Anmeldelse: Tredje sæson af ’Mayor of Kingstown’ er mere af det samme på godt og ondt

Det er ikke nemt at være Mike McLusky (Jeremy Renner).

Den selvudnævnte borgmester for ro og orden har just mistet sin mor efter de afsluttende begivenheder i anden sæson af SkyShowtime-serien Mayor of Kingstown.

Desuden er næsten alle bandeledere blevet dræbt, så der kommer nye aggressive chefer til byens fængsler. Og de har helt deres egen hidsige agenda om at være øverst i den kriminelle fødekæde.

Mike er dog (stadig) ikke en borgmester i ordets rene betydning. Det selvudnævnte hverv som mægler mellem de forskellige forbryderorganisationer i byen er gået i arv i familien, og nu er det ham, som sidder på uriasposten.

Men der er ikke tid til at sørge for meget over morens afgang.

Kriminalitet sover ikke, og de nye trusler gør straks deres tilstedeværelse kendt. Hos den russiske mafia dukker en person med øgenavnet kosakken (Yorick van Wageningen) op og begynder straks at eliminere resterne fra det gamle regime.

Samme sker hos det ariske broderskab, hvor den stoisk uhyggelige Merle Callahan (Richard Brake) indvarsler en ny og endnu ondere drejning.

Det eneste status quo i bandeland finder vi hos Mikes ven Bunny (Tobi Bamtefa) og hans Crip-crew. Trods op- og nedture er sammenholdet mellem de to, stærkere end nogensinde. Har man blot set en af den her slags krimiserier, og med de tidligere sæsoner in mente, plejer sådan en ro aldrig at holde.

Status quo i bandeland

Det var et åbent spørgsmål, om der overhovedet kom en sæson tre af Mayor of Kingstown. Efter Jeremy Renners nærkontakt af tredje grad med en sneplov, svævede seriens eksistens med dens hovedrolleindehavers ve og vel.

Renner er dog tilbage, men ikke helt i topform, og det skyldes udelukkende manuskriptet.

Hvor første sæson meget klart fremstod som en lang film, på både godt og ondt, blev anden og her starten af tredje, en mere konventionel tv-serie.

Og så er spørgsmålet, hvad skal vi bruge Mayor of Kingstown til?

Co-serieskaber Taylor Sheridan skrev hele første sæson selv, deraf film-følelsen. Derefter har der så været et hav af nye forfattere indover, med hver deres styrker og svagheder. Men det giver også en større tv-serie-fornemmelse, medmindre man har samlet et super-manuskriptrum som i tilfældet med The Wire.

Aspirationen om at være en slags moderne pendant til den ikoniske HBO-serie har altid ligget og ulmet omkring The Mayor of Kingstown. Tilsat en solid dosis af den ofte oversete, men ikke desto mindre mesterlige fængselsserie Oz har SkyShowtime-serien uden tvivl sin eksistensberettigelse.

At den aldrig kommer i nærheden af de to førnævnte serier, kan man sagtens leve med. Så længe målet med Mayor of Kingstown står klart. Hvad er det, de to serieskabere Taylor Sheridan og Hugh Dillon vil sige med serien?

Tony Soprano light

Der er helt klart noget 'målet helliger midlet'-tematik, og hvor langt mennesker vil gå for at beskytte sig selv og dem, de har kær. Men igen, det er blevet skildret bedre og mere interessant andetsteds.

I stedet for at sammenligne Mayor of Kingstown med The Wire og Oz er det måske mere nærliggende at se på en serie fra Taylor Sheridans skuespilkarriere. Tonalt og temperamentsmæssigt er der nemlig flere ligheder med Sons of Anarchy, hvor vi også har en plaget mandesjæl i spidsen for et kriminelt miljø.

Forskellen er dog, at Jax Teller var fuldt indforstået med, at det, han beskæftigede sig med, var ulovligt. Mike og hans medsammensvorne gør alle deres ting under et påskud af, at det er for at opretholde ro. En ro, som er så delikat, at det ikke kan gøres på andre måder end at tække de kriminelle elementer.

Den slags gammeldags tænkning peger tilbage mod Sheridans forkærlighed for westerngenren, som han flere gange bruger til sine fortællinger sat i det moderne USA.

Men vi har allerede sat et hav af disse serier med moralsk ambivalente mænd i fokus. The Sopranos har skam ikke levet forgæves.

Selv om Mike McLusky ikke er nogen Tony Soprano, kan man ikke skyde skylden på Jeremy Renner for den halvlunkne og uforløste historie. Skuespilleren har charmen og intensiteten i orden til at gestalte den selvudnævnte borgmester.

Mikes relation til den tidligere sexarbejder Iris (Emma Laird) er noget af det mere interessante i serien, fordi det ikke er hængt op den fortærskede trope om seksuel tiltrækning. Der er en respekt imellem dem, som transcenderer det. Laird fanger det mystiske og nærmest Babuskadukke-agtige element i karakteren, hvor der hele tiden er nye facetter at finde.

Mayor of Kingstowns største trumfkort er dog Tobi Bamtefa som bandelederen Bunny. Den fysisk store mand har den fysiske pondus til at spille den intimiderende karakter. Men også en patos, hvor man, selv når han skal gøre de mest modbydelige ting, holder med og af ham.

Hvis så bare de kreative kræfter bag Mayor of Kingstown kunne få serien som helhed til at fremstå stærkere, ville alt være perfekt. Efter tre afsnit af tredje sæson er mulighederne bestemt til stede, men indtil videre er det bare mere af det samme – på godt og ondt.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: