Anmeldelse: Russell Crowe er den perfekte skurk i anden verdenskrigsfilmen ’Nürnberg’

Har vi virkelig brug for endnu en film om anden verdenskrig?

Svaret er selvfølgelig ja, hvis den kan bringe noget nyt på bordet. Og det forsøger James Vanderbilts ’Nürnberg’.

Det handler om Nürnbergprocessen, hvor højtstående medlemmer af naziriget blev retsforfulgt ved en international domstol bestående af de allierede USA, Storbritannien, Frankrig og Sovjetunionen.

Vi følger begivenheden i to spor.

Det ene handler om højesteretsdommeren Robert Jackson (Michael Shannon), som står for at skabe det juridiske fundament, for at sagerne kan gennemføres, og han er også en af dem, der skal føre sagerne mod de anklagede.

Det andet spor omhandler militærpsykiateren Douglas Kelley (Rami Malek), der skal vurdere, om nazisterne er mentalt kompetente til at komme for retten. En af dem, han skal evaluere, er Hermann Göring (Russell Crowe), en af de højest rangerende personer i det forhenværende Nazityskland.

Det er i scenerne med Malek og Crowe, at ’Nürnberg’ er stærkest og bedst. Især den australske veteranskuespiller er en fornøjelse som en af verdenshistoriens mest modbydelige personager.

Men så er der alle de andre tidspunkter, hvor vi ikke er i deres selskab, og her begynder filmen at miste momentum – og det er desværre alt for tit.

Kunne være blevet en fremragende film

James Vanderbilts største triumf er stadig at have leveret manuskriptet til David Finchers ’Zodiac’. Vanderbilt er en stabil leverandør af gennemsnitlige manuskripter, som så udmønter sig i enten gode eller dårlige film afhængig af instruktøren.

’Nürnberg’ er James Vanderbilts blot anden film som instruktør, og ligesom hans debut ’Truth’ er det en middelmådig oplevelse.

Det er tydeligt at se, hvor ’Nürnberg’ kunne være blevet til en fremragende film i de rette hænder.

De tre hovedroller – Shannon, Malek og Crowe – gør det alle godt. I det hele taget er skuespillet fint over hele linjen. Problemet med filmen opstår i karakterudviklingen og skildringen af virkeligheden.

Fordi filmen er baseret på virkelige hændelser, er der visse kreative muligheder, der er lukket land – medmindre man har stort mod, og det virker det ikke til, at Vanderbilt har.

Derfor er ’Nürnberg’ en solid film med en interessant præmis, der bliver holdt tilbage af de historiske begrænsninger og instruktørens valg af, hvilke dele der skal vises på lærredet.

Den perfekte skurk

Men i filmens første halvdel er ’Nürnberg’ virkelig spændende. Russell Crowe er fantastisk og formår at fange Görings magnetisk dragende personlighed, der betog så mange mennesker i datidens Tyskland.

’Gladiator’-stjernen har gjort en god karriere ud af at spille forskellige helte, men han excellerer også i komplicerede skurkeroller. Crowe har allerede dyppet fødderne som en karismatisk nazist med gennembrudsrollen som Hando i australske ’Romper Stomper’.

Her er det i høj grad Crowes karisma og evne til ubesværet at skifte mellem forskellige sindstilstande. Man har lyst til at være i lokalet med skuespillerens Göring – den perfekte skurk.

Problemet er så, at når han ikke er med i en scene, længes man efter, at han skal komme tilbage på lærredet.

Rami Malek gør det også godt. Han er lynende charmerende fra første øjeblik, hvor hans karakter bliver introduceret som lidt af en flirtende tryllekunstner, der tilfældigvis også er psykiater.

Og det er heri, man ser konturerne til en virkelig interessant film: Kelley og Göring, der konstant forsøger at udkonkurrere hinanden gennem kløgt og viden. Vi får det også i glimt, men det er virkelig svært ikke at sidde og hige efter mere.

Det er kedeligt at sige, men ’Nürnberg’ havde været en virkelig fed miniserie. Fire til seks afsnit på hver én time, og vi havde med overvejende sandsynlighed haft en af årets allerbedste serier.

I stedet får vi et middelmådigt drama, der kunne være blevet så meget mere, hvis vi havde haft en modig filmskaber ved roret. Håndværket fejler ikke noget. Potentialet er bare ikke blevet forløst tilstrækkeligt, og det er en skam.

Lur mig, om ikke Russell Crowe ender med at få en håndfuld nomineringer for sin mageløse birollepræstation, og det vil være helt fortjent. Men derudover kommer det til at være så som så med hæder til ’Nürnberg’, der ikke helt formår at overbevise os om, hvorfor vi har brug for netop denne film om anden verdenskrig.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i din foretrukne podcast-app eller på Spotify: