Anmeldelse: Zack Snyder laver med ’Rebel Moon’ sin egen udgave af ’Star Wars’

Filminstruktøren Zack Snyder har fået mange hug de seneste år. Han var den kreative kraft bag DC’s udvidede filmunivers, en sjældent udskældt franchise, der netop denne jul har tilføjet endnu en lidet elsket film til porteføljen, nemlig Aquaman 2.

Ikke desto mindre har han fået noget, der ligner frie hænder hos Netflix til at udfolde/udleve sin egen hedeste sci-fi-drøm, Rebel Moon, der netop er udkommet i en første del på Netflix. Anden del skal vi vente til april med at få at se.

Monologer og landbrug

Filmen lægger ud på den øde bondemåne Veldt, hvor krigerkvinden Kora har slået sig ned i en idyllisk landsby med udsigt til en Saturn-lignende planet. Nej, vent undskyld. Filmen starter faktisk med en meget lang monolog, der forsøger at forklare præmissen for historien (monologer med eksposition er der rigtig mange af). Jeg måtte spole tilbage og høre den igen, for at få det hele med.

Universet domineres af kongeriget The Mortherworld, der indtil for nylig blev styret af en konge og en dronning. De blev imidlertid myrdet, og én af deres generaler overtog rollen som regent. Nå, tilbage til Kora på Veldt. Idyllen i landsbyen forstyrres, da en udsending på jagt efter rebeller kommer til byen. De undertrykker de lokale og efterlader en styrke, der kan holde øje med bønderne.

Dem sørger Kora og en ekssoldater-droide kaldet Jimmy for at gøre kål på. Og derefter rejser hun ud i himmelrummet for at rekruttere krigere til at beskytte den lille landsby, når kongens mænd vender tilbage.

Flade dramascener

Algerisk-fødte Sofia Boutella spiller hovedrollen som Kora. Hun har en fortid som danser for både Madonna og Rihanna, men har det seneste årti spillet skuespil, blandt andet i Star Trek Beyond. Hun har ikke så meget at spille på med sin karakter, da Kora-figuren er opdraget til ikke at måtte elske eller blive elsket. Det resulterer i en lidt fad fornemmelse i hendes dramatiske scener. Til gengæld laver hun fede actionsekvenser, og kameraet elsker hende.

Enhver lejlighed bliver brugt til at stille hende op, så silhuetten vises på en majestætisk baggrund eller med et nærbillede i modlys, mens andre må nøjes med mere nøjsomme baggrunde.

I det hele taget sidder jeg lidt som seer og tænker, at utrolig mange af filmens karakterer gør ting, fordi det ser sejt ud, ikke fordi det er nødvendigt. De lader også til oftest kun at ville slås enkeltvis. Imens står alle omkring og skuler på slåskampen. Der er meget skulen, rigtig meget.

Dem, der kender mig ved, at jeg elsker sci-fi. Og det må gerne være både ’corny’ og klichéfyldt, hvis blot historien og karaktererne er stærke.

Snyders Rebel Moon er en sammenkogt ret af de universer, jeg holder allermest af. Der er rigtig meget Star Wars: fra den britisk talende robot (med Anthony Hopkins’ stemme) over en døgenigt-bar a la Mos Eisleys Cantina til de fascistoidt klædte overordnede fra Motherworld.

Jeg fandt også monster-design, der lå meget tæt op ad orkerne i Ringenes Herre. Så var der rebellernes kostume og makeup, der minder skræmmende meget om Mad Max-filmene. Og endelig er der også enkeltelementer/figurer snuppet fra både Conan The Barbarian og The Matrix.

Jeg er helt villig og rede til at både tilgive og henrykkes over de mange små og store referencer. Og det er også muligt, at jeg vil tolerere et halvdårligt skrevet manus, når genren er rumopera frem for køkkenvaskdrama. Sådan er det. Man tilgiver sine venner det, man ville straffe sine fjender for. Men der er også grænser for, hvor langt min velvilje kan strække sig, når hverken historie, karakterer eller drama er på plads.

Kornmarker i rummet

Da jeg i sidste uge talte om denne film med et par kollegaer, sagde jeg med et glimt i øjet, at jeg da glædede mig til at se, hvordan Zack Snyder ville få sneget en kornmark ind i en rumopera. Det er blevet sådan en slags fetich for ham, tror jeg. Ligesom slowmotionsekvenser og scener skudt i modlys.

Måske jeg sagde det i sjov, men jeg var da lige ved at få min Fanta galt i halsen, da kornmarkerne så dukkede op derude i det ydre rum. Godt klaret Snyder! I salute you!

Rebel Moon er æstetisk smuk udenpå og temmelig tom indvendig. Men jeg må også erkende, at jeg var revet med. Trods de tusind klichéer og ’lån’ fra andre universer, fjollet slo-mo og kornmarker (!) er jeg simpelthen for tosset med sci-fi til ikke at skulle følge Kora og de andre rebeller til dørs.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: