Anmeldelse: Tredje sæson af ’Reacher’ beviser, hvorfor serien er tidens mest underholdende actionkrimi

Hvor ofte er du ikke blevet skuffet over en serie, der lagde fra land med store ambitioner, men som endte med at stå uforløst tilbage ved sæsonafslutningen?

Eller måske kom følelsen kun langsomt snigende, fordi serien efter et par sæsoner strandede i et endeløst loop af gentagelser.

Prime Video-serien ’Reacher’ er i den forstand herligt forfriskende.

Her bliver ikke slået større brød op, end hvad serien kan bære. Det er en actionkrimi-serie med et gedigent glimt i øjet, ikke mindst takket være sin hovedrolleindehaver, det charmerende muskelbundt Alan Ritchson.

Skuespilleren formår med overbevisning at tackle de fysiske udfordringer i serien, men formidler samtidig flot den tidligere militærpolitimands skarpe intellekt, som gør ham til den fantastiske omrejsende (anti)helt, han er.

I tredje sæson havner efterforskeren tilsyneladende på den forkerte side af loven, da han i forsøget på at stoppe en kidnapning, dræber en politibetjent. Han følger kidnapningsofferet, ungersvenden Richard (Johnny Berchtold), hjem. Han bor hjemme hos sin far, den suspekte tæppehandler Zachary Beck (Anthony Michael Hall), der har så mange håndlangere omkring sig, at det næppe kun er pyntegenstande til gulvet, han transporterer rundt i sine store lastbiler.

Reacher får job som bodyguard til gengæld for et nyt ID. Umiddelbart virker det meget ukarakteristisk af kæmpen med det fintunede moralske kompas at indlade sig med sådan nogle forbrydere, og der er skam også en god grund til det.

Som en god Schwarzenegger-film

Han samarbejder nemlig med en lille grupper DEA-agenter, der forsøger at lokalisere en undercoverspion, som chefen Duffy (Sonya Cassidy) havde hvervet til opgaven, men som nu er forsvundet.

Reacher har selv sin motiver for at samarbejde, da han ikke er meget for at involvere sig med lovens lange arm mere end nødvendigt. Han leder efter en tidligere fjende, Quinn (Brian Tee), som han ellers var overbevist om var død.

Målet for sæsonen er dermed ligetil og nem at holde styr på: Reacher skal finde frem til den forsvundne spion og gøre det af med sin gamle nemesis. Vejen dertil er igennem de otte afsnit selvfølgelig spækket med nok bump og krumspring til, at ens interesse, med enkelte undtagelser, bliver fastholdt fra start til slut.

Sådan har det i hvert fald været i de foregående to sæsoner, og der er intet, som tyder på, at det ændrer sig her i tredje sæson. I hvert fald ikke at dømme ud fra de fire afsnit, som anmelderne har fået stillet til rådighed.

Hvert afsnit kombinerer en stabil fremdrift i dramaet med gode actionscener, som oftest består af, at Reacher slås med nogen og ender med at slå dem ihjel. Tilsat et par vittige replikker minder det umiskendeligt meget om en Arnold Schwarzenegger-film, bare med en mere sammenhængende og logisk historie.

Sådan forløber de tre første afsnit, indtil et unødigt flashback-tungt fjerde afsnit dræner tempoet, og udviklingen står i stampe. Afsnittet tjener ikke noget formål, udover at få vist historien om, hvorfor Reacher har et problem med Quinn. Det kunne snildt være fortalt i en monolog på et par minutter og så tilbage på sporet igen.

Knastørt grineflip

Præcis som i de to foregående sæsoner er Alan Ritchson formidabel som Jack Reacher og bærer den navnkundige serie fuldstændig suverænt og tilsyneladende ubesværet på sine hærdebrede skuldre.

Udover det fysiske er skuespillerens komiske timing helt uforlignelig.

Reacher er ikke en karakter, som smider om sig med vittigheder, men han besidder i stedet en knastør observationshumor, der en sjælden gang imellem bliver serveret med et glimt i øjet. Det kræver talent at levere den slags overbevisende, og det gør han med stor bravur.

Som et sjovt element har man til denne sæson fundet en skuespiller, der tårner over Ritchson og dermed skaber seriøs tvivl om, hvorvidt Reacher rent faktisk ville vinde i en tvekamp.

Den tidligere hollandske bodybuilder Olivier Richters er en ordentlig kleppert på 218 cm og får dermed effektivt Ritchson på "bare" 191 cm til at fremstå som en lille gnom.

Serieskaber og showrunner Nick Santora og resten af de kreative kræfter sørger for at skabe små sammenstød mellem Reacher og Paulie (Richters), uden at det dog udmønter sig i større håndgemæng. Det bliver holdt tilbage, så vi som seere sidder og hungrer efter, at de to monstermænd skal slås med hinanden. Lur mig, om ikke det bliver i et af de sidste afsnit.

Fjerde sæson er allerede bekræftet, og der er intet, som tyder på, at Prime Video har tænkt sig at stoppe med ’Reacher’.

Spin-off-serien med danske Maria Sten i hovedrollen som Reachers kollega, Frances Neagley, er også bekræftet, og det ligner en naturlig arvtager til universet, når tiden er inde til det.

Indtil da er det bare med at nyde den fremragende actionkrimiserie, der bliver ved med at underholde.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: