Anmeldelse: Mesterinstruktøren Park Chan-wook leverer endnu en filmisk perle med ’No Other Choice’

Som en, der selv har været igennem det danske dagpengesystem og dertilhørende jobsøgning, har undertegnede svært ved ikke at sympatisere med Man-su (Lee Byung-hun) i ’No Other Choice’.

Indtil han blev fyret fra sit job hos papirfirmaet Solar Paper, levede han det gode liv. Stort hus – som tillige var hans barndomshjem – skøn hustru, flittig stedsøn og en neurodivergent cello-virtuos af en datter samt to hunde. Kort sagt var Man-su legemliggørelsen af det perfekte liv, der endda havde indbragt ham flere priser for sit arbejde.

Men som arbejdsløs er det svært at finde et nyt ståsted. Regningerne tager ikke hensyn til den manglende indkomst, og netop hans branche bevæger sig hen imod mere automatisering med AI og robotter, der varetager funktioner, som tidligere var besat af mennesker.

Derfor er der drabelig kamp om de få ledige stillinger i papirbranchen, som bliver slået op. Og Man-su vælger at gøre det bogstaveligt i bestræbelserne på at få sit arbejdsliv tilbage.

I bedste morderiske Egon Olsen-stil udpeger han sine to største konkurrenter til en stilling i firmaet Moon Paper. Planen er at slå dem ihjel samt den chef, hvis job Man-su er ude efter.

Den slags kræver planlægning, især hvis det skal gøres, så mistanken ikke falder tilbage på Man-su. Det er dog lettere sagt end gjort at myrde et andet menneske med finesse og i det skjulte – især hvis man også skal få sit familieliv til at fungere imens.

Og det tærer noget på mandens stolthed, at hans ellers hjemmegående hustru er nødt til at tage et arbejde for at få tingene til at løbe rundt.

Og sådan er der flere sociale kommentarer på det sydkoreanske samfund og mentalitet i mesterinstruktøren Park Chan-wooks fremragende filmatisering af Donald Westlakes satireroman ’The Ax’.

Den sydkoreanske mester

Park Chan-wook har i snart 26 år været en af Sydkoreas fremmeste og mest anerkendte instruktører. Det internationale gennembrud kom i 2003 med mesterværket ’Oldboy’, der med sine imponerende actionscener – heriblandt et kontinuerligt skud med flere dusin håndlangere og hovedpersonen Oh Dae-su (Choi Min-sik) – var et af de skelsættende øjeblikke for kampscener, som vi kender dem i dag, og et kæbetabende godt twist satte sydkoreanerne på det filmiske landkort.

Instruktøren har fulgt op med den ene klassiker efter den anden, heriblandt de sidste 10 år med trioen ’The Handmaiden’, ’Decision to Leave’ og nu ’No Other Choice’.

For mesterens seneste værk hører til blandt de bedste på CV’et og også blandt årets bedste film. Park Chan-wook har ligesom kollegaen Bong Joon-ho været garant for at pege fingre ad de indgroede dele af sydkoreansk kultur, som ikke altid har det mest medmenneskelige syn.

I ’No Other Choice’ bliver satiren mere universel med spotlight på det moderne menneske, hvor ens succes i livet ofte måles efter, hvor godt det går med arbejdslivet. Vi mangler bare en scene med Man-su, der sidder og bander over en tidligere kollegas opslag på LinkedIn om et nyt job – ellers ville der være fuld plade på jobmæssig frustrationsgenkendelighed.

Elektrisk ægteskab

Til trods for den brutale præmis med at slå sine konkurrenter ihjel er det ikke, fordi ’No Other Choice’ er badet i blod fra start til slut. Vi får skam nogle blodige og makabre sekvenser, men de ligger i filmens anden halvdel.

Første del er et studie i Man-sus deroute og planlægning. Den er med til at blotlægge problemer i ægteskabet med hustruen Mi-ri (Son Ye-jin). Han har tidligere haft et alkoholproblem, som blot venter på at bryde ud i lys lue igen, og han mistænker hende for at have en affære med den flotte tandlæge, hun arbejder for.

Det er i modgang, at sammenholdet skal testes, og det knirker kraftigt imellem dem. Lee Byung-hun og Son Ye-jin er en forrygende duo, og det er fuldstændig elektrisk, hver gang de deler scener. Begge arbejder i nuancer, når det kommer til at formidle, hvad der foregår i deres karakterers indre, og det er sjældent gennem replikker, at vi som publikum får hele historien. Det er snarere med intense blikke, knyttede hænder eller længselsfulde suk, at mange følelser bliver formidlet.

Og så er der Man-sus betændte tand, som bliver mere og mere smertefuld for ham igennem filmen – men går han til tandlæge? Selvfølgelig ikke. Han bider det i sig som den mandemand, han gerne vil være. Den slags, der selv løser problemerne og kan forsørge sin familie.

’No Other Choice’ er en af den slags film, hvor man konstant finder nye detaljer ved gensyn. Med den særegne koreanske kombination af makabert drama og lårklaskende komik er Park Chan-wooks nyeste filmiske perle et overflødighedshorn af underholdende og tankevækkende øjeblikke.

Er det en af årets bedste film? Ja – og hvis den bliver en indikator for niveauet i år, går vi et rigtigt godt filmår i møde.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i din foretrukne podcast-app eller på Spotify: