Anmeldelse: 'Resident Evil: Infinite Darkness' er rent faktisk Resident Evil
Har du også for længst fået nok af Milla Jovovich’s badutspring i 'Resident Evil'-filmen? Så tag et kig på 'Infinite Darkness', og plej din indre computerspilsfan.
Event HorizonFifth Element, Jeanne d’ArcThe Fast and The Furious
Alligevel sluger folk filmene, og de seks film i serien har siddet på rekorder for bedst indtjenende serie, baseret på et computerspil og bedst indtjenende gyser-film serie nogensinde.
Men i 1996, da det første Resident Evil-spil udkom, var det en ganske anden størrelse. For da S.T.A.R.S.-agenterne Chris Redfield og Jill Valentine styrter med deres våbenbrødre nær et mystisk gods ude midt i ingenting, er stedet pakket med zombier og andre rædsler. Målet er at slippe væk og samtidig afdække sandheden om, hvor zombierne kommer fra.
Og i modsætning til Milla Jovovich-filmene, er der et ganske andet fokus på spillet, der sætter gys foran action, og som med sit håbløse stemmeskuespil og tåbelige dialog gik direkte ind i hjerterne på gyserfans over hele verden.
Det ene og det andet
Er det godt godt? Måske ikke. Er det godt nok? Helt sikkert.
Siden 1996 er der udkommet 28 spil i serien, hvoraf nogle er remakes og genudgivelser, men flere er bundet sammen om den samme historie.
Og den historie lægger serierne sig også op ad.
Infinite Darkness ligger mellem Resident Evil 4 og Resident Evil 5 og sætter hovedpersonerne fra toeren, Leon Kennedy og Claire Redfield, i forsæderne. Efter et zombieangreb i det Hvide Hus, bliver de ført sammen i jagten på at løse mysteriet om, hvordan en mystisk tegning et barn i det krigshærgede Penamstan har tegnet, passer ind i begivenhederne.
Serien er computeranimeret, og Leon og Claires stemmer er leveret af de samme to stemmeskuespillere, der var med i genudgivelsen af Resident Evil 2, der udkom i 2019.
I løbet af fire afsnit, bliver der spundet en fin tråd mellem de to spil, og historien giver mening … så meget som det nu kan lade sig gøre, når det handler om zombier og Resident Evil.
Det er måske nok det bedste ved serien.
Føles som den virkelige vare
Resident Evil
Væk er den ligegyldige action. Her er der ikke tale om en to timer lang reklamefilm for, hvor højt supersoldaten Alice kan hoppe, med rockmusik og fyrværkeri i baggrunden.
Der er aldrig nogen, der vil kunne slippe afsted med at kalde det stor kunst. Det er ikke engang kunst. Men det er underholdning, der accepterer, at der er nogle præmisser, der skal overholdes. Det er trods alt vigtigere for fans.
Hvis du er fan af zombier, gys, halvfesen dialog, et forudsigeligt plot fyldt med huller og dårligt skuespil, så er Resident Evil noget for dig. Begge franchises.
Er du fan af spillene, kan Infinite Darkness være et godt bud på at få dit fix og svælge lidt i universet.
Helt godt bliver det bare aldrig, så hvis du vil have en virkelig fed Resident Evil-oplevelse, så finder du den i spillene, hvor genudgivelsen af Resident Evil 2 har lige præcis nok forankring og respekt for originalen til, at alle de nye tiltag kan tilgives.
Det er godt.
Det er Infinite Darkness ikke rigtigt. Det er nogenlunde.
Men nogenlunde er stadig bedre end Resident Milla-makværkerne.
Fakta om 'Resident Evil: Infinite Darkness'
Manuskript: Hiroyuki Kobayashi
Instruktør: Eiichirô Hasumi
Medvirkende: Nick Apostolides, Ray Chase, Stephanie Panisello, Bill Butts
Premieredato: 8. juli 2021
Streamingtjeneste: Netflix
LÆS OGSÅ: Uuuuh: De 5 bedste serier inspireret af Gysets Konge, Stephen King
LÆS OGSÅ: Hall of Fame: Serier vi stadig snakker om i 2031
Gode serier og god vin går hånd i hånd i sommeren. Få gode tilbud på lækker vin her, og læs mere om Winefamly. Du støtter Vi Elsker Serier med et mindre beløb, hvis du bestiller vin gennem dette reklamelink.