
Anmeldelse: Hurra for supersøde og seje 'Honey'!

Honey
Premiere: 6. februar 2025 i biograferne
Genre: Drama, komedie, familie
Instruktør: Natasha Arthy
Manuskriptforfatter: Natasha Arthy, Mette Neerlin
Medvirkende: Selma Sol í Dali Pape, Jesper Christensen, Lene Maria Christensen, Simon Bennebjerg
Land: Danmark
Spilletid: 1 time og 36 minutter
Natasha Arthys ’Honey’ har lidt af det hele: En sej og sympatisk heltinde, en sød kærlighedshistorie, en dramatisk fortælling om svigt og fremmedgørelse mellem generationer, en socialrealistisk fortælling om en enlig mor, der knokler for at få det hele til at lykkes, og en sjov og bittersød, nærmest Bjarne Reutersk, fortælling om en anarkistisk far, der aldrig rigtigt er blevet voksen.
Og det bedste ved det hele er, at Natasha Arthy får alle de ret forskelligartede ingredienser til at smelte sammen til en både underholdende, rørende og klog film om at vokse op og lære at holde fast i den, man er - uanset det kaos, der omgiver en.
Den knapt så døde morfar
Alle der har set Natasha Arthys julekalender ’Julefeber’ eller Nikolaj Lie Kaas’ serie ’Agent’ har sikkert bidt mærke i den utroligt talentfulde barneskuespiller Selma Sol í Dali Pape. Og i ’Honey’ viser hun igen, at hun er gjort af et helt særligt stof. Nu som teenager.

Selma Sol í Dali Pape spiller 13-årige Honey, der lige er startet i en ny skole, og har nok at gøre med at hjælpe sin mor, der har to jobs, sin far, der lever på kanten af samfundet og loven og går mest op i sine hashplanter og storesøster Mikala, der har en kromosomfejl og hang til lyserødt og Instagram.

Honeys liv er lige så ukonventionelt som det er kaotisk, og hun knokler bogstaveligt talt røven ud af bukserne for at få det hele til at hænge sammen, mens hendes mor (altid) er på arbejde.
Hendes eneste fristed er musikken, som hun dyrker på en gammel ukulele, der er det eneste minde om den morfar, hun aldrig har mødt, og som moderen ikke vil tale om. Hun siger bare, at han er død, og det er det!
Men da Honey får til opgave at beskrive sin familie til et skoleprojekt, googler hun hans navn – og opdager til sin store overraskelse, at han stadig lever, omend på dødens rand, på et plejehjem lidt udenfor byen. Handlekraftig og ret så stædig, som hun er, beslutter Honey sig for at opsøge ham, for at finde ud af, om hun har arvet sin musikalitet fra ham.

9 film, du skal du se i biografen i februar 2025
Og måske nok også lidt for at finde ud af, hvad der skete mellem ham og hendes mor, der får moderen til at gå helt i baglås, når Honey drister sig til at spørge.
Et særligt blik
Eftersom morfar er spillet af Jesper Christensen, bliver det et møde, der slår gnister. Mage til gammel gnavpot skal man lede længe efter! Men det er selvfølgelig ikke hele sandheden. For selvom han først er brysk og afvisende, kan han ikke lade være med at bløde op overfor Honeys insisteren.

For ingen kan stå for Honey. Heller ikke klassekammeraten Liam, der falder pladask for hende og inviterer hende til at være med i sit band, selvom Honey egentlig har et godt øje til hans storebror Victor. Nu er det store spørgsmål så bare, hvor længe Honey kan jonglere med alle sine opgaver og pligter, løgne og hemmeligheder, før det hele ramler sammen om ørerne på hende?

Natasha Arthy er en af vores bedste instruktører af børn og unge. Hun får simpelthen alle til at spille med stor indlevelse. Ægte og troværdigt. Og så har hun et særligt blik for historier, der rammer både den unge målgruppe og alle andre.
’Honey’ er en utroligt sød og fin historie om arv, pressede og komplekse familier, børn med for meget ansvar og den helt generelle drøm om et sted at høre til. I skolen. I verden. Og i familien. Og måske også bare få lidt fred og ro en gang imellem.
Sammen er vi stærke
Og selvom der er mange karakterer, mange historier og også meget at tænke over, så får alle lige meget plads og står lige stærkt. Uanset om det Honey, Liam, Morfar, Mikala, Mor – eller Simon Bennebjergs uansvarlige far, der næsten giver Honey grå hår på hovedet, selvom hun kun er 13 år.
Ikke mindst da han, i en af filmens på samme tid sjoveste og mest sørgelige scener, tvinger hende til at kapre en bus, selvom hun nærmest ikke kan se op over rattet.

Det skal du se på Netflix i februar 2025
Men hun gør det, for der er ikke meget, Honey ikke vil gøre for at redde ham. Ligesom hun gerne sætter sin fritid på hold for at holde hus og hjem, mens hendes mor knokler i sin pølsevogn og som rengøringsdame. Og sætter sine egne drømme på hold, for at gøre sin søster glad.

Honey er simpelthen et så godt barn, at man har lyst til at ruske hende, og sige: Nu er det din tur! Smid nu alt det ansvar, og gør noget for din egen skyld! Hvilket da også er lige præcis, hvad hendes morfar gør.
’Honey’ er en hyldest og et kram til alle de børn, der af den ene eller anden grund har været nødt til at tage alt for meget ansvar i deres liv. Og en opfordring til at fylde lidt mere og drømme lidt mere højlydt.
Men den er ikke en kritik af Honeys familie – faktisk er den samtidig også en hyldest til kærlighed og sammenhold. I familien, blandt venner – og på tværs af generationer, der måske ikke altid forstår hinanden. For sammen er vi stærkest.
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: