Anmeldelse: Netflix’ ’The Diplomat’ er en fremragende spionserie!

Når vi inden for de første minutter ser et krigsskib bliver ramt af et missil, kan det gå en af to veje. Enten går det fuldsmadder actionvejen, hvor der sjældent er noget spændende at komme efter. Eller også spionvejen, hvor der skal navigeres blandt mange tys tys-møder og mistænksomme personer – hvorvidt udførslen er god veksler desværre rigtig meget.

Men en serie, der går usædvanligt friskt og charmerende til sagen med stor bravur, er Netflix’ The Diplomat.

Den titulære diplomat spilles af Keri Russell, der tilbage i slut-1990erne blev verdenskendt som den krølhårede collegestuderende Felicity i serien af samme navn – som i øvrigt blev skab af J.J. Abrams (Star Wars: The Force Awakens) og Matt Reeves (The Batman).

Det er dog nok som den sovjetiske spion Elizabeth i den superbe spionserie The Americans, at de fleste kender hende.

I The Diplomat er der dog ingen tvivl om, hvorvidt Russell spiller en helt eller antihelt. Kate Wyler (Russell) bliver til sin egen store overraskelse udnævnt til at være den amerikanske ambassadør i England. Hendes mand, Hal (Rufus Sewell), har ellers altid været karriere-politikeren af de to, hvor hun mere har været praktikeren, der har fået ting til at ske.

Men Det Hvide Hus har store planer for hende, og derfor bliver hun sendt til London som en slags test for, hvad hun kan på det højeste niveau.

Og verden står næsten i brand, så der er rigeligt at se til.

Elegant leg med virkeligheden

For det tidligere nævnte missil i siden på krigsskibet har udløst en større international krise. Den britiske premiereminister Throwbridge (Rory Kinnear) er rasende på grund af de mere end 40 dødsfald og leder ihærdigt efter de skyldige.

Umiddelbart peger alt på Iran, men som enhver spionserie-kyndig seer vil vide, så er tingene aldrig helt, som de ser ud.

Det, der hæver The Diplomat over de fleste andre serier i samme genre, er først og fremmest Keri Russell og Rufus Sewells kemi og individuelle præstationer. Hver især er de fremragende på den måde, hvor de kan stå i baggrunden, men alligevel drages ens blik til, hvad de laver. Det er især her, at Sewell glimrer som den tidligere stjerne i forholdet, og som nu er blevet degraderet til back-up sanger for Beyoncé.

For Keri Russell er funklende god i hovedrollen. Hun formidler og veksler fornemt på de mange sider, som den tidligere soldat og nu ambassadør. Det går rapt fra ikke-så-meget-fornemt-pis til kløgtig politisk taktiker med et fingerknips, uden at det virker forceret.

Dertil skal der også gives stor ros til manuskriptforfatter og serieskaber Debora Cahn. Med intense spion- og politiske serier som Homeland og The West Wing på resumeet, er spændingsdelen af The Diplomat i kyndige hænder.

Men Cahn har også været fast inventar igennem en årrække på evighedsserien Grey’s Anatomy. Når den serie var bedst – ja, den kører stadig, men det er efterhånden lang tid siden, den toppede – formåede den elegant at navigere i de mange arbejdsromancer og trekantsdramaer, som få andre serier kunne.

Hemmelig romance

Lidt af det samme gør sig gældende her.

Der bliver i hvert fald kastet mange stjålne blikke på tværs af lokalerne og akavede stilheder som følge af et lidt for intimt øjeblik mellem to kollegaer.

Det giver et fint afbræk i det ellers meget alvorlige spiondrama, hvor virkelighedens anspændte geopolitiske situation er blevet skrevet ind i The Diplomat. Den er et fornemt eksempel på en politisk spionserie, når det er bedst.

Alt er ikke perfekt. Nogle halve plottråde fremstår underligt uforløste, især med den plads og tid, som de fylder i serien. Og så slutter den på en så stor cliffhanger, at det nærmest virker latterligt overfor seeren.

Det er af den slags, som Netflix har haft en frustrerende vane med at bruge i de serier, hvor en sæson er blevet splittet op i to halvdele. På den ene led taler det ind i, at Debora Cahn har en overordnet og langsigtet plan for serien. Omvendt er vi også i en verden, hvor Netflix ikke tøver med at aflyse selv publikumdarlings, hvis ikke de performer godt nok

The Diplomat er en god serie, der, hvis den får lov til at få en sæson to, kan blive rigtig, rigtig god.