Anmeldelse: Gab, hvor går det dog frustrerende langsomt i ’The Witcher’ sæson 3

Vi starter lige på og hårdt i tredje sæson af The Witcher på Netflix. Ciri (Freya Allen) jages af gud og hver mand. De nordlige kongeriger vil have hende af politiske grunde, da hun er prinsesse af Cintra. Elverne vil have hende, da de anser hende som en frelser for det undertrykte folkefærd. Kejseren af Nilfgaard, Emhyr (Bart Edwards), der også er Ciris far, vil have hende tilbage som datter og tronarving, og endnu usete kræfter vil have hende af ukendte grunde.

Den gryntende, læderklædte witcher, Geralt (Henry Cavill) har som Ciris værge og vogter valgt neutralitetens vej, hvilket betyder et liv med mange flytninger og konfrontationer, imens han lærer Ciri at overleve. Med på deres rejse er også troldkvinden Yennefer (Anya Chalotra), der træner Ciri i hendes magiske kræfter og har et noget afkølet forhold til Geralt, efter at hun brød deres tillid i forrige sæson.

Der er store forandringer undervejs i verdenen med en masse magtspil fra flere fraktioner, og vores lille familie lærer hurtigt, at det at være neutral ikke betyder, at man ingen fjender har, blot at man ikke har nogle venner.

Mere fokuseret fortælling

Efter den første forvirrede sæson med konstante hop i tid, hvor man ikke rigtig kunne placere de forskellige begivenheder i forhold til hinanden, og anden sæson, der både var forhastet, havde flere karakterer og fraktioner, end man kunne holde styr på, er der endelig en tydelig rød tråd at spore i tredje sæson.

Alle er efter Ciri af den ene eller anden grund, og alle karakterer arbejder mod det, med undtagelse af vores helte, der vil forhindre det. Vi kender de forskellige karakterers motiver og relationer. Det føles endelig, som om serien for alvor er begyndt.

Selv om serien er blevet mere strømlinet i forhold til at fokusere på at fortælle hovedhistorien, så går det i sagens natur ud over de enkeltstående eventyr. Der er ikke ligefrem en overflod af monstre i de første fem afsnit, og ingen af dem er fokuspunktet i afsnittet, de optræder i. Det lader derfor til, at tiden i serien, hvor Geralt udfører sit hverv som witcher, er overstået for en periode.

Sæsonens lyspunkt

Sæsonen fungerer indtil videre klart bedst, når de tre karakterer, Geralt, Yennefer og Ciri er i fokus. Deres familiedynamik er med længder det mest underholdende og næsten det eneste sted, hvor man kommer under huden på nogen.

Geralt indtager rollen som den beskyttende far, der for alt i verden vil beskytte sin adoptivdatter. Ciri er derimod begyndt at udvikle sin retfærdighedssans, og er ikke ligefrem indstillet på et liv på sidelinjen. Sæsonen har også mere fokus på hendes magiske kræfters potentiale og sætter en streg under, at hun en dag vil have magt, som hun har agt.

Yennefer har et mere kalkulerende sind end Geralt, og selv om de begge vil det bedste for Ciri, er der uenigheder om, hvad dette indebærer. Yennefer ser det at skabe stabilitet i de nordlige kongeriger som det bedste og vil derfor samle alle magikerne og få deres hjælp til at få en form for fred i norden. Så kan de stå sammen, når Nilfgaard en dag beslutter sig for at lave sit træk.

Elefanten i rummet

Selv med de fleste karakterers overordnede mål om at anskaffe sig Ciri, er de efter tre sæsoner stadig temmelig overfladiske.

The Witcher tager sig fortsat god tid til at fortælle sin historie, og mange af afsnittene føles meget længere, end de rent faktisk er. I dette tilfælde tager serien sig tid i mere end en forstand, da den er faldet for den marketingøvelse, der til stadighed forbavser og irriterer seere: at dele en sæson op i to. Frustrationen er dobbelt her, for femte afsnit slutter ikke på en særlig skelsættende cliffhanger, hvor man tænker, at man næsten ikke kan vente på en forløsning.

Og så til den store elefant i rummet. Det er Henry Cavills sidste sæson som Geralt, og han er en af de bærende søjler, der får folk til at se The Witcher. Han er ikke kun en god skuespiller i rollen som Geralt, han er også gået hen og blevet symbolet på at være tro mod kildematerialet.

Den største teori går på, at manglen på troskab mod kildematerialet har fået ham til at forlade serien, men det er aldrig blevet endeligt bekræftet af nogle parter. Serien er så småt begyndt at komme på rette spor, men den har tre afsnit tilbage til at overbevise om, at man skal følge med i serien oven på Cavills fravær. For dét har den ikke formået med de første fem afsnit.