Anmeldelse: ’Flow’ er en af de mest nervepirrende film, du kommer til at se i år

Hvad ville du svare, hvis jeg sagde, at en lettisk animationsfilm om en kat, en hund, en lemur, en kapivar og en stor fugl, er en af de mest nervepirrende film, du kommer til at se i år?

De skeptisk hævede øjenbryn er fuldt forståelige, men ikke desto mindre er det sandt. Efter premieren ved 2024-udgaven af filmfestivalen i Cannes har ’Flow’ gået sin sejrsgang verden over, og filmen har indtil videre vundet en Golden Globe for Bedste animationsfilm og en Oscar-nominering i samme kategori samt en nominering for Bedste internationale film (mod ’Pigen med nålen’).

Og det er et stille mesterværk, som instruktør og altmuligmand på filmen, Glints Zilbalodis, har stykket sammen.

Vi er i en verden, hvor der ikke er nogen mennesker, men deres aftryk i form af huse, skulpterer og alskens tingeltangel er til stede.

Vores hovedperson er en kat. Selvom den er charmerende som få, er det ikke den sædvanlige tegnefilmsversion. Den miaver nemlig kun og taler således ikke et sprog, som vi kan forstå, og sådan er det med alle dyrene i ’Flow’.

Men dyrenes handlinger og kropssprog taler alligevel tydeligt nok til, at der ikke er nogen som helst tvivl om, hvad der foregår.

Og hvilken fortælling, som Zilbalodis beretter med ’Flow’!

Som hund og kat i en båd

Historien er i og for sig simpel, og alligevel er den et mægtigt epos.

Kat kan godt lide sin frihed og alenetid, som den bruger i skoven. En dag ser den en flok hunde, der fanger fisk i en flod. Den napper en af fiskene og stikker af med hundene halsende efter sig.

Pludselig kommer en flok hjorte løbende imod den, og kort efter følger en kæmpe flodbølge. Verden bliver oversvømmet, og kat er nødt til at forlade sit hjem.

Bedst som man tror, det er ude med den firbenede stakkel – og det er ikke første gang i løbet af ’Flow’, at man sidder med pulsen på max, og hjertet galopperer på fuld knald af frygt for dens skæbne – bliver den af reddet af en forbipasserende båd.

Ombord er en kapivar, og sammen begiver de sig videre ud i den oversvømmede verden.

Karaktererne i filmen er veldefinerede, selvom de ikke har et forståeligt sprog. Om de forstår hinanden internt, er heller ikke sikkert. Men gennem handlinger og blikke forstår vi og de, hvad de hver især føler hele tiden.

De tomme huller bliver udfyldt af vores egne erfaringer og følelser, og så sørger Gints Zilbalodis og medmanuskriptforfatter Matīss Kaža at gøre de forskellige situationer så tydelige, at publikum ikke er i tvivl om sindstilstanden hos de forskellige dyr.

Forbandet spændende

Karaktergalleriet består ganske vist af dyr, men figurerne er meget genkendelige.

Enspænderen kat, altid hjælpsomme kapivar, den godmodige og nærmest jubelidiotiske optimist, labrador, lemuren, som elsker alle sine materialistiske ting, og den meget stolte, på grænsen til arrogante, sekretærfugl, og så hundens flok - egoistiske og impulsive brushoveder.

Vi kender alle minimum en af den slags typer, måske er vi endda en af dem. Så selvom de ikke er talende, Disneyficerede karakterer, er der stadig masser af liv og sjæl i dem.

Det er også derfor, at ’Flow’ er så forbandet spændende. Vi bekymrer os for, hvad der sker med dyrene. Og så selvfølgelig, fordi den er så uforudsigelig, som den er.

En mystisk hvalskabning hentyder til noget åndeligt og dukker op med jævne mellemrum. Den fungerer også som en god reminder om, hvor meget vandet er steget.

Der er ingen tvivl om, at ’Flow’ kan ses som en kommentar til den globale opvarmning og de dertilhørende stigende vandstande. Pointen ligger subtilt og skvulper konstant i baggrunden, uden at man bliver hamret uskønt oven i hovedet med den.

’Flow’ er en smuk, poetisk og hamrende spændende fortælling om sammenhold og om at turde møde verden. Der er en udefinerbar skønhed i filmen, hvor historie og animation går op i en højere enhed. At den er blev skabt ved hjælp af et gratis softwareprogram er endnu mere betagende og inspirerende. Har du den rigtige idé, er det bare med at komme i gang.

Og det er i og for sig en lektie, man også kan tage med sig fra filmens fortælling. Ikke at være bange for at rykke ud af sin comfort zone eller bede om/tage imod hjælp fra andre. Når verden er ved at gå under, er det ikke fedt at være alene eller sidde og føle, at livet ikke blev levet fuldt ud.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: