Anmeldelse: Der er fuld fart over feltet i dokumentarserien ’Brawn: The Impossible Formula 1 Story’

Der er noget mytisk omkring formel 1. Hele historien med hurtige biler, racerlegender og gruopvækkende ulykker, hvor den ene efter den anden mistede livet, har været med til at skabe et ry som en af de mest dramatiske forgreninger i motorsporten.

I nyere tid er der kommet mere ro på. Bilerne fræser stadig af sted med imponerende topfart, selv om benzinslugermotoren er blevet udskiftet med en hybrid, der ikke larmer lige så meget som i gamle dage.

Det er næsten altid de samme hold med Red Bull i spidsen, som ligger i front, og det er efterhånden umuligt at se, hvem der skal skubbe Max Verstappen af tronen som kongen af formel 1.

Der skal nærmest et mirakel til. Måske et a la det, vi så tilbage i 2009 og som bliver flot fortalt i Brawn: The Impossible Formula 1 Story.

Dokumentarserien i fire afsnit handler om det navnkundige racerteam, der tog røven på alle konkurrenterne. Formel 1-fan, Hollywood-stjerne og generelt verdens flinkeste menneske, Keanu Reeves, er den nysgerrige vært, som interviewer de toneangivende folk omkring holdet, cheferne for de konkurrerende hold og en håndfuld af alle de prominente personligheder, som var involveret i den mest overraskende sæson i moderne Formel 1-historie.

Fra fiasko til succes

Det var ikke engang meningen, at Brawn skulle stille til start. De forrige sæsoner gik holdet under navnet Honda og levede en alt for anonym tilværelse i forhold til, hvad det kendte motorfirma havde ambitioner om.

Derfor valgte de kort før sæsonstart at trække sig ud af sporten. Teamchef og raceringeniør-geni Ross Brawn, fik lov til at overtage holdet. Som symbolsk transaktion gav han et pund, da aftalen blev underskrevet. Hvorvidt det rent faktisk er den samme mønt, vi får at se i serien, er ligegyldigt. Historien er så vild, at det ikke gør noget, hvis der er blevet syslet lidt for den dramaturgiske effekt.

Alene Keanu Reeves' entusiastiske reaktion på hele det øjeblik, gør Brawn værd at se. Skuespilleren gør det fremragende som nysgerrig udspørger. Hans afvæbnende og smilende facon, koblet med hans status, har uden tvivl gjort, at interviewpersonerne har følt sig godt tilpas i hans selskab og måske derfor har været lidt mere åbenmundede.

Og så er det en historie, som ligger så tilpas langt tilbage i tiden, at mange af hovedpersonerne ikke længere er aktive i den inderste del af sporten.

Det er ikke fordi, folk sviner hinanden til. Man fornemmer dog stadig en god portion bitterhed i stemmen hos den daværende chef for Ferrari, Luca di Montezemolo. Både over den måde, Ross Brawn smuttede fra Ferrari over til Honda i sin tid, og også over det banebrydende design, som gav Brawn-holdet en kæmpe fordel i begyndelsen af 2009-sæsonen.

Drama på og udenfor banen

Der var ingen, som kunne hente de hvide Brawn-biler. Især førstekøreren Jenson Button var aldeles suveræn og vandt seks af de syv første løb. Men et hold har som bekendt to kørere.

Hvor det gik fantastisk for den ene, gik det ikke så hurtigt for team-kollega Rubens Barrichello.

Selv om man officielt ikke bruger termen første- og andenkører, var brasilianeren igennem hele karrieren en pålidelig nummer to. Først hos Ferrari, hvor han stod i skyggen af legenden Michael Schumacher, og i starten af 2009-sæsonen var han også klart bagefter Button.

Hver kører har sit eget hold indenfor holdet, hvor de skal passe på bilen og optimere den så godt som muligt. Det er sjovt at få indblik i den interne konkurrence, hvor beskyldninger om ikke at dele alle informationer med hinanden fyger på tværs af garagen.

I det hele taget er der fyldt med dramatiske øjeblikke. På banen kommer konkurrenterne tættere og tættere på, og som altid med Formel 1, er der ikke en sæson uden mindst en ulykke, hvor man sidder og holder vejret og håber på, at køreren selv kan bevæge sig uskadt væk fra bilen.

Og så er der hele spillet omkring Brawn, om de overhovedet har en lovlig bil, kan økonomien køre rundt, og eksisterer de i det hele taget i den efterfølgende sæson. Sjældent har en succeshistorie eksisteret på så skrøbeligt et grundlag som Brawn.

Sammen med den vildskab, der utvetydigt hænger sammen med Formel 1, er Brawn: The Impossible Formula 1 Story fire medrivende og eminent underholdende timer. Keanu Reeves er behageligt og kompetent selskab, når han går Brawn, Button, Barrichello, di Montezemolo og ikke mindst den tidligere chef for hele Formel 1, Bernie Ecclestone – en benhård og hensynsløs forretningsmand – på klingen med venlige, men også interessante og dybdegående spørgsmål.

Med den myriade af arkivklip fra tv og interviews, er serien på Disney+ fremover skabelonen til, hvordan man skal fortælle sådan et sportsøjeblik til bravur.