Anmeldelse: ’Styx’ forener krimi, gys og menneskeligt drama i stærk flamsk serie

Den korrupte politimand Raphaël Styx (Sebastien Dewaele) går rundt i livet som en levende død. Hans ægteskab er tæt på sammenbrud. ”Vi eksisterer ikke mere”, siger hans kone Isabelle (Loes Haverkort), da de er hos deres parterapeut. Selvom hun taler direkte til ham, er han nærmest ved at falde ud af billedet.
Hjerteskærende er det, når han sidder på gyngen i familiens have og betragter sin kone og børn hygge sig ved morgenmaden. Imens drikker han sprut af sin lommelærke. Han har ikke kun mentalt, men også fysisk forladt sin familie, selvom de bor under samme tag.

Vi får at vide, at der er sket noget traumatisk for fem år siden, som har gjort, at han har trukket sig ind i sig selv.

Vi befinder os i den flamske havneby Ostend. En aften, da Styx mødes med en af sine kriminelle kontakter for at bedrive lyssky forretninger, dukker der pludselig en mystisk, maskeret skikkelse i sort kappe op. Styx jagter ham, og det ender med, at personen skyder Styx og smider ham i havnen.

Næste morgen vågner Styx op med et skudhul i hånden, som han kan se igennem. Han har ingen puls og er ligbleg. En forvandling begynder, men hvad er der sket?

’Styx’ er en serie, man helst skal vide så lidt som muligt om, inden man går i gang med at se den. Derfor afslører vi kun meget lidt om handlingen i denne anmeldelse.

Oprejst hår og guldindfattede briller

Styx’ familie består udover hans kone Isabelle også af sønnen Vic (Jul Goossens) – en ensom og følsom 15-årig. Akne-udslæt dækker hans kinder og pande, og i skolen bliver han kaldt kraterfjæs. Ligesom sin far gennemgår han også store forandringer i sit liv.

Lillesøster Frannie (Elene Missiaen) på ni år er kvik og gæv. Hun forsvarer altid sin far. Selvom forældrene forsøger at skjule, hvad der foregår, aner hun langt mere, end de ved.

Raphaël Styx’ far ligger på hospitalet. Han er dødeligt syg af kræft og kan ikke længere se. Tumoren har sat sig på synsnerven. Han har besluttet sig for at få aktiv dødshjælp, hvilket sønnen på ingen måde kan forlige sig med. Han kan ikke forestille sig en verden uden sin far.

På selvsamme hospital kommer Styx i kontakt med doktor Stijn Vrancken, der med sine guldindfattede, runde briller og høje hår minder om David Lynch. Han er farens tidligere læge, og han tror på Raphaël vilde skudhistorie og tilbyder at hjælpe ham.

Styx’ transformation

Seriens manus bygger på romanen ’Styx’ fra 2015 af den flamske forfatter Bhavo Dhooge. Historien stritter ligesom sine mange karakterer i forskellige retninger og rummer mange genrer – psykologisk drama, overnaturlig gyser, krimi- og sci-fi-elementer. Serien har mange handlingstråde og centrale karakterer, men det bliver aldrig et problem at følge med.

Udover at man følger Styx’ transformation, følger man også udviklingen i hans ægteskab. Hans kones liv, børnenes, lægen og hans russiske kone Katya (Evgina Brendes), som han har reddet fra gaden og driver et suppekøkken med. Man følger også politiets efterforskning af den maskerede morder i sort. Og det er bare noget af handlingen.

De mange tråde fletter sig elegant ind i hinanden, så det hænger perfekt sammen. Ingen af karaktererne er entydigt gode eller onde.

Selvom serien har meget, den gerne vil fortælle, er den præget af en behagelig ro. De otte afsnit på næsten en times varighed er nødvendige for at folde de mange karakterer ud. En anden fordel ved det langsomme tempo er, at historien får god tid til at bygge spænding op.

Helt ind i hjertekulen

Selvom universet er virkelig syret, lykkes det at skabe en meget troværdig verden. Delvist fordi det aldrig bliver overdrevet, hvilket er noget af en bedrift, fordi det virkelig er et bizart univers.

Selvom den foregår i den virkelige verden, vender folk tilbage fra de døde, og en morder forklæder sig som en af figurerne fra maleri – det uhyggelige værk 'Intrigen' fra 1890 – af den belgiske kunstner James Ensors. Kunstneren kom selv fra Ostend, hvor serien foregår.

En anden faktor er, at de mennesker, som befolker serien, fungerer som dens omdrejningspunkt. Det er det menneskelige aspekt af historien, som er kernen.

Deres skæbner er det essentielle, og det menneskelige aspekt formidles med stor ægthed og uden klicheer. Skuespillerne giver sig hen til det bizarre univers uden forbehold. Særligt Sebastien Dewaele, som fortolker Styx, og den mystiske doktor Vrancken, spillet af Koen de Bouw, imponerer.

Råt og varmt

Ligesom serien er et sammensurium af mange genrer, efterlader den en med mange modsatrettede følelser. Det er både tragisk, rørende, grotesk og hjerteskærende. Og med et stort bankende hjerte, som fortæller om kærlighedens styrke. Det er på ingen måde sentimental skildret, men råt og varmt, som ægte kærlighed er. Mange øjeblikke rammer en direkte ind i hjertekulen.

’Styx’ er et overraskende mysterium med mange uforudsigelige drejninger og uden lette svar eller løsninger. Hele vejen igennem serien er det fuldstændig uforudsigeligt at gætte, hvordan det hele ender, og den giver en lyst til at kramme dem, man elsker, lidt længere, end man normalt gør, næste gang man ser dem.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: