Anmeldelse: Joachim Fjelstrup er en kæmpe gave til ’Alt og Eva’

Eva (Tuva Novotny) er lige vågnet. Hun strækker sig helt ud i sin brede dobbeltseng og nyder at have sengen for sig selv. Hun er en smuk kvinde i slutningen af 30’erne med styr på sin daglige scincare-rutine og sit matcha latte-ritual. Hun bor i en lækker lejlighed i indre Stockholm og står til at blive leder på Sveriges største kunstmuseum, Nationalmuseet.

Eva har med andre ord tilsyneladende det perfekte liv, men der mangler en brik for, at puslespillet er komplet: et barn. Derfor skal hun insemineres på en fertilitetsklinik i København, for hun gider ikke have en kæreste.

Det er dog svært at forestille sig, at der er plads til lortebleer og gylp i Evas perfekte liv. Men Eva siger: ”Det er bare en baby,” hvortil hendes bedste veninde, Josefine (Sanna Sundqvist), der er mor til to raske drenge og er desperat efter alenetid prompte svarer: ”Et lille stykke af helvedet.”

Bizarre spørgsmål

Men Eva drager til København for at få opfyldt sin drøm om en baby. I en urkomisk scene på fertilitetsklinikken, hvor danske Lisbeth Wullf giver den som fertilitetslæge med pokerfjæs, skifter hun mening om valget af en anonym sæddonor i sidste øjeblik. For hvad nu, hvis han er psykopat?

Eva får derfor et par minutter til at gå på ’Sperm-Tinder’, og ved hjælp af ansigtsgenkendelse finder hun stik imod alle regler efterfølgende frem til donoren Mads (Joachim Fjelstrup) for at sikre sig, at hun har valgt den rette.

Han ejer en hip bar i Indre København, hvor hun opsøger ham og begynder at udspørge den stakkels intetanende mand. ”Start fra begyndelsen, fortæl alt.” Rækken af bizarre spørgsmål fortsætter i en uendelig strøm: ”Din far, har han tykt hår?”

Mads synes, at Eva er meget mærkelig, men også sjov og tiltrækkende. ”Det her er aldrig sket. Jeg findes ikke,” siger hun til afsked. Næste dag bliver hun insemineret med hans sæd og bliver gravid.

Tre måneder senere står Mads foran hendes dør i Stockholm. Han kan ikke stoppe med at tænke på hende.

Johanna Runevad har skrevet og instrueret seriens seks afsnit af knapt 50 minutter hver, og dens første time er ren fryd! Morsom og absurd. Ekstremt velspillet og lattervækkende, med god komisk timing og original dialog.

Alt kommer til at gå ad helvede til

Hvert afsnit begynder med en sang om Evas liv, sunget a la operette, der giver associationer til Ruben Östlunds fremragende Cannes-vinder The Square, som serien i øvrigt på flere punkter låner inspiration fra. ”Alt kommer til at gå ad helvede til,” synger stemmen i første afsnit. Sangene fungerer også som miniresumeer af handlingen.

Selve historien om Eva og Mads fungerer igennem serien. Skuespillernes kemi er god, og deres replikker har en stærk energi. Man bliver engageret i deres drama, og det er svært at forudse, hvad der kommer til at ske. Får hun mon fortalt ham, at hun er gravid med hans barn?

Joachim Fjelstrup er ubetinget den største gave til serien. Er der noget, den mand ikke kan spille? Hvad enten han er karismatisk sektleder i Den grænseløse, forførende modefotograf i Carmen Curlers eller ung sympatisk Rifbjerg i Toves værelse, så mestrer han at hvile fuldstændig i sine roller. Han spiller ikke, han ER sine karakterer.

Tuva Novotny har før vist sit talent for det komiske, særligt som Mikael Persbrandts plageånd i Riget Exodus. Eva spiller hun med samme stærke komiske timing, og hun evner at formidle karakterens dramatiske emotionelle rutsjeture med en høj grad af troværdighed.

Kedelige sidehistorier

Desværre mister historien hurtigt pusten undervejs. Årsagen skal findes i de mange sidehistorier, der er en del af fortællingen. I fem ud af seks afsnit foldes flere af birollernes historier ud – bl.a. Evas venner James og Josefine samt Evas mor.

Men beretningerne falder til jorden med et kolossalt brag. De besidder ikke den samme energi og originalitet som historien om Eva og Mads, og man finder aldrig ud af, hvorfor de er der, for de bidrager ikke med noget som helst til den centrale historie. Selv om de dygtige skuespillere giver deres karakterer masser af kærlighed hver især, er det rent ud sagt dødkedeligt.

Det er virkelig ærgerligt, for de handler om universelle temaer som ensomhed, længsel efter den eneste ene og om, hvordan gnisten hos et par kan forsvinde i lortebleer og logistik. Men de fremstår i denne sammenhæng overflødige, og som om seriens minutter bare skal fyldes ud.

Man kunne forholdsvis nemt have klippet de seks afsnit på sammenlagt fire og en halv time ned til en spillefilm på maks. to timer – så havde Viaplay-serien været en langt større fryd i stedet for, som nu, at føles langsommelig, gumpetung og ufokuseret.

Forhåbentlig laver Johanna Runevad snart en spillefilm. Meget gerne med Joachim Fjelstrup i hovedrollen.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: