Anmeldelse: Kate Winslet udfolder sit komiske talent som bizar statsleder i ‘The Regime'

Er The Regime alvor eller sjov? En oprigtig ment dramaserie om en neurotisk leder eller rendyrket komik? Det tog mig omtrent 10 minutter, før jeg fik en fornemmelse af tonen, The Regime vil slå an.

Svaret ligger cirka midt imellem, for den er både absurd, men også med perspektiver, der kan ses som en politisk kommentar om diktatorer med store egoer. Dem er der jo rigeligt at tage af, uanset hvor man kigger hen i verden.

Indenfor murene

I The Regime er vi et fiktivt land ‘midt i Europa’, som der bliver sagt i serien. Et land, der bliver ledet af Chancellor Elena Vernham, spillet af Kate Winslet. Hun ser sig selv som den store altfavnende moder for sit land, der tiltaler borgerne som ‘my loves’, men færdes stort set kun indenfor paladsets mure.

På den måde er der en umådelig diskrepans mellem hendes eget selvbillede, og hvordan hun bliver opfattet af landets borgere. Noget, som den uendelige række af jasigerne og rygklappere ikke hjælper på. Og måske netop derfor fatter hun interesse for den menige korporal Herbert Zubak, da han nærmest bliver smidt for hendes fødder.

Folkets mand er brutal og lidt dum

Zubak er i bad standing, da han ‘ved et uheld’ er kommet til at skyde nogle demonstranter ned. Oprøret ulmer nemlig i Vernhams rige. Men i ham ser Elena noget, hun kan lide og noget, hun kan bruge, og hun gør snart Zubak til sin nærmeste tjener.

I begyndelsen ganske vist med ydmygende opgaver som konstant at gå tre skridt foran hende med en luftfugter, for Elena er helt ubegrundet paranoid angst for skimmelsvamp i paladset. Hun er ovenud bakterieforskrækket, ikke helt ulig en vis hr. Putin, og skimmelsvamp-frygten er blot en af de neuroser, hun i sine magtår har tillagt sig.

Men Zubak avancerer hurtigt og bliver også hendes rådgiver, både ud i kost og militærstrategi. Ikke alt, der kommer ud af hans mund er lige klogt, men det ser Elena stort på, for hun har i Zubak fundet en fortrolig. Sådan nogle, man ikke har mange af på magtens tinde, der som bekendt er et koldt sted at være.

En excentrisk leder

Forholdet mellem Elena og Zubak tager mange drejninger i takt med landets tilstand, og deres psykoseksuelle medafhængighed er én del af seriens underholdende meritter.

En anden del er Kate Winslet, der her får lov at folde sit komiske talent ud. Ikke på den lårklaskende måde, men med sylespids sarkasme. Til lejligheden har hun tillagt sig en Drew Barrymore-agtig læsp og med selvfølgelig diva-ånd, der ligger i den direkte modsatte ende af hendes anden HBO-serie, Mare Of Easttown, ser vi en karismatisk og glamourøs statsleder med de mest excentriske og bizarre tilbøjeligheder.

Nogle af dem så langt ude, at jeg ikke kunne lade være med at more mig. Måske fordi historien gennem tiderne har set værre eksempler, sørgeligt nok.

Satiren kunne bide hårdere

Serien er uden tvivl Kate Winslets show, dog godt støttet af både Matthias Schoenaerts som Zubak og Andrea Riseborough som en museagtig assistent. Også Hugh Grant dukker op i en overraskende rolle. Men der er ikke meget udvikling i Elene Vernham, og mod slutningen af serien bliver den manglende udvikling en smule trættende.

Showrunner og manuskriptforfatter er Will Tracy, der var med på Succession-holdet og også medforfatter på filmen The Menu, og man mærker det satiriske bid med den underliggende kritik af de magtfulde og privilegerede.

Dog er biddet ikke så hårdt som i Succession, desværre. Dertil er der for meget screwball-komik og en manglende retning på kritikken. For når man vil lave satire over alle typer af demagogiske autokrater og selvforblændede diktatorer og ingen specifik, bliver kritikken så bred, at den ikke gør ondt på nogen.

Det er klart en forpasset chance, men The Regime er stadig mere intelligent end meget andet underholdning.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: