Film | Anmeldelser

Anmeldelse: ’The Pale Blue Eye’ er uhyggelig langtrukken og rodet

AfClaus Nygaard Petersen
25. januar 2023
The Pale Blue Eye anmeldelse
Christian Bale som detektiven Augustus i Netflixfilmen 'The Pale Blue Eye'. /Foto: Netflix

Del artikel

Selv med Christian Bale i hovedrollen og en blændende billedside, er Netflix’ nye mordmysterium-film ’The Pale Blue Eye’ undervældende.

Som han sidder der knælende ved den sneklædte flodbred, emmer Augustus Lander (Christian Bale) af ro.

I det hypnotisk flotte vinterlandskab, hvor vandets konstante rislen akkompagnerer Howard Shores underlægningsmusik, breder den meditative stemning sig besnærende ud gennem skærmen.

Få flere film anmeldelser her!

Men idyllen varer kort. Den tidligere hæderkronede politibetjent bliver hidkaldt til det nærliggende militærakademi West Point. En ung kadet er blevet fundet hængt fra et træ, og efterfølgende har nogen sneget sig ind og skåret hans hjerte ud af kroppen.

Da ledelsen ønsker en hurtig opklaring, har de sendt bud efter den fremmeste detektiv i miles omkreds. Og som om det ikke var nok, får Augustus – lettere modvilligt – assistance fra en anden af akademiets kadetter. Nemlig ingen ringere end en ung Edgar Allan Poe (Harry Melling), der har mange teorier om, hvem der mon står bag mordet.

Sporene fører dem i en okkult retning, og i takt med at der dukker flere lig op, kommer de nærmere en grum og usædvanlig sandhed.

Isende uhygge

The Pale Blue Eye markerer Christian Bales tredje samarbejde med instruktør Scott Cooper. Og præcis som i de to forrige film, er denne lidt en blandet landhandel.

Starten er virkelig stærk.

Læs også: Anmeldelse: En skefuld satire får slave-hykleriet til at glide ned i ‘Viften’

Som allerede nævnt er filmen i besiddelse af nogle virkelig smukke billeder. Fotograf Masanobu Takayanagi fanger vintermørket i en nærmest drømmende skær. Et element, der går glimrende i tråd med The Pale Blue Eye’s lettere overnaturlige undertoner.

Duoen Augustus og Poe er som at se to forskellige versioner af Sherlock Holmes. Hvor Bale mere lægger sig i bedende på Jeremy Bretts inkarnation af mesterdetektiven, er Harry Mellings Poe som snydt ud af næsen på Benedict Cumberbatch-udgaven af Holmes.

Den tidligere Harry Potter-skuespiller kommer til at dele vandene med sin version af den berømte forfatter. For Poe er umiddelbart ret irriterende og påtrængende. Om det er karakteren, der er skrevet sådan eller Melling, som giver fuldt los og til tider overspiller, står ikke helt klart.

For der er også rolige øjeblikke, hvor man kommer ind bag det udfarende ydre. Scenerne mellem Poe og den eftertragtede lægedatter Lea Marquis (Lucy Boynton) er fyldt med sårbarhed. Hver eneste fiber i deres kropssprog signalerer, at de sidder med ting i deres indre, som de bare higer efter at sige til den anden.

Men ganske tro mod datidens 1830'er-etikette om, hvordan unge mænd og kvinder skal gebærde sig, forbliver det til indestængte blikke.

Alt imens ligene hober sig op. Endda selvom Augustus og Poe hurtigt får indsnævret listen af mistænkte. Herunder Leas bror Artemus (Harry Lawtey), der også er kadet ved West Point.

Læs også: Anmeldelse: Er du klar til at blive væltet omkuld af ’The Whale’?

Lang vej til tøvejr

Og det er et eller andet sted, der er problemet med The Pale Blue Eye.

Den er usædvanlig langtrukken, uden at spændingskurven stiger synderligt. Når der endelig sker noget, fremstår det på en ud af to måder. Enten herligt makabert eller hovedrystende.

Om det er Louis Bayards bog af samme navn, som filmen er baseret på, eller om det er Scott Coopers manuskript, der halter, er ikke helt til at blive klog på.

Men filmen hakker i det. Det skiftende fokus mellem Augustus og Poe føles mestendels unødvendigt, og slutningen er decideret rædderlig. Den er af den slags, hvor det tydeligt mærkes, at der ikke har været tid nok til at fortælle hele historien i løbet af filmens lige knap to timer.

Endda selvom den til tider føles langtrukken.

Sigter godt, men rammer skidt

Christian Bale er som vanligt dragende i alt, hvad han foretager sig i en film. Han udstråler autoritet og indre kaos på samme tid, så man ønsker, at The Pale Blue Eye ikke havde Poe med.

Den får lidt et skær af fanfiction, når forfatterfrøet konstant skal mænge sig. Et eller andet sted havde det fungeret bedre, hvis Poe havde været hovedperson fra start af. Her er han bare påtrængende som en sekunda-Sherlock-Cumberbatch-pastiche.

Når man endda har kapaciteter som Gillian Anderson, Charlotte Gainsbourg, Toby Jones, Timothy Spall og selveste Robert Duvall på rollelisten, kan man med rette have høje forventninger.

Men hvad end blåøjede forestillinger man kunne have ud fra den stemningsmættede trailer, forsvinder de frustrerende hurtigt efter de første 30 minutter.

Læs også: Anmeldelse: Det er et spørgsmål om kærlighed og ære i Bille Augusts ’Kysset’

Allerede fra første sekund af The Pale Blue Eye står det klart, at Augustus er den mest interessante figur i filmen. Bare en skam, at filmen selv glemmer det hurtigt.

Fakta om ’The Pale Blue Eye’:
Instruktør: Scott Cooper
Manuskriptforfatter: Scott Cooper
Medvirkende: Christian Bale, Harry Melling, Lucy Boynton mfl.
Land: USA
Produktionsår: 2022
Dansk premieredato: 6. januar 2023
Dansk streamingtjeneste: Netflix

Del artikel

Andre Film | Anmeldelser