Anmeldelse: ‘Jurassic World: Kaosteori’ er på én gang uhyggelig og børnevenlig underholdning

Da spin-off-serien Jurassic World: Camp Kridttid havde premiere på Netflix i 2020, blev undertegnede anmelder blæst bagover af, hvordan Zack Stentz formåede at holde fast i nostalgien fra Steven Spielbergs Jurassic Park og samtidig gøre serien til sin helt egen. På den måde gav den franchisen en helt ny fanskare i form af helt unge børn.

Serien fulgte de seks venner Ben, Kenzi, Sammy, Yas, Brooklyn og Darius, der havde vundet en tur til dino-øen Isla Nublar. Det blev startskuddet på en hæsblæsende rejse, der strakte sig over fem sæsoner, som desværre ikke formåede at opretholde det imponerende niveau, den lagde ud med.

Nu er de seks venner tilbage og er i mellemtiden blevet teenagere. Eller det vil sige, at de er reduceret til fem i den nye Netflix-serie med titlen Jurassic World: Kaosteori, der starter med, at vi får at vide, at den ene af vennerne, Brooklyn, er blevet dræbt af en allosaurus.

En ret voldsom start, set i lyset af, at seriens aldersgrænse er sat til syv år.

Vennegruppen er opløst, og Darius er den første, vi møder, da han kommer et par ansatte for AFD (afdelingen for forhistorisk dyreliv) til undsætning, mens de er i færd med at pacificere en stor planteædende dinosaur, der nu lever frit blandt mennesket.

Kort efter opsøges Darius af Ben, der er overbevist om, at han bliver jagtet – og at det samme gælder resten af vennegruppen. Ikke nok med det, han er også sikker på, at Brooklyns død ikke var et uheld, men at de samme personer, der jager dem, står bag drabet på deres veninde.

Begynder som hyggeligt roadtrip

Til trods for at de to venner kort tid efter Bens ankomst er ved at blive dræbt af et par raptorer, og Darius’ sikkerhedshegn/raptor-fælde er blevet ødelagt i mellemtiden, er Darius ikke helt overbevist om, at der er hold i Bens bekymringer og konspirationsteorier.

Ben får alligevel overtalt Darius til at tage med ud og finde deres gamle venner, så de sammen kan løse mysteriet. Det udvikler sig til et hyggeligt roadtrip, hvor de to venner lærer hinanden at kende. Undervejs sker der mystiske ting, der gør, at Darius bliver mere og mere overbevist om, at Ben har ret.

Den første, de samler op, er Sammy, der bor for sig selv på en lille gård i Texas. Her har hun opdrættet deres gamle dino-ven, ankylosaurussen Bumpy.

Da Sammys irriterende nabo på mystisk vis dør, og de igen er ved at blive dræbt af tre raptorer, må de tre venner flygte.

Samtidig kidnappes Bumpy, og vi introduceres for seriens skurk, en uhyggelig dame, der ligner en død mellemting mellem Irina Spalko (Cate Blanchett i Indiana Jones 4) og Jadis (Trash lady fra The Walking Dead). Det viser sig, at hun kan kontrollere de tre raptorer via en fløjte.

Børnevenligt format fuld af uhygge

Jurassic World: Kaosteori består af 10 afsnit à 20 minutters varighed. Et perfekt format til at fange og fastholde de mindstes opmærksomhed.

Måske jeg har glemt, hvordan det er at være syv år, men jeg husker ikke, at jeg så film eller serier med så mange uhyggelige og dramatiske øjeblikke, som tilfældet er her.

I takt med at vennerne samles, kommer vi tættere og tættere på sandheden om, hvad der er sket med Brooklyn. Og selv om her er tale om en børnevenlig serie, er den alligevel lavet på en måde, der gør den seværdig for alle aldersgrupper. For der sker vilde ting for vores unge hovedpersoner, hvor både personlige dødsfald og brutale dinodrab finder sted for øjnene af dem.

Det, der gør, at det virker for både børn og voksne, er, at det supersørgelige og uhyggelige aldrig vises. Vi ser derimod reaktionerne på det – et greb, mange film og serier i dag bruger for lidt. For det er med til, at vi mærker den smerte, det forsager, samtidig med at børnene skånes for alt det blod, der unægteligt flyder, når man sprættes op af en raptor.

Selv om børnene med garanti vil finde seriens mysterie både spændende og underholdende fra start til slut, mangler denne nye del af franchisen den magi, der gjorde især første sæson af Camp Kridttid til noget særligt. Og det har ikke hjulpet at lave en ‘ny’ serie med en ny præmis. Dinosaurerne er stadig flotte og spændingen intakt, men man sidder med en fornemmelse af, at man har set det hele før.

Alligevel er der stadig lidt at hente ved serien som garvet fan af franchisen (primært Jurassic Park), og man kan ikke undgå at trække på smilebåndet ved de mange genkendelige referencer, heriblandt raptor-silhuetter, køkkenscenen og ikke mindst den episke afslutning i Spielbergs mesterlige film fra 1993, hvor det hele begyndte.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: