Anmeldelse: ‘Love, Lies, Bleeding’ er vild, voldsom og vanvittigt underholdende

Kristen Stewart er kommet langt siden debuten som den overlæbebidende vampyrbrud Bella Swan i Twilight-serien. Faktisk har hun lige siden bevidst valgt roller med kant og kompromisløse instruktører, uden behov for at lefle unødigt for publikum. Det har givet hende status som lidt af en indie-darling.

Men de skæve roller passer også bare godt til Kristen Stewarts energi, der er lige dele rastløs sårbarhed og vrangvillig modstand mod alt, hvad der er etableret og defineret af andre – herunder den såkaldt gode smag.

Begge dele kommer i god brug i britiske Rose Glass’ brutale kærlighedshistorie Love, Lies, Bleeding, der er lige så skarp som Kristen Stewarts kindben. Med temmelig meget mere blod end kærlighed. For der er mening med kommaerne i titlen – forbered dig på lige dele kærlighed, løgn og blod, tilsat mord, sex og besættelse.

I lort til halsen

Vi befinder os i en støvet lilleby i New Mexico i 1989. Kristen Stewart spiller Lou, der spilder sit liv i sin forhadte gangsterfars lurvede fitnesscenter. Hun drømmer om at sætte sig ind i sin pickup truck og forlade alt, hvad hun er og kender.

Men det vil også betyde, at hun skal forlade sin søster, som Lou vogter over som en høg, i evig angst for, at søsterens voldelige mand en dag skal slå så hårdt, at der ikke længere er en søster at vogte. Der er med andre ord ikke mange lyspunkter at få øje på.

Da vi første gang ser Lou, har hun da også, meget symbolsk, hænderne dybt begravet i et stoppet toilet. Og det er kun begyndelsen, for snart er Lou begravet i lort til halsen! Ind i fitnesscenteret vandrer nemlig toptunede Jackie, på flugt fra sin hjemby Oklahoma og på vej til Vegas og en bodybuildingkonkurrence, der kan ændre hendes liv, hvis hun vinder. Og det regner hun bestemt med at gøre, for ingen har så svulmende muskler og så meget selvtillid som hende.

Hvad hun ikke regner med, er at falde med et brag for Lou, der gengælder hendes vilde følelser, og de indleder en passioneret affære.

Løber af sporet

Kærligheden får dog snart konkurrence af indtil flere mord og ihærdige FBI-agenter på sporet af Lous far (spillet med slibrig ondskab af altid gode Ed Harris) og hans mange lig i lasten – eller hvor han nu har gjort af dem.

Men også af Jackies eskalerende brug af steroider, der ikke kun påvirker hendes stadigt mere svulmende muskler, men også hendes temperament og evne til at skelne mellem fantasi og virkelighed. I en grad, så det hele løber ganske meget af sporet, på måder, der ikke skal afsløres her.

Det må være nok at sige, at det er vildt, voldsomt og på samme tid underholdende og ganske frastødende. Med indtil flere nik til 1970’ernes exploitationfilm, bl.a. Attack of the 50 Foot Woman.

Kvindelig hulk

Det er vildt, og Love, Lies, Bleeding er da også til tider – ganske ofte faktisk – for meget. Alt for meget. Når den alligevel klarer skærene, er det fordi Rose Glass klogeligt serverer den som en delvis fantasi, fuld af mytiske elementer – som Jackies stereoidproppede muskler, der hæver, som var hun en kvindelig Hulk, når hun bliver vred. Eller Lous far, der fremstår som en mellemting mellem en shaman og fanden selv, badet i et rødt skær med biller kravlende overalt.

Man tager sig i at overveje, om Jackie i virkeligheden også er en fantasi. En metafor for Lous længsel efter bare at lægge det hele bag sig.

Hvis bare hun havde Jackies fandenivoldske mod! For der er en strøm af sorg og sårbarhed under galskaben, der forankrer den i en følelsesmæssig sandhed og troværdighed, selv i de mest ekstreme øjeblikke. Ikke mindst takket være Kristen Stewarts fine spil.

Råstyrke

Kristen Stuart er dog ikke ene om at gøre det godt. Jackie spilles af Katy O’Brien, der ved siden af skuespillet har en fin karriere som martial artist. Så hun har fysikken til at udfylde rollen som Jackie. Men hun forlener hende også med en god portion rådvild desperation, så vi forstår, hvor meget det betyder for hende rent faktisk at nå frem til Las Vegas og den gyldne fremtid, hun kan se frem til, hvis hun vinder bodybuilderkonkurrencen.

For Lou er ikke den eneste med smertefulde relationer i bagagen. Jackies rejse fra tough bodybuilder på gennemrejse til en kvinde, der står ved sin sårbarhed og følelser, uden at give køb på sin styrke – tværtimod – er måske den mest centrale i filmen.

Selv om hun må finde sig i at blive overstrålet af Kristen Stewart. For i sidste ende er Love, Lies, Bleeding en film om kvindelig råstyrke. Ikke så meget den, der sidder i musklerne, men den der sidder i hjertet og rygraden. Den der sørger for at få gjort det, der skal til. Fikse det, der skal fikses. Og elske dem, der skal elskes.

Og så er det i øvrigt sjovt at se den britiske instruktør lege med de klassiske americana-klichéer og vende dem på hovedet, så den lokale gangster ikke længere har en søn, der gør oprør mod en uønsket arv, men en storrygende datter med fedtet hår, nussede tanktoppe og en pickup truck, der arbejder i et fitnesscenter.

For hvorfor ikke? Det er jo ikke kun cowboys, der får lov at ride ud i solnedgangen efter en hård dag. Bare tænk på Thelma and Louise.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: