Anmeldelse af Metoo – sexisme bag skærmen

Here goes: Jeg synes, det er megasvært at skrive anmeldelsen af dokumentaren og kun forholde mig til selve dokumentaren, og ikke alt der er foregået, efter den blev lavet. Eller undgå at forholde mig til skyld, ansvar og håndtering. Det er en svær balancegang, og det kan være, jeg falder i undervejs, men jeg vil gøre mit bedste.

Få flere film anmeldelser her!

Det er ikke en rar dokumentar. Langt fra. Den er brutalt ærlig, og det helt skelsættende ved den er, at man som seer også kommer til at kigge indad og se på, hvordan kulturen er på egen arbejdsplads/studiested med mere. Og især hvad man selv bidrager til enten aktivt eller passivt.

Beretningerne er så absolut ikke færdige, for skeletterne er først lige begyndt er ramle ud af skabene. Det sker for åben skærm med et hav af personlige beretninger, som på ingen måde kun tegner et billede af en kultur, der engang var.

Det som især gør Metoo – sexisme bag skærmen til en dokumentar, som skal ses, er, at den giver et hudløst ærligt portræt af en kultur og magtstruktur, som meget hurtigt kan blive meget skadelig – især hvis man står alene, er nyansat eller er, gud-forbyde-det, ambitiøs.

Det startede med Sofie

Dokumentaren står på skuldrene af Sofie Linde, efter hun sparkede debatten igang til Zulu Comedy Galla i 2020 med sine oplevelser som nyansat på DR. Sexisme i mediebranchen kom på dagsordenen i nyhederne, men det blev Sofie Linde, som alene måtte stå på mål, og som skulle skydes ned, indtil seks kvindelige journalister fra TV2 tog initiativ til et åbent brev, som endte med at have 701 underskrifter fra kvinder i mediebranchen. De tilkendegav, at Sofie Linde ikke stod alene med sin oplevelse. Og så begyndte det at rulle.

Læs også: Anmeldelse: ‘The Power of the Dog’ er en sanselig western med et hint af paranoia

Dokumentarserien Metoo – sexisme bag skærmen har været en varm kartoffel, der er blevet kastet rundt mellem diverse mediehuse, inden den endelig rullede over skærmen på Discovery+ den 29. november. Og når man ser den, forstår man godt, hvorfor der mange steder kunne have været en interesse i at begrave serien.

Den brutale historie

I serien bliver vi præsenteret for 11 forskellige kvindelige ansatte - eller tidligere ansatte - på TV2. De interviewes om deres personlige oplevelser af sexisme, overgreb og magtmisbrug, i hvad der mest af alt kan beskrives som en meget syg arbejdskultur på TV2.

Hovedberetningen er fra den tidligere tv-vært Therese Philipsen, som gennem serien nøgternt fortæller om hendes tid som nyansat praktikant i drømmejobbet på TV2. Det går meget hurtigt fra et drømmejob til at være et årelangt mareridt. Hendes tid som ansat hos TV2 er så psykisk nedbrydende og brutal, at det er svært ikke at få ondt i maven, når hun fortæller.

Den lyseblå brigade

Noget, der gennemsyrer Metoo – sexisme bag skærmen, er, at de kvinder, som deltager, ikke har lyst til at være der. De har intet behov for at sidde og fortælle deres ubehagelige eller ydmygende oplevelser for rullende kamera, men de føler omvendt, de er nødt til at fortælle deres historie.

Læs også: Anmeldelse: ’Blonde’ er et karaktermord på en af Hollywoods største legender

At hvis de ikke står frem, sker der ingen forandring hverken nu eller for næste generations kvinder eller mænd for den sags skyld. Dokumentaren tegner et billede af TV2 som en arbejdsplads, der er gennemgående sexistisk og grænseoverskridende.

Hvorfor sagde du ikke bare nej?

Metoo – sexisme bag skærmen sætter også fokus på netop det klassiske spørgsmål ”Hvorfor sagde du ikke bare fra?” Og her kommer omtrent et af det mest indsigtsfulde svar, jeg har mødt i hele denne debat, nemlig svaret fra den tidligere praktikant på TV2, Louise Degn: ”Det er det vigtigste spørgsmål i det her. Men det skal ikke stilles fordømmende. Det skal stilles nysgerrigt, for så kommer vi ind til kernen af problemet og den er, at der er en ulige magtfordeling”. Og her bankes seriens budskab virkelig ind med 7-tommer søm. Den efterfølgende behandling og håndtering af sagerne lader jeg være op til dig selv at bedømme, men det er svært at se med milde øjne på de ansvarliges håndtering og genmæle.

Imperiet smuldrer

At sige dokumentaren slutter brat er en underdrivelse, og man sidder som seer tilbage med en lidt forvirret følelse. Men målet med dokumentaren er at male et portræt af en arbejdsplads og en kultur, og det lykkes den med. Så hvad tager vi med fra Metoo - sexisme bag skærmen?

Ud over en grim smag i munden, en dybfølt respekt for kvindernes mod og større forståelse for hvad der foregik bag netop skærmen, opsummerer Janni Pedersen det ekstremt godt med bemærkningen: ”Jo, der er klamme chefer, som skal lære at holde deres hænder væk, men der er også nogle kvinder eller ansatte på arbejdspladsen, som skal begynde at passe på hinanden, og det gjorde jeg ikke.”.

Læs også: Anmeldelse: Florence Pugh er en urkraft i Netflix-filmen ‘The Wonder’

Der er klart mennesker på den arbejdsplads, som er skyldige i nogle forfærdelige ting, men vi har i høj grad alle et medansvar for at stoppe op og passe på hinanden. Og herfra er bolden så givet videre til nyhederne, som ruller med historier om navngivne chefer, hjemsendte redaktører og fyrede tv-værter i skrivende stund.

MeToo: Sexisme bag skærmen
Streaming: Discovery+
Land: Danmark
Producent: Ole Tornbjerg, Thomas Heurlin
Produktionsselskab: Impact TV i samarbejde med Information
Medvirkende: Therese Philipsen, Connie Dyrløv, Louise Degn, Janni Pedersen, Karen Helene Hjorth, Cecilie Beck, Camilla Karlslund, Antoinette Kordic mm.
Antal episoder: 3
Premiere: 29. november 2021