Anmeldelse: De stjernegode Anna’er får hjerter til at smelte i musicalen ’Frost’

Nogle vil mene, at vi har ventet alt for længe på at få lov at opleve en dansk musicaludgave af Disneys ’Frost’, der i sin filmversion har fortryllet børn i snart 13 år. Musicalversionen fik premiere på Broadway i 2018, og nu får Lion Musicals det endelig til at ske herhjemme – endda med nogle af de originale stemmer fra filmen på scenen.

Historiens kerne er som i filmen: Prinsesse Elsa slipper ved et uheld sine skjulte, magiske kræfter løs ved sin kroningsfest og lægger hele riget under is. Hendes lillesøster Anna må nu redde både riget og sin søster, der flygter op i bjergenes iskolde isolation.

Den tidsmæssigt længere sceneversion giver dog plads til flere nuancer i både historien og hos karaktererne i form af nye, udmærkede sange og nye måder at udfolde fortællingen på. Det er kun klædeligt og giver god anledning til at se musicalversionen, selvom man måske kender filmen ud og ind.

Lige lovlig lav aldergrænse

Lige så fede nuancerne er, lige så meget er det dog også dem, der gør musicalen lidt for kompliceret for de mindste. Selv påstår Lion Musicals, at forestillingen er egnet for børn fra tre år, men det er vist mest duften af solgte billetter, der har afgjort den aldersgrænse – for den holder ikke helt.

Alene varigheden på to timer og 30 minutter er langt mere end sædvanligt børneteater for de mindste, men også musicalens historie og volumen er simpelthen for voldsom for de små.

Min egen ledsager, en ’Frost’-superfan på lige knap fire, havde uden tvivl en kæmpe oplevelse, men det var også meget overvældende og krævede masser af kram og sidden på skødet.

Den første teateroplevelse skal være tryg, og en aldersgrænse på fem til seks år havde nok været mere passende.

En stor musicaloplevelse

Hvis man til gengæld har den rette alder, har man en stor musicaloplevelse i vente, for det spil- og sangmæssige niveau er i topklasse. Snemanden Olaf tager – ikke overraskende – kegler hos både store og små som velspillet comic relief af Diluckshan Jeyaratnam, der endnu engang cementerer sig som en af de bedste danske musicalsangere og synger mesterligt selv som fjollet snemand.

Der er generelt en overlegen sangteknisk sikkerhed blandt alle, der tydeliggør, hvor højt et niveau vi rent faktisk har at gøre godt med på den danske musicalscene. Instruktør Gísli Örn Garðasson har kløgtigt udnyttet materialet og kælet for at gøre karaktererne til mere end bare endimensionelle animationsfigurer, hvilket mange af skuespillerne forløser flot.

Stjernegode Anna’er

Garðasson er også lykkedes med at instruere de to børneskuespillere Fiona Blond (Lille Elsa) og Emma Nørgaard Hansen (Lille Anna) imponerende godt, hvorfor de uden slinger i valsen bærer hele forestillingens åbning ved premieren.

Det er ikke nemme børneroller – de skal både levere humor og store følelser. Særligt Lille Anna-rollen giver Nørgaard Hansen mulighed for at demonstrere sit enorme stjernepotentiale.

Hun har salen i sin hule hånd og matcher uden problemer Kristine Ydes gennemførte, voksne Anna. De to dødcharmerende Anna’er er uden tvivl forestillingens højdepunkter.

Helt uden om den ikoniske søster Elsa kommer vi dog ikke, og jeg drister mig til et oplagt ordspil og påstår, at man må have et hjerte af is, hvis ikke der prompte indfinder sig kuldegysninger hele vejen op ad rygsøjlen, når Maria Lucia Heiberg Rosenberg sætter monsterhittet ’Lad det ske’ lige i skabet.

Hun er som skabt til at spille og synge med den mængde patos, en sand Disney-snedronning kræver.

Sløje isbjerge

Men ingen snedronning uden en glassplint i øjet, og i dette tilfælde er det Börkur Jónssons scenografi, der ikke helt står mål med det øvrige høje niveau. Der er noget gumpetungt og til tider klaustrofobisk ved flere af de rullende kulisser, som forhindrer forestillingen i at komme op på det storslåede, magiske niveau, æstetikken ellers kunne have sikret.

Selvom der visse steder er fine visuelle detaljer i kulisserne, er det, som om tiden slap op i værkstedet og efterlod andre dele med et lidt halvfærdigt og næsten billigt look. Særligt slemt er det med de to kantede isbjerge på hjul, der skal gøre det ud for Elsas “imponerende” ispalads, men mere ligner tilfældigt sammensatte træplader malet i hvid, venligst udlånt af den lokale gymnasiemusical.

Om det er en kommentar til virkelighedens sløje og smeltende isbjerge, står uklart, men man må godt forvente mere smæk for skillingen, når nu det er Disney – og tilmed en af forestillingens visuelle nøglescener.

Det sagt lykkes ’Frost’ med så tilpas meget teatermagi (selvom der kunne have været mere), et stærkt koreograferet og sprudlende ensemble, sjov, effekter og ikke mindst et højt spil- og sangmæssigt niveau, at forestillingen sniger vurderingen op på fem små hjerter.

Den gør, hvad den skal, og skal helt sikkert nok få hjerterne til at smelte hos både unge og ældre – nye som gamle Anna- og Elsa-fans.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i din foretrukne podcast-app eller på Spotify: