Anmeldelse: Science fiction-serien 'Constellation' kan blive en vinder

Apple TV+ har haft en rimelig god stime af science fiction-serier i høj kvalitet. For All Mankind, Foundation og Silo er tre vidt forskellige måder at præsentere den tankevækkende genre, hvor menneskets plads i det store kosmos altid er et af de afgørende temaer – hvem er vi, og hvorfor er vi her.

Nyeste bud på en god sci-fi-serie er Constellation.

Den svenske astronaut Jo (Noomi Rapace) er ombord på den internationale rumstation I.S.S. og har en stille og rolig samtale med sin datter Alice (tvillingerne Davina- og Rosie Coleman), da noget pludselig går galt.

Rumstationen bliver ramt af noget ukendt, netop som et eksperiment med at søge efter ukendte stoffer går i gang. I nogle nervepirrende sekvenser er det et spørgsmål om liv og død for besætningen ombord, hvor der da også er fatale udfald for visse af dem.

Skaderne er så omfattende, at de bliver nødt til at evakuere, og Jo må i endnu et neglebidende øjeblik forsøge at komme ned alene i en lettere defekt nødhjælpskapsel.

Da hun endelig kommer ned på Jorden, begynder hun at lægge mærke til, at ting ikke umiddelbart er, som de var, da hun tog afsted.

Langsomt åbenbarer serieskaber Peter Harness og kompagni en kringlet historie, der minder om noget, vi har set før, og den desværre største overraskelse er de to danske skuespillere, der lige pludselig dukker op i et afsnit.

Verdener af uhygge

Constellation balancerer mellem tre genrer. Udover science fiction og naturligvis drama er der også afstikkere til horror, som faktisk fungerer overraskende godt. Endda for godt, da man derved får forventninger om, at handlingen bevæger sig i en mere skræmmende retning.

Men det er lidt af en ’bait and switch’, hvor man bliver lokket til med løftet om noget helt andet, end det man rent faktisk ender med at få.

Der er dog noget klart urovækkende i at se vidunderligt gode Jonathan Banks stå og tale olmt til sit eget spejlbillede, og det svarer igen.

For det er der, science fiction-delen drejer hen ret hurtigt. Efter at Marvel nærmest har drevet rovdrift på fortællinger om multiverser og parallelle virkeligheder, er det en mere subtil en af slagsen, vi får i Constellation.

I forhold til Jo udmønter det sig mere i drama end uhygge, da der er forskel på, hvordan de forskellige versioner af Jos liv har udfoldet sig. Det er rent Sliding Doors, The Butterfly Effect, og hvad de nu ellers alle sammen hedder, hvor små variationer i valg gør, at liv ændrer sig.

Men Apple TV+-serien er alt for sløv i optrækket til rigtig at få sat tingene på spil i det regi.

Efter en hæsblæsende start ude i rummet falder tempoet alt for meget. Jo og Banks’ knarvorne Nasa-chef Henry Caldera er interessante karakterer, og Noomi Rapace og Banks er blændende i serien, men historien yder dem ikke retfærdighed.

De otte afsnit veksler mellem at være fængende og sneglende, og de enkelte afsnits længde på 50 til 60 minutter føles til tider længere, end de rent faktisk er.

Danskerne kommer

Det er måske i den forstand også meget sigende, at den største overraskelse i Constellation opstår, da to danskere melder deres ankomst i afsnit fem.

Først er det herlige Kurt Dreyer som Klovn og især Sunday-fans vil klappe i deres små hænder over at se. Men søreme om ikke en af hans medskuespillere fra sidstnævnte serie også dukker op kort tid efter.

Når man ikke er forberedt på at se Birthe Neumann i en science fiction-serie hos Apple TV+, ryger kæben lige en tur ned på gulvet.

Dreyer og Neumann spiller et dansk forsker-søskendepar, som Jo og datteren Alice opsøger i forsøget på at få nogle svar på, hvad det er, der sker. De gør det godt, og især Neumann har en god rolle med en indvirkning på, hvordan plottet skal bevæge sig fremad i Constellation.

At det så sker i et sløvt tempo, det er noget andet. På sin vis er det meget typiske børnesygdomme, som serien udviser. Første sæsoner er der, hvor ting bliver prøvet af, og identiteten for en serie skal findes. Det, der ikke fungerer, bliver sløjfet til anden sæson, hvorefter ting bliver bedre.

Sker det med Constellation? Det er ikke umuligt. Der er nervepirrende øjeblikke og en interessant vekslen mellem science fiction og horror, som kan være med til at løfte serien til noget specielt og ikke mindst give den en unik identitet, der adskiller den fra andre sci-fi-serier.

Constellation kan blive en vinder for streamingtjenesten med lidt justeringer hist og her, men vi er der ikke endnu.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: