Serier | Anmeldelser

Anmeldelse: 'Wir Kinder Vom Bahnhof Zoo' er en klassiker i ny indpakning

AfFreddy E. Silva
1. marts 2021
Foto: Christiane F – Vi børn fra Bahnhof Zoo/NENT Group

Del artikel

Med Wir Kinder Vom Bahnhof Zoo er Viaplay nu med til at genoplive en gammel klassiker, som mange af os har stiftet bekendtskab med siden bogens tilblivelse i 1979.


De fleste har den som et minde fra folkeskolens tyskundervisning og især ved lærernes betagelse af den oprindelige filmatisering af samme navn.

Op igennem 80'erne var biografiens hovedperson Christiane F. allemandseje. Hendes livshistorie skiftede tressernes og halvfjerdsernes romantiserede syn på LSD, heroin og andre hårde stoffer fra 'bevidsthedsudvidende' til 'livsberøvende'.

På alle måder var Wir Kinder Vom Bahnhof Zoo en milepæl inden for samtidens ungdomslitteratur, og nu kommer den så i ny og mere tidssvarende indpakning.

Børn af betonen


Beautiful Girl

I klassen går den mere hærdede Stella (Lena Urzendowsky fra bl.a. Dark), hvis mor er værtshusmutter og uhelbredelig alkoholiker. Hun viser den mere sky Christiane ungdomsmiljøets skyggesider, der blandt andet består af det populære diskotek Sound.

Sideløbende møder vi overklassepigen Babette, også kaldet Babsi (Lea Drinda), der af helt andre årsager slås med samme manglende fodfæste i en ulidelig tilværelse. Ved et tilfælde støder hun på diskotek Sounds DJ, hvis eksotiske udseende drager den unge pige til dansestedet, hvor de unge mødes.

LÆS OGSÅ: Stream and Chill: Ny Netflix-serie er som at se maling tørre!

Igennem ungdomsmiljøet på Sound lærer vi ligeledes drengene Matze, Michi, Axel og Benno at kende, der alle ligeledes er børn af betonen med opløste familieforhold og manglende kærlighed. I stedet finder gruppen af unge et sammenhold i deres ensomhed, men samtidig begynder deres fælles vej ned i sølet, hvor stoffer, prostitution, voldtægt og forfald venter på de unge ved togstationen Bahnhof Zoo.

Christiane er ikke i centrum


Wir Kinder Vom Bahnhof Zoo

Modsat den oprindelige biografi følger serien dog ikke alene Christiane, men forsøger at spinde en tråd for hver af de unge, som vi møder på det famøse diskotek Sound.

LÆS OGSÅ: Hvis du kunne lide 'Power' og 'Narcos' vil du elske 'Snowfall'

Den idé fungerer udmærket og holder generelt serien i et flow, der giver liv til samtlige involverede personer, således at Christiane aldrig helt selv bærer serien. Faktisk virker Stellas historie mere central og rørende end Christianes. Det er dog glimrende, for de utallige medvirkende unge talenter fortjener deres tid i rampelyset. Skuespillernes kemi og interaktioner er ganske gribende og er uden tvivl med til at bære seriens til tider langsomme udvikling.

De moderne halvfjerdsere


Det er dog tydeligt, at serieskaberne ønsker at indfange nyere generationer, blandt andet ved at inkludere musik af moderne islæt. Sært nok fungerer det fint i praksis. Selvom det i første omgang virker sært, når hårdkogt rap serveres som underlægningsmusik, bliver knappen til gåsehud øjeblikkeligt ramt af en sang som Sias Chandelier, sunget med David Bowie-imiterende stemme.

LÆS OGSÅ: Se teaseren til HBO Max' nye ungdomsserie 'Genera+ion'

Til gengæld spolerer andre moderniserede tiltag stemningen totalt. Eksempelvis da gruppen af Bahnhof Zoo-unge vandrer i slow motion mod kameraet med dunkende poptoner i baggrunden, og hår og jakker flagrende i en dramatisk brise. Disse kluntede forsøg på at sigte serien mod nyere seere, forvandler sekvensen og de fortabte unge til et malplaceret skud Oceans Eleven.

Serie, film og bog?


For selv om serien isoleret set er en udmærket skildring af Berlins fortabte ungdom i halvfjerdsernes Bahnhof Zoo, så gengiver den ikke de reelle forhold, som Christiane og hendes venner gennemlevede.

LÆS OGSÅ: Allerede? 5 serier, der sluttede ALT for tidligt

Christianes skrevne biografi er en grufuld fortælling om forsømte og vanrøgtede børn, der helt ned til ti-tolvårsalderen begynder med euforiserende stoffer, uden hverken familie eller samfund griber ind. Vi rammes af hardcore prostitution og brug af heroin blandt børn, der knap nok var nået puberteten. Bogen efterlader læseren grædefærdig og magtesløs, og den senere filmatisering fra 1981 fanger i større grad bogens essens, men formår ikke helt at indfange forsømmelsen af børnene på knap to timer.

Stueren og langtrukken


Den virkning skal man, som kender af den oprindelige historie, være klar over, før man giver sig i kast med denne nye fortolkning af Wir Kinder Vom Bahnhof Zoo.

LÆS OGSÅ: Stream and Chill: 'Your Honor' er gammel vin på nye flasker, men ...

Derudover udnytter serien desværre ikke sit længere format til at medbringe, hvad filmen manglede fra Christianes ulykkelige liv. I stedet kommer de unges nedadgående spiral til at virke unødvendig langtrukken fra afsnit til afsnit.

Fin nok - men med mange kreative friheder


Serien tager sig mange kreative friheder, hvilket skaber en fin nok og lidt rå underholdning, men fortæller bestemt ikke hvad virkelighedens Christiane og de andre børn fra betonjunglen gik igennem på Bahnhof Zoo.

Fakta om 'Wir Kinder Vom Bahnhof Zoo'

Instruktør: Philipp Kadelbach
Manuskriptforfatter: Oliver Berben
Medvirkende: Jana McKinnon, Lena Urzendowsky, Lea Drinda, Michelangelo Fortuzzi
Antal afsnit: 8
Land: Tyskland/Tjekkiet
Dansk premieredato: 28. februar 2021
Dansk streamingtjeneste: Viaplay

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: 'Snapped: Behind Bars: Sabrina Zunich' sætter tankerne i gang om fordelingen af skyld og ansvar

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: 'Framing Britney Spears' er "en rigtig trist historie"

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: 'Euphoria' har med disse to særafsnit skabt noget enestående

Del artikel

Læs mere omViaplay

Andre Serier | Anmeldelser