Anmeldelse: ’A Family Affair’ er alt det, du forventer af en Netflix rom-com

For lige knap to måneder siden fik vi den fine romantiske komedie The Idea of You, hvor Anne Hathaway spillede en fraskilt kvinde, der indledte et forhold til en ung fyr fra et boyband.

Nu har vi lidt af det samme i Netflix’ A Family Affair.

Filmen skulle egentlig være udkommet tilbage i november ’23, men blev skubbet til nu pga. skuespillerstrejken, der umuliggjorde, at castet kunne hjælpe med at promovere Netflixfilmen.

Kort ridset op handler filmen om Zara (Joey King), der arbejder som personlig assistent for Tom Cruise-klonen Chris Cole (Zac Efron). Han er dén mest feterede skuespiller i Hollywood og lidt af en womanizer, som har præcis den samme procedure hver gang, han slår op med en flirt. Det inkluderer blandt andet et sæt øreringe.

Da han på et tidspunkt tager forbi Zaras hjem, møder han hendes mor, enken Brooke (Nicole Kidman). De to bruger hele aftenen på at snakke sammen og ender med at knalde.

Udover at ødelægge Chris’ elskede og dyre shahtoosh t-shirt, opdager Zara dem i sengen. Resten af filmen forløber derefter med, om datteren kan acceptere morens forhold til actionbøffen, og om han bryder mønsteret med at købe øreringe.

Simpelt, men udførelsen sidder ikke helt i skabet.

Dronningen af falde-på-halen

Aldersforskellen virker ikke som en reel ting for plottets fremdrift. Primært fordi både Chris og Brooke har passeret de 30, og så ryger lidt af det såkaldt forargelige ved den relation. Hvor det i førnævnte The Idea of You blev sat i scene til at være en konkret udfordring for deres forhold.

Så hovedkonflikten er Zaras mistro overfor Chris’ intentioner. Præcis, som den er i starten af filmen, hvor hun ikke har tiltro til ham som chef.

Efter cirka den første halvdel mister filmen meget af sit momentum. Konflikterne bliver lullet ned, selv om Zara sender flere mistænksomme blikke hans vej, bliver det aldrig til, at hun rent faktisk forsøger at sabotere forholdet.

I stedet popper den underliggende sidehistorie med, at Zara kun har øje for, hvad der sker i hendes liv, op i ny og næ. Men det bliver aldrig helhjertet, og vekslingen mellem de to rammer aldrig en balance, hvor det fremstår sømløst.

Joey King har ellers den nødvendige tæft for at kunne håndtere de to historier. Men det er mest skuespillerens komedietalenter, der bliver udnyttet tilfredsstillende. Især det fysiske skuespil, hvor hun ikke er bleg for at kaste sig rundt og få lidt skrammer giver sjove situationer.

Som f.eks. da hun finder moren og chefen sammen, er det ren falden på hale-komedie. Det kammer også over i karikatur, men det er leveret med en indlevelse, så det rent faktisk fungerer.

Romance-delen er ret stereotyp og ikke rigtig noget, der skiller sig ud på nogen måde nævneværdig eller nyskabende måde. Har du set en rom-com-montage med folk, som kigger kærligt på hinanden, har du også set den i A Family Affair.

En typisk Netflixfilm

Både Nicole Kidman og Zac Efron løser deres roller fint. Begge tager deres karakterer seriøst, og derfor tror man på deres figurer til trods for, at de ikke ligefrem er de mest dybe.

Kemien imellem dem er fin og passer glimrende ind i den lette ende af rom-com-genren, hvor A Family Affair hører til. Det er jævnt og underholdende, men også lige en halv time for langt.

Men at man ikke får mere ud af en kapacitet som Oscarvinder Kathy Bates, der spiller Zaras bedstemor, er mystisk. Hun popper op indimellem og uddeler lidt farmor-visdom hist og pist, men virker ellers udelukkende som en man har castet på grund af navnet.

Konflikt er en del af rom-com’ens DNA og uden det, er der ingen udfordringer for de elskende at overkomme. Og meget kan man sige, men der er ikke meget spænding over en film, hvor alt er lykkeligt hele tiden. Især ikke, når der er tale om en rom-com.

Derfor ender A Family Affair som en ret forglemmelig affære. Filmen er underholdende, imens man ser den, men der ikke meget, der bliver hængende bagefter.

Det falder naturligvis tilbage på instruktion og manuskript fra henholdsvis Richard LaGravense og Carrie Solomon. Især førstnævnte kan man tillade sig at være skuffet over med tanke på fortidens bedrifter. CV’et inkluderer blandt andet manuskripterne til Terry Gilliams forunderlige fantasy-drama The Fisher King med Jeff Bridges og Robin Williams samt det romantiske drama Broerne i Madison County med Clint Eastwood og Meryl Streep.

Det er dog begge film, hvor der har været en anden instruktør tilknyttet. Solobedrifterne og bidragene til andre har ganske vist være af høj kaliber, men succeserne har ikke ligefrem været overvældende.

Og det er måske derfor, at A Family Affair ender som en typisk Netflixfilm. Ok underholdning, men så heller ikke mere, og sammenlignet med andre og bedre rom-coms, blegner den markant.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: