden.

Smukt tudefjæs

George bliver spillet af Nicholas Galitzine, der er en af tidens it-boys. ‘Han er så smuk’, som en af tjenestepigerne i Mary & George bemærker. Det er han bestemt, men desværre er skuespilevnerne udfordret her.

I seriens første halvdel, hvor han skal spille ung, forvirret og lysten, gør han det udmærket. Problemerne kommer i anden halvdel, hvor den mere modne George på egen hånd, uden moder Marys skarpe hjerne, skal navigere i konspirationer og rænkespil.

Her mangler Galitzine dybde i sit spil, der ikke kan vise andet end et bedrøvet fjæs med tårerne konstant lurende i øjenrandene. Og vi kommer ikke i nærheden af at forstå, hvad hertugen af Buckingham gjorde eller ville.

Retfærdigvis skal det siges, at noget af problemet også ligger i manuskriptskrivningen, fordi, ja igen, det politiske spil kun er noget, serien foregiver at interessere sig for.

Skønne kvinder

Til gengæld får man en storspillende Julianne Moore, der viser, at en kvinde godt kan være drevet af kærlighed til sin søn, men også være iskold i sin ærgerrighed. Moores Mary rummer et bredt spektrum af følelser og er som altid en fornøjelse at se.

I flere scener med Julianne Moore dukker Trine Dyrholm også op som Dronning Anne, kone til James I, der har affundet sig med sin mands tilbøjeligheder til anden side. Hun gør en god figur, men har ikke meget at arbejde med, for hendes karakter er tydeligvis ikke en af dem, der bliver prioriteret i serien.

Ujævnt humør

En anden ting, der bliver behandlet lemfældigt, er seriens tone. Man bliver i tvivl om, meningen er et konstant glimt i øjet, så nonchalant bliver karaktererne behandlet. Tonen er mildest talt ujævn og skifter særligt mod slutningen i næstsidste afsnit, hvor historiefortællingen bliver søvndyssende sløv.

Måske fordi George her skal klare sig uden sin mor? Og fordi den grundlæggende idé for serien er forholdet mellem mor og søn og uden deres indbyrdes forhold, mister den alt sit krudt.

Når Mary & George ikke falder helt igennem, er det fordi, den indimellem har lysende øjeblikke. Især når Julianne Moore får plads til at udfolde sig. Men som helhed er det svært at tage serien helt alvorligt, når den ofte ikke selv gør det.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: