Anmeldelse: 'The Mandalorian' sæson 2 udvider galaksen med succes
'The Mandalorian' sæson 2 på Disney+ brillerer særligt på ét område.
The MandalorianAvengersSpider-Man Homecoming
Hans tydelige kærlighed til universet i hvert afsnit gav liv til utallige elementer, som vi i forvejen kendte fra vores elskede række af film. Favreau benyttede især materiale, der allerede eksisterede og uddybede på raffineret vis både film og sin nye serie på én gang.
LÆS OGSÅ: Podcast: Anbefalinger til juleferien på Dplay + rabatkode til en måneds gratis dplay
Oftest var der tale om elementer, der allerede var canon og uddybede dem blot i The Mandalorian. Denne gang har han dog taget skridtet videre, og det er endnu engang med succes.
Djarins søgen fortsætter
Game of ThronesBreaking Bad
Og den rejse fører Djarin vidt omkring. Kendte planeter som Tatooine samt nye eksotiske lokationer bliver opsøgt under færden, der skal frembringe passende værger til den lille. Færden bliver desuden udvidet til en jagt på de få overlevende jedier, der stadig måtte rumstere omkring i galaksen efter den berygtede nedslagtning af ordenen i filmen Revenge of the Sith.
LÆS OGSÅ: Stærke emner: 5 serier der får dig til at tænke
Undervejs får Djarin atter hjælp fra Cara Dune (MMA-kæmper Gina Carano fra bl.a. Deadpool og Fast & Furious 6), der i mellemtiden er blevet ordenshåndhæver på Navarro; planeten hvor Djarin påbegyndte hele denne affære. Ved hendes side genser vi ligeledes chefen for Navarros dusørjæger-lav Greef Carga (Carl Weathers bl.a. fra Rocky-filmene), der har fået Navarro på fode igen. Sammen med gamle og nye venner fortsætter Djarin derved sin søgen efter en sikker havn til barnet – indtil flere skygger fra fortiden dukker op og gør krav på, hvad de mener er deres.
Stor ros til nye instruktører
Bryce Dallas Howard, som de fleste primært kender fra hendes roller i Spider-Man 3, Jurassic World og Twilight: Eclipse, beviser dobbelt op i The Mandalorian, at hendes evner som instruktør er helt i top. To af sæsonens bedste afsnit er instrueret af Howard til topkarakter, og det er nok ingen overraskelse, da hun jo er datter af den berømte instruktør Ron Howard (Willow, A Beautiful Mind, Apollo 13, Solo m.fl.).
Carl Weathers bad ligeledes Favreau om lov til at instruere et afsnit, og det job klarede han også aldeles glimrende, endda mens han sideløbende deltog i selvsamme episode som Greef Karga.
'Legends'-lækkerier bliver 'canon'
The Mandalorian
De fleste nye historier i Star Wars-universet, det værende både live-action, animation, tegneserier eller bøger har for vane at introducere en overflod af nye planeter, nye væsener, nye skurke og nye helte. Galaksen bliver forfærdeligt mættet af en myriade af nye tilføjelser, der derefter aldrig kommer længere end den ene medvirken. Men Favreau, der i første sæson serverede godt med allerede canoniseret indhold, udvider denne gang galaksen med elementer fra de såkaldte Star Wars Legends.
LÆS OGSÅ: Her er årets mest sete serier på HBO Nordic
Denne kategori, der opstod efter Disneys overtagelse af franchisen, består af historier og elementer, der ikke blev del af det officielle univers. Men Favreau har håndplukket nogle som nu bliver canon i The Mandalorian.
(Advarsel: spoilers til sæson 2. For at undgå dem, så stands her og scroll ned til 'spoilers slut')
Dusørjægeren, der startede alt
Siden da har Fett haft utallige optrædener i både spil, bøger og tegneserier. Især sidstnævnte medie bragte en historie, Dark Empire (fra Dark Horse Comics), der i halvfemserne og årene derefter blev af fans betragtet som en af de uofficielt officielle fortsættelser af den originale trilogi. Dette var den faktisk helt frem til filmene syv, otte og ni blev en realitet.
LÆS OGSÅ: Se listen: Her er årets mest sete serier på Netflix i 2020
I den tegneserie støder Han Solo atter på sin gamle fjende Boba Fett, der fortæller at Sarlacc'en ikke magtede at fordøje ham. Den historie blev desværre aldrig en del af det officielle canoniserede univers, men nu i The Mandalorian, er Boba Fetts mirakuløse overlevelse altså blevet en realitet. For første gange siden Return of the Jedi genser vi ham i live-action-version iført den ikoniske rustning, der startede alle historier om mandalorianere.
Gensyn med Dark Forces
Dark TroopersDark Forces
I spillet blev lejesvenden Kyle Katarn hyret af oprørerne til at afsløre Imperiets nyeste våben, en noget nær uforgængelig type kampdroide, der skulle blive oprørernes endeligt. Spillet opnåede en enorm succes, men blev aldrig en del af det officielle Star Wars-univers.
LÆS OGSÅ: Ny dramaserie om Estonias katastrofale forlis
Dark Forces-historien var længe en del af det såkaldte 'Expanded Universe', og sidenhen røg den i kategorien 'Legends' efter Disneys overtagelse. Men med The Mandalorian sæson 2 er afsløringen af disse kampdroider med til at udvide canon med flere detaljer, der får os fanboys til at hvine af fryd.
Fra Clone Wars-animation til live-action
Som toppen af kransekagen fik vi namedroppet Grand Admiral Thrawn, der havde sin debut i 'Legends'-bøgerne Thrawn-trilogy, og som sidenhen blev brugt som skurk i Star Wars: Rebels.
LÆS OGSÅ: Se listen: Her er de 5 bedste serier fra 2020
Alle disse er elementer, som fans af det ekspanderede Star Wars-univers kender og glæder sig over at opleve i live-action version.
(Spoilers slut)
Seere i tårer
Mandalorian
Og ja, serien har naturligvis sporadiske skønhedsfejl og til tider små øjeblikke, som man ønsker sig anderledes. Men disse irritationsmomenter forsvinder i lykkelig glemsel, hver gang Favreaus geni nu bringer os nye steder hen.
LÆS OGSÅ: Anmeldelse: 2020-udgaven af 'The Stand' er fin – hvis ikke du har set den fra 1994
Og skal man tro eksplosionen af kommentarer på Twitter, så efterlod sæsonafslutningen den ene halvdel af seerne i tårer, mens den anden halvdel febrilsk googlede info om en forhåbentligt snarligt kommende sæson 3!
Jeg selv gjorde begge dele.
Fakta om 'The Mandalorian' sæson 2
Instruktør: Dave Filoni, Bryce Dallas Howard, Carl Weathers, Jon Favreau m.fl.
Manuskriptforfatter: Jon Favreau, Dave Filoni m.fl.
Medvirkende: Pedro Pascal, Gina Carano, Temuera Morrison, Ming-Na Wen m.fl.
Antal afsnit: 8
Land: USA
Produktionsår: 2020
Dansk premieredato: 30. oktober 2020
Dansk streamingtjeneste: Disney+
LÆS OGSÅ: Anmeldelse af 'Virgin River' sæson 2: "Hvem mener ikke, at Jack og Mel skabt for hinanden?"
LÆS OGSÅ: 5 gode serier du kan se i din juleferie
LÆS OGSÅ: Anmeldelse: 'The Defeated' kryber sig ind under huden på seeren