Anmeldelse: 'The Witcher' leverer en fesen afslutning på tredje sæson

Det er slutningen på en æra i The Witcher. I oktober 2022 kom det frem, at det er Henry Cavills sidste sæson som den læderklædte witcher Geralt, og fra den kommende fjerde sæson er det Liam Hemsworth (Hunger Games), der skal svinge sværdet og grynte (lækkert) gnavent.

Det har fået mange til at afsværge serien, men ærlig talt, så er der efterhånden nok grunde til at gøre det selv hvis Cavill fortsatte. De første fem afsnit i denne tredje sæson gav ellers endelig en form for rød tråd - en livline om man vil - til at følge med i de mange elementer i spil: Alle er efter Ciri (Freya Allan), prinsessen med det magiske blod, som er under Geralts beskyttelse.

Første del af sæsonen kulminerede med The Conclave: Et møde hvor alle magikerne samles for at komme frem en løsning på de stigende spændinger på kontinentet. Afsnittet var dog horribelt struktureret, med en masse flashbacks over aftenens begivenheder som skabte mere forvirring end spænding, og så sluttede det med en forfærdelig fesen midt-sæson cliffhanger.

Kan de sidste tre afsnit redde det, der efterhånden mest af alt virker som en synkende skude?

Hvor kom vi fra?

Vi fortsætter, hvor vi slap sidste afsnit i den første halvdel af sæsonen.

The Conclave er under belejring af fjendtlige kræfter fra nær og fjern. Alle er klar til at forråde hinanden, indtil de åbenbart ikke er det alligevel. Ud over uimponerende magikerkampe - der mest af alt ligner en flok midaldrende, førstegangs rollespiller som tumler rundt - så bruger vores lille trio bestående af Geralt, Yennefer (Anya Chalotra) og Ciri det meste af tiden på at rende frem og tilbage fra fæstningen Aretuza, hvor de løbende skifter holdning om at flygte og blive at kæmpe.

Sidste del af sæsonen består af tre afsnit, så lad os ikke bruge for meget tid på at tale om hvad der sker. Når det ikke er spændende at se, så er bliver det næppe mere spændende at læse om. Specielt når man tager i betragtning at første afsnit i denne anden del føles utrolig meget som en sæsonafslutning, og så sidder man tilbage med to afsnit, der sagtens kunne fungere som starten på tredje sæson.

Det kan siges med sikkerhed nu, at der ingen grund var til at dele sæsonen op i to. Det slår kun hårdere, når vi begynder med klimakset, og derefter går ned i snegletempo i de to sidste afsnit.

Store ambitioner, ringe udførsel

The Witcher har kort sagt for mange jern i ilden.

I første del af sæsonen lod det ellers til, at de mange plottråde så småt begyndte at samle sig omkring Ciri. Men det fokus kan vi godt smide ud ad vinduet, hurtigere end Henry Cavill kan sende et sexet blik på tværs af lokalet.

Der er simpelthen for meget i gang til at man kan følge med, i hvert fald for mit vedkommende. I løbet af et givent afsnit, er der (i værste tilfælde) snildt otte-ni plottråde, der skal holdes styr på. Man føler sig næsten nødsaget til at bruge linkdiagrammer med tegnestifter og røde tråde, som en detektiv fra 1940erne, bare for at kunne følge med. Det giver i sagens natur heller ikke særlig meget tid til at fordybe sig i hver fortælling, og det hele føles pudsigt nok meget langsommeligt.

Når der desuden ikke er en følelsesmæssig kerne at hægte sig fast på, taber serien hurtigt sin seer.

Geralt og Yennefers trang til at beskytte deres adoptivdatter kan kun bære række så langt, specielt når det primært kun bliver italesat af andre karakter i højere grad end det bliver vist gennem de tos gerninger. Det er også nærmest blevet en kontinuerlig joke i serien, at den lille familie samles, for at skilles igen i samme afsnit. Det kan kun ske så mange gange før det mister sin ellers store betydning.

Farvel og tak

Når man ser tilbage på sæsonen som helhed, startede serien ud med et glimt af håb. Det blev dog hurtigt slukket igen. Personernes motivationer skifter retning som vinden blæser - ofte helt ud af det blå - der er for mange plottråde uden fremgang at holde styr, det er ikke altid til at finde ud af hvor vi er i både tid og rum, og nu er hovedattraktionen Henry Cavill smuttet.

Og efter tre sæsoner, hvor kvaliteten i bedste fald har været svingende, kan man ærlig talt ikke bebrejde ham for at sige stop.

Det er ret sigende for den retning serien tager, når den inkarnerede og passionerede fan af Andrzej Sapkowskis univers dropper ud af hovedrollen. Henry Cavill har igennem tre sæsoner bragt en dragende tilstedeværelse i rollen som Geralt, der får alt andet i serien til at blegne.

Netflix går en hård kamp i møde med næste sæson. Ikke kun fordi den ringe kvalitet af historiefortælling formentlig vil fortsætte, men også fordi de har mistet deres stjerne. Uden at tage sorgerne på forskud eller sige noget ondt om Liam Hemsworth, men Cavills fravær kan ende med at blive seriens dødsstød.