Anmeldelse: Heist-serien ’Culprits’ leverer varen fra start til slut

Joe (Nathan Stewart-Jarrett) har et godt liv. Sammen med kæresten Jules (Kevin Vidal) lever han en stille og rolig tilværelse med Jules' to børn og en drøm om at åbne en lille bistro. Det er dog nemmere sagt end gjort, når man er en homoseksuel sort mand i en lille semikonservativ by.

Men i forhold til, hvad der skal til at ske, er det ingenting. For Joe har en hemmelighed.

Engang hed han David og boede i London, hvor han om dagen arbejdede som træner i et fitnesscenter. Om aftenen agerede han bodyguard for en fremtrædende gangster. David var god til sit job. Endda så meget at han bliver hvervet af den hensynsløse Dianne Harewood (Gemma Arterton).

David skal være en del af et crew, som skal stjæle flere hundrede millioner pund fra en unavngiven rigmand.

Nu, tre år senere, begynder de overlevende medlemmer af gruppen at dø en efter en. En mand i joggingsæt (Ned Dennehy) torturerer dem, før han afliver dem. Alle får det samme spørgsmål: ”Hvor er Dianne Harewood?”

Og det er et af de mange spændende spørgsmål, vi skal have svar på i løbet af de otte afsnit af den britiske Disney+-serie Culprits. Tonen er umiskendelig britisk krimi, som vi kender det, men med en amerikansk indflydelse, på både godt og ondt.

Djævlen kommer

Serieskaber J. Blakeson har valgt en efterhånden velkendt skabelon i seriekontekst. Vekslen mellem fortid og nutid for både at fastholde nysgerrigheden og som opklarende element for, hvad der er sket, og det fungerer glimrende.

At man har Joe/Davids frisure som pejlemærke for, hvor vi befinder os i historien, er en enkel fortællemekanisme. Det er da også, når serien befinder sig i det britiske, at Culprits har mest intensitet.

Truslen mod Joes familieliv bliver først rigtig reel, efter han forsøger at komme til bunds i, hvem der er ude efter den tidligere karrierekriminelle.

Nathan Stewart-Jarrett formidler rigtig fint de personligheder hos Joe/David. Fra kærlig familiefar til effektiv røvsparker, han er troværdig på begge punkter til UG.

Samspillet med Kirby (The Sandman), der spiller den veltalende heist-kollega Officer – alle havde selvfølgelig kodenavne i henhold til deres opgave under kuppet – er et af seriens absolutte højdepunkter. Scenerne med de to i en bil, hvor de bare snakker, eller rettere sagt hun snakker og prøver at få ham til at grine eller lokke lidt oplysninger ud af ham, er kostelig underholdning.

Den primære skurk, manden i joggingsættet, er urovækkende på den gode måde. Serien er ikke bleg for at vise alle de blodige detaljer, når en person bliver dræbt, og det giver Culprits noget kant i forhold til lignende serier.

Hvor er Dianne?

Men roserne gror ikke ind i himlen. De otte afsnit på 50+ minutter er lige til den lange side og kunne med et effektiv ragekniv været cuttet ned til seks, uden at det havde gjort noget.

Det virker da også til, at Blakeson og co. selv er kommet til den konklusion, for det er ikke alle medlemmer af banden, der bliver dvælet ved, når de bliver dræbt. Gør det noget? Egentlig ikke, men det stikker lidt ud, når det ikke bliver gjort konsekvent. Man mærker de store ambitioner, men udførslen er lige en my fra at være i den særklasse, som målet har været.

Til gengæld lykkes det fuldt ud med at iscenesætte Gemma Arterton som en af de mest cool gangstere/bankrøvere længe. Der er en isende kølighed og kalkulering i, hvad der kan betale sig og ikke. Blikket er det udslagsgivende. Man tror på, at Dianne mener, at hun er bedre end alle andre og klar til at gøre hvad som helst, inklusiv ofre hvem som helst, for at hun skal lykkes med sit forehavende.

De mange mindeværdige biroller gør også sit til, at man får lyst til at se videre fra afsnit til afsnit. Den lettere vanvittige Specialist (Niamh Algar) især er en, som man gerne ville se et spin-off med. Udsigten til et showdown mellem hende og joggingsæt-gutten er et af de øjeblikke, man ved skal komme, og at det bliver episk.

Sådan føles det med mange enkeltstående øjeblikke i Culprits. Man fornemmer, at noget genialt er lige om hjørnet. Sjældent får vi mulighed for at kigge rundt og se dem.

Men som rendyrket heist-actionkrimi leverer Culprits varen fra start til slut.