Anmeldelse: ’Livet og andre problemer’ viser, hvad en nuttet giraf kan lære os om livet og døden

Et af de største og mest uforståelige tilfælde af agurketids-mediehysteri i nyere tid var omkring aflivningen og obduktionen af giraffen Marius i Københavns Zoo.

Hele verden – kendte, pseudokendte og sågar den tjetjenske diktator Ramsan Kadyrov – havde en mening om, hvorfor det var en vederstyggelig gerning på linje med holocaust.

Instruktør Max Kestner tager udgangspunkt i den begivenhed og bruger den i sin nye dokumentarfilm Livet og andre problemer til at filosofere over, hvad liv egentlig er, og hvordan han/vi passer ind i det store hele. Det er en film om at tænke, føle, snakke og ikke mindst stille spørgsmål ved, hvad det vil sige at eksistere.

Er konceptet sjæl noget romantiseret luftigt sludder, der skal få os til at føle os særlige, eller er der noget helt unikt, som ikke bare lige uden videre kan forklares ud fra målbare biologiske parametre?

Det og mange andre tanker og overvejelser afstedkommer, fordi en halvoksen giraf for nogle år siden fik en kugle for panden.

Max Kestner er selv primus motor i Livet og andre problemer og forsøger igennem interviews og voice overs at ræsonnere sig frem til de nærmere svar på de spekulationer, han her. Med et væld af både relevante arkivklip og nogle, der udelukkende skal være stemningsskabende, bliver man som publikum taget med på den eksistentielle rejse med stort overskud og nysgerrighed.

Drømmer om nuttede, døde giraffer

Det er et skønt og absurd gensyn med al polemikken om Marius tilbage i 2014. En simplere tid, lige før Rusland gik i gang med sin territorielle ekspansion samme år med annekteringen af Krim, før Donald Trump blev præsident, fordi USA skulle være ’Great again', og før covid lukkede verden fuldstændig ned.

I den kontekst blegner aflivningen af giraf lidt i det store billede.

Måske er det netop derfor, at begivenheden skabte så meget opmærksomhed og forenede folk, der ellers normalt ikke ville kunne blive enige om noget som helst.

Men en nuttet giraf med store brune øjne, så selv Bambi ville sige ’aaawww’, kunne skabe et umage sammenhold. Zoo-chef Bengt Holst vender flere gange tilbage til argumentet om, at man skal stoppe med Disneyficeringen af dyrene.

Ja, de er levende væsner, og de skal derfor behandles med værdighed. Hvad det helt præcis indebærer samt den evige diskussion om, hvorvidt dyr har en sjæl på samme måde som mennesker – hvis vi da overhovedet har det – er der, hvor de to modstridende synspunkter banker hovederne sammen.

Max Kestner går nysgerrigt til værks, og hvert interview føles som en naturlig udvikling af den videbegærlighed, instruktøren lægger for dagen, og som tager ham rundt over hele verden.

Fra Japan og USA til vulkanske områder i Chile og naturligvis København. Selv om de til tider anonyme baggrunde ikke altid afslører det, er Livet og andre problemer en universel størrelse med eviggyldige spørgsmål. Og det er umuligt ikke at sidde tilbage og tænke over de spørgsmål, som Kestner vender og drejer i filmen.

Livets cirkel

Der findes ingen optagelser af den famøse aflivning, men vi ser obduktionen, som blev foretaget lige udenfor girafhuset. Afhængig af, hvem der skal agere sandhedsvidne, var tilskuerne, heriblandt mange børn, nysgerrige og ikke skræmte, eller også stortudede de alle med store traumer til følge. Som en tv-vært hos FOX News svulstigt erklærer, så håber hun, at børnene ikke kommer til USA, da de tydeligvis bliver seriemordere!

Der er ingen, der kan blive så indignerede som amerikanere. Ligeså med danske Claus Hjelmbak, en Hollywood-fixer. Interviewet med ham og hans forsøg på at få Marius transporteret ’over there’ er fantastisk af flere grunde.

For det første krydsklippes der med Bengt Holst, som selvsagt har en noget anderledes opfattelse af deres telefonsamtale, som Hjelmbak med en tale og kadence, der ikke er helt ulig den, man finder hos en vis orangefarvet politiker med storhedsvanvid.

Det er et af de absurde højdepunkter, der står i stærk kontrast til et mere bevægende øjeblik hen imod Livet og andre problemers slutning.

En ung kvinde sidder med tårer i øjnene og stryger manken på en hest, som ligger på jorden. Hun går væk og en ældre mand, der kunne bijobbe som julemand, kommer til, tager den om hovedet og sætter boltpistolen for dens pande og trykker på aftrækkeren.

Sorgen er klar, fordi det er et dyr, der har haft betydning for hende. Nu kan det ikke mere leve, som det skal, og derfor får det ro. En lastbil fra Zoo kommer og henter kadaveret, så løverne og de andre rovdyr kan få noget at mæske sig i.

Sådan er livets cirkel, for at parafrasere en Disney-film. Liv og død, og midt i det hele, en hulens masse mennesker, som leder efter meningen med det hele og griber efter, hvad end halmstrå de kan finde for at forstå meningen med deres eksistens – og det gør Max Kestner forbilledligt med Livet og andre problemer.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: