Anmeldelse: Der er smæk på Krølle Bølle i ny animationsfilm

Som bornholmer, animationsfan og is-elsker mangler jeg vel kun at være et barn for at være det absolutte kernepublikum til ’Krølle Bølle’.
Familiefilmen blander animation og live-action i fortællingen om den lille drilletrold, der kommer på et stort eventyr på Bornholm.

Det starter godt med et billede af vandet ud for den karakteristiske slotsruin Hammershus på øens nordland. Kameraet suser i fuld fart ind i grotterne dybt nede i klipperne, hvor troldene ifølge overtroen bor.

Her fortæller den gamle trold Krølle Bølle – med stemme af bornholmske Kjeld Nørgaard, der døde sidste år – sit barnebarn med samme navn historien om, hvordan mennesker og trolde engang levede sammen. Troldene drev gæk med menneskene, men en dag tog det overhånd, og de små væsner måtte fortrække og skjule sig i undergrunden.

Den unge Krølle Bølle er dog rebelsk ligesom sin bedstefar, og efter et opgør med sine overbeskyttende forældre tager han op til overfladen, selv om han har fået fortalt, at mennesker er livsfarlige.
Pigen Trine (Ava Elisabeth Knox Martin) får fingrene i søsteren Krølle Borra, der har fulgt efter broren for at hente ham hjem, og så går den vilde jagt.

Flagermus og droner

Et hav af film – mange af dem henvendt til det yngre publikum – rammer vanen tro danske biografer op til skolernes vinterferie, så der er nok at vælge imellem, hvis familien vil samles foran det hvide lærred.
Derfor kan man godt ærgre sig over, at danske filmskabere ser sig nødsaget til at konkurrere med de amerikanske animationsfilm i rabalder og tjubang.

Krølle Bølle farer rundt fra den ene actionscene til den næste. Det ene øjeblik suser Krølle Bølle og hans søster rundt i de underjordiske tunneller på ryggen af flagermus, mens de oppe på landjorden gør brug af evnerne, da de flyver en hæsblæsende tur på en drone.

Undervejs er der også kaos i hønsegården og en knap så dramatisk biljagt, hvor Trine optimistisk forsøger at eftersætte på cykel. Det får altså ikke hjertet til at hamre af spænding, ligegyldigt hvor hektisk underlægningsmusikken så er.
Det samme gælder den eksplosive afslutning, der prøver at indgyde en atmosfære af fare, som resten af filmens ufarlige stemning ikke kan bære.

Faktisk er ’Krølle Bølle’ bedst, når den skruer ned for tempoet og lader mytologien om den drilagtige trold udfolde sig mere naturligt i de naturskønne omgivelser. Det er langt mere charmerende, når der via skyggespil, ligesom fortidens hulemalerier, bliver fortalt historier om, hvordan trolde har været blandt mennesker i fortiden.

I de rolige stunder er der også plads til at forstå den egentlige historie, nemlig at Krølle Bølle skal slippe af med følelsen af at være forkert, fordi han ikke lever op til omverdens forventninger. Det er en klassisk historie af gode grunde, fordi både børn og voksne kan relatere sig til den.

Nysgerrig sameksistens

Humoren i ’Krølle Bølle’ er hyggeligt børnevenlig. Filmens bedste joke er den forsøgsvis bornholmske udtalelse af ordet "hulemester", simpelthen fordi det platte kan blive sjovt, hvis man bare insisterer nok på det. Også en scene, hvor Krølle Bølle og søsteren opdager glæderne ved softice og spiser sig fordrukne til tonerne af calypsomusik, er herligt fornøjelig.

Men hvorfor caste en af landets sjoveste mænd, Rasmus Botoft, i rollen som Trines arbejdsomme far, hvis man ikke giver ham nogle morsomme replikker at arbejde med?
Det nærmeste skuespilleren kommer sin forrygende komiske timing, er i en animeret sekvens, hvor han som entreprenøren Ole reklamerer for, at man i hans kommende legeland trygt kan slippe børnene løs, fordi de kommer til at rende rundt i sikret plastik.

Det er et af mange tilfælde, hvor manuskriptforfatterne viser filmens store hjerte og en holdning til, at både trolde og børn skal høres og have lov til at lave en smule ballade. Mens de voksne smider med skrald og ødelægger alt omkring sig eller ignorerer alle faresignaler, selv om jorden bogstavelig talt ryster under og over dem, har børnene med deres åbne og nysgerrige tilgang til hinanden svaret på, hvordan man bedst sameksisterer trods forskelligheder.

Bornholmsk hjerteblod

Deltidstegneren Ludvig Mahler udgav den første historie om figuren Krølle Bølle i 1946, efter afslutningen på Anden Verdenskrig, der varede lidt længere på Bornholm, fordi sovjetiske tropper efter kampe med tyskerne blev hængende et år mere.

Der er flere bornholmske kræfter involveret i filmen, ikke mindst producer Nina Lyng, der er krediteret for ideen til filmen. Man mærker, at der er hjerteblod i ambitionen om at brede fortællingen ud til et større publikum.

Derfor kan man trods et par børnesygdomme roligt – store som små – gå i biografen og lade sig underholde af Krølle Bølle og co.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i din foretrukne podcast-app eller på Spotify: