Anmeldelse: Vincent Cassel er eneste lyspunkt i Netflix-komedien ‘Banger’  

Den anerkendte franske musikvideoinstruktør So-Me med det borgerlige navn Bertrand Lagros de Langeron har arbejdet for prominente navne som Duck Sauce, Kayne West og Major Lazer.

Når man ser hans spillefilmsdebut, er det både tydeligt, hvilken type musik han kan lide at beskæftige sig med, og at der er lang vej, før han får samme anerkendelse som filminstruktør.

Den tidligere hitmager og DJ, Scorpex (Vincent Cassel) har svært ved at erkende, at hans storhedstid for længst er forbi. Endnu værre er det, at den talentløse Vestax har overtaget hans plads som en af Frankrigs største DJ’s.

Da den franske efterretningstjeneste beder Luis (Scorpex’ rigtige navn) om hjælp til en sag, der omhandler Vestax’ samarbejde med en kendt narkobande, øjner han en mulighed for at slippe af med sin rival, skabe et nyt stort hit og dermed genvinde sin plads som DJ-kongen af Frankrig.

Det kan i sig selv lyde som et fint udgangspunkt til en komedie, man gerne vil bruge halvanden time af sit liv på. Men nej.

Svært at engagere sig

Filmens største svaghed er uden tvivl manuskriptet. Handlingen om den franske efterretningstjeneste, der beder Scorpex om hjælp til at fange en berygtet bandeleder, er helt uden dybde og spænding. Man mister ganske enkelt interessen, inden filmen er kommet rigtig i gang.

Heller ikke Scorpex’ mission om at skrive sit næste store hit er det mindste medrivende. Den nødvendige passion og drivkraft, som kunne have gjort hans kamp spændende at følge, har man slet ikke formået at få med i karakterarbejdet.

Udover et comeback at kæmpe for har Luis også en datter. En sidehistorie, der sagtens kunne være brugt som motivation til Luis. Men hun dukker bare kortvarigt op og forsvinder igen, uden at vi lærer hende at kende.

Der er altså tre storylines, der til sammen har potentiale til at gøre filmen både rørende, medrivende, spændende og underholdende. Ingen af delene kommer den i mål med.

Stærk karakter mangler feminint modspil

Vincent Cassel er hovedårsagen til, at ‘Banger’ ikke falder totalt til jorden. Hans maskulinitet og karisma er både dragende og underholdende at overvære. Hans karakter understøttes effektivt af filmens lydbillede, der primært består af techno, dance og pulserende beats. Det giver hans karakter et dynamisk nærvær, som matcher hans dominerende personlighed.

Men hans maskulinitet mangler desværre et feminint modspil fra de kvindelige medspillere, der kunne have tilføjet dybde og balance til hans karakter og dermed også til filmen. Det resulterer i en unuanceret fremstilling af en hovedkarakter, der ellers kunne have været interessant at følge.

Det manglende feminine modspil svækker desværre historien, fordi Scorpex både fremstår ensidig og kedelig. Et par interessante kvindelige karakterer kunne have gjort historien mere nuanceret og have udvidet det følelsesmæssige spektrum, der ville have skabt en mere komplet fortælling.

Hvad vil den?

Filmen ‘Banger’ har hverken et klart mål eller et tydeligt budskab. Fra begyndelsen er det svært at forstå, hvad So-Me egentlig vil med sin historie. Er det en komedie om en tidligere DJ's desperate forsøg på et comeback, en spændingsfilm om en efterretningstjenestes jagt på en narkobande, eller et rørende familiedrama om en far og hans datter? Ingen af disse elementer får den nødvendige opmærksomhed.

So-Mes fortid som musikvideoinstruktør er tydelig i filmens audiovisuelle stil, men det visuelle og musikalske fokus overskygger fuldstændig handlingen, hvilket resulterer i en fortælling, hvor man ikke engagerer sig i karakterernes mål og motivationer.

Den manglende retning og det uklare budskab gør ’Banger’ til en usammenhængende og overfladisk oplevelse, der ikke er værd at bruge sin tid på.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: