Anmeldelse: ’MaXXXine’ sætter et blodigt punktum for Ti Wests originale gysertrilogi

I 2022 imponerede og chokerede instruktør og manuskriptforfatter Ti West med den slagkraftige gyserkombination X og Pearl.

Stemningen osede af The Texas Chain Saw Massacre i den første film, hvor et low-budget pornohold blev slagtet af en psykopatisk gammel dame. Efterfølgeren var så en forhistorie, hvor vi fulgte morderen fra den første film som ung kvinde, da hun første gang massakrerede en gruppe mennesker, som gjorde hende vred eller ked af det.

Atmosfæren i Pearl emmede mere af Douglas Sirk kombineret med Psycho og var en flot nytænkning i forhold til genrens evindelige fortsættelsessyge.

Allerede ved premieren på Pearl kom der et lille teaserklip til MaXXXine, som er afslutningen på Wests underholdende og originale gysertrilogi.

Præcis som i de to foregående film er det skuespilleren Mia Goth, der spiller hovedrollen. Denne gang som den eneste overlevende fra blodbadet i X, den aspirerende pornostjerne Maxine Minx.

Året er nu 1985, og vi er i Los Angeles. Maxine er er blevet en stor stjerne i pornoverdenen og prøver at omsætte den succes til rigtige film. Startskuddet for karrieren skal være hovedrollen i gyserfilmen The Puritan II.

Attituden fejler bestemt ikke noget, da hun entrerer settet til castingen. Hælenes klikken på betongulvet signalerer, at hun er en stjerne. Selvsikkert skridter hun over til stolen, sætter sig ned og nailer auditionen.

Cue til montage sat til tonerne af ZZ Tops groovy guitarrock i Gimme All Your Lovin'. Æraen bliver effektivt iscenesat med stort hår, neonfarver og frygt. Seriemorderen Night Stalker har i lidt over et år spredt panik i Los Angeles og omegn. De sataniske undertoner omkring mordene og de generelt nypuritanske strømninger, der væltede ind over USA på det tidspunkt, hensætter nationen i frygt.

Og snart begynder mennesker i Maxines omgangskreds også at forsvinde sporløst og senere dukke op som lig med et pentagram brændemærket på kroppen.

Hvem er morderen, og hvordan er det hele forbundet til Maxine? Det er spørgsmålet i filmen, der endnu engang cementerer Ti Wests formidable evne til både at lave horrorfilm, men også periodefilm.

Herligt 80'er-lignende gys

MaXXXine er et destillat af det ægte 80'er-gys. Som i de foregående film spiller stjernedrømme og villighed till at gøre alt for at nå dertil en stor rolle. Med pornokarrieren i bagagen er det umiddelbart svært for Maxine at krydse over til de rigtige film, præcis som det har gjort sig gældende i virkeligheden.

For Maxine udmønter det sig i tvivl fra instruktøren Elizabeth Bender (Elizabeth Debicki) og alle andre udenfor hudfilm-miljøet. Er en pornoskuespiller overhovedet et rigtigt menneske, der kan andet end at knalde og være en fiasko til alt andet?

Well, Maxine er, som vi så i X, ret handlekraftig.

En creepy gut, klædt ud som Buster Keaton, følger efter hende på et tidspunkt med henblik på at voldtage hende. Det eneste, han får ud af det, er at ligge nøgen på jorden, mens hun tramper på hans kugler, der eksploderer ud af pungen.

Der bliver ikke lagt fingre imellem på de blodige øjeblikke i MaXXXine, og dem er der mange af. Meget af det, hvis ikke alt, er dog så overdrevet, at det ikke skræmmer – præcis som i en rigtig 80'er-gyser.

Blodige stjerner

Som tidslommefilm er MaXXXine formfuldendt.

Filmens billedside signalerer halvslidt VHS-bånd, og Wests genrebevidsthed trækker også på forskellige gyserformer.

De læderklædte handsker på den ukendte morder er som taget direkte ud af de italienske giallo-film, og de eksplicitte blodsudgydelser emmer af slasher-goodness.

Den lettere absurde handling, hvor slutningen lige pludselig får et meget uventet twist, trækker også klare tråde tilbage til dengang, hvor det ikke nødvendigvis var handlingen, som var filmenes store salgspunkt. Det er det nødvendigvis heller ikke med MaXXXine, hvor det snarere handler om at få afslutningen på trilogien.

Og så er der nogle meget mindeværdige biroller.

Kevin Bacon giver den fuld gas som slesk privatdetektiv med tyk New Orleans-accent, Debicki er essensen af cool instruktør, og Lily Collins optræder i det, der bedst kan betegnes som en udvidet cameo som hovedrolleindehaveren fra den første The Puritan-film. I den forbindelse er det i øvrigt ganske spøjst at høre skuespilleren med britisk accent til trods for, at hun er britisk født.

Altid fremragende er Giancarlo Esposito som Maxines opportunistiske manager, og duoen Michelle Monaghan og Bobby Cannavale er et fornøjeligt politimakkerpar, der snildt kunne bære deres egen film. Musikeren Halsey dukker også op for en halv kop kaffe som en af Maxines kollegaer, inden hun ligeledes ender med et pentagrambrændemærke på kroppen.

MaXXXine er en snusket, snasket omgang, der står som en kærlighedserklæring til 80'ernes gyserfilm, hvor splat og kuriøse handlingsforløb og pudsige plottwists var et fortræffeligt fast element.

Udforskningen af jagten på berømmelse og pornoens betydning står dog en anelse uforløst i forhold til både, hvad man kunne forvente, og hvad West selv havde talt om op til.

Alligevel er det svært ikke at blive besnæret af MaXXXine.

Når man starter filmen med et Bette Davis citat – ”In this business, until you’re known as a monster, you’re not a star" – og så har Kim Carnes’ sang Bette Davis Eyes til at køre over rulleteksterne til slut, vidner det om ambitioner, intelligens og historisk forståelse. Ti West og MaXXXine har det og damn, hvilken vild tur det har været.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: