Anmeldelse: ’The Changeling’ viser, at magiske eventyr i den grad også er for voksne

At få et barn er noget, mange ser frem til, og nogle frygter, men fællesnævneren for alle er, at det forandrer ens liv at blive forælder. Det er noget, som antikboghandleren Apollo (LaKeith Stanfield) erfarer på nært hold i denne adaptation af Victor LaValles bog af samme navn. Apollos største ønske er at blive en bedre far end sin egen, der forlod ham og hans ugandiske mor (Adina Porter), da han var kun fire år gammel.

Han står til at få sit ønske opfyldt, da han møder bibliotekaren Emma (Clark Backo). Han inviterer hende forgæves ud ad flere omgange, indtil hun endelig siger ja. Forholdet tager fart, men han er ikke den eneste, der har et ønske. På en tur til Brasilien har Emma mødt en heks, der har givet hende tre ønsker og et armbånd, der, når det falder af, vil få ønskerne til at gå i opfyldelse. Hun ønsker sig en god mand, et sundt barn og noget tredje, som vi lader ligge for nu.

Apollo skærer armbåndet over (Fordi hvem tror på magi?), og alt lader til at være godt. De bliver gift, og han er en god mand. De får et barn, der er sundt. Snart begynder Emma dog at forandre sig. Hvad der først ligner udmattelse og fødselsdepression, viser sig at være langt mere alvorlig, da Emma gør noget utænkeligt, som får Apollo til at bevæge sig ind i et New York, der gemmer på mange hemmeligheder og farer.

En generel stemning af uro

The Changeling begynder virkelig godt. Den introducerer de mere mystiske og skræmmende elementer med små spadestik. Det giver langsomt, men sikkert en generel stemning af uro, samtidig med at karaktererne, særligt Emma, nedbrydes psykisk.

Billeder af deres baby, Brian, dukker op på Emmas telefon med ildevarslende beskeder og forsvinder lige så pludseligt, som de kom. Brian vil ikke give ro til de nybagte forældre, og Emma veksler mellem at have en overbeskyttende natur og at nære en bitterhed til Brian, som hun ad flere omgange omtaler som ’den’.

Det bliver desværre heller ikke til mere end en stærk første halvdel, da uhyggen hurtigt bliver tyndet ud og kun giver små kvæk fra sig i sidste halvdel. De mere mystiske elementer ender med at hvile et sted imellem at være under- og overforklarede. I starten er det vagt nok til at være ildevarslende og skræmmende, men efterhånden som flere og flere fantastiske dele af New York bliver introduceret, higer man efter forklaring på det, der sker.

Forældreskab forandrer

Hvis man er den type seer, som har svært ved at gennemskue, hvad det man sidder og ser, egentlig handler om, så frygt ej. The Changeling slår det fast med syvtommersøm ved hver lejlighed, der byder sig.

Hvor langt vil man gå for at beskytte sine børn? Hvordan kan barndomstraumer påvirke ens voksenliv? Hvad er forskellen på en far og en mor? I starten ligger disse svar og ulmer, hvor serien bruger både gyser- og fantasygenren til at udfolde det med rimelig stor succes.

Mens sæsonen lakker mod enden, står det malet med blokbogstaver, bare så alle kan være med. Det hjælper ikke serien, at det bliver så eksplicit fortalt af selve karaktererne i serien. I sidste ende tager det meget af pusten ud af det, når man for femte gang får forklaret noget, man allerede har fattet.

Mister fokus undervejs

Efter en stærk start begynder serien at miste fokus i en sådan grad, at man lige skal huske sig selv på, hvad de forskellige karakterers formål er. Manglen på overblik bliver hjulpet på vej af flere hop i tid og rum samt karakterskift.

Vi skifter løbende mellem at følge Apollo, Emma og Apollos mor. Selv om det tjener serien rent tematisk at se forskellige perspektiver på det, der sker, så hugger det bremserne i den overordnede fortælling. Det bliver en større og større kilde til frustration og skaber en tvivl om, hvis historie dette egentlig er.

LaKeith Stanfield står som et blændende lyspunkt

Sæsonen starter altså bedre, end den slutter. En af undtagelserne er LaKeith Stanfield, der giver den hele armen som Apollo og er støttepillen, der holder hele konstruktionen på plads. Han bringer en intensitet til rollen, og man kan bare ikke tage øjnene fra ham.

Det er måske nok til at få trukket seeren igennem, hvad der tydeligvis kun er en første sæson af en serie, men ikke meget mere end det.

The Changeling ender desværre som en rodet fortælling, der går mere op i sine udpensle sine temaer end at skabe en spændende (og sammenhængende) fortælling, hvori de temaer spiller en central rolle.