Anmeldelse: Westernfilmen 'Horizon' føles som en uendelig lang og støvet rejse over præmien uden destination

Man skulle tro, at Kevin Costner havde fået øjnene op for, hvilke muligheder serieformatet giver, når der skal fortælles en lang og episk historie.

Skuespilleren har i fire og en halv sæson været fast inventar i neo-westernserien Yellowstone, som patriarken John Dutton, der ejer den titulære ranch og ikke finder sig i noget fra nogen som helst.

Og det gik egentlig godt.

Indtil Kevin Costner besluttede sig for, at nu ville han hellige sig sit eget episke westernprojekt.

Horizon – En amerikansk saga er et enormt projekt, tænkt som fire film, der skal foregå over 12 år og vise konsekvenserne ved, at nybyggere rykkede ind på indfødte amerikaneres territorium. Og hvordan den amerikanske borgerkrig påvirkede befolkningen. Og så er der vist også noget med at skildre menneskets ukuelige vilje til at overkomme selv de værste udfordringer.

Sådan virker det i hvert fald efter at have set den første del af Horizon.

3 timer og 1 minut varer den, og selv da lykkes det ikke Kevin Costner at forløse noget som helst. Endsige få søsat en spændende historie, hvor man tydeligt kan se, hvordan det hele skal bindes sammen.

Alligevel sidder man tilbage med følelsen af, at der måske er noget at komme efter.

Kampen om den lille flod

Filmen starter i 1859, hvor tre nybyggere er i gang med at måle op til huse ved en flod i San Pedro Valley-området. De to mænd og en halvstor knægt går som så mange andre på den tid efter at opfylde drømmen om en bedre fremtid.

Kort tid efter bliver de dog fundet døde. Nogle lokale apacher har dræbt dem for at skræmme andre væk. Stedet ligger nemlig på deres jagtmarker, og lige præcis det område er det eneste vadested, hvor man kan krydse floden.

Det er den første konflikt, der bliver vendt tilbage til med jævne mellemrum. Inklusive en massakre, hvor en gruppe apacher nogle år senere brænder det opblomstrede nybyggerområde ned til grunden og myrder så mange, de kan.

Det udløser to plotlinjer. Den ene følger apacherne, hvor der ikke er enighed om, at det var det rette at gøre, så en gruppe krigere og deres følgere rejser fra stammen. I disse sekvenser bliver der yderligere lagt op til flere historier, som senere bliver flettet sammen i Horizon Del 2. Det ved vi, fordi de sidste minutter af Del 1 er en lang trailer for den næste film.

Den anden er et hævntogt, hvor en gruppe mænd rider ud for at dræbe så mange apacher og andre indfødte som muligt. Der er nemlig gode penge i at indlevere de indfødtes skalpe.

Og nå ja, så er der også lige en enke og hendes datter, som efter massakren tager til en nærliggende bebyggelse, hvor moren får et godt øje til en løjtnant.

Dermed er hele den del af verden redegjort for, og så er der de to andre spor.

Gamle cowboys på gamle krikker

En del handler om en ny gruppe nybyggere på vej til Horizon, der er navnet på det omstridte sted. En slesk forretningsmand har nemlig opkøbt hele området, som han så sælger jordlodder af. Og der tages selvfølgelig ikke hensyn til, at apacherne allerede bor der – de er jo ikke hvide, gudfrygtige mennesker.

Det tredje hovedspor – vi slår her et par sammen af pladshensyn – introducerer endelig cowboyen over dem alle. Udover at stå for instruktion og manuskript spiller Kevin Costner selvfølgelig med i Horizon.

Han er den ordknappe Hayes Ellison, der uforvarende bliver indblandet i en blodig familiefejde. På den ene side er der sexarbejderen Marigold (Abbey Lee) og en lille forældreløs dreng, og på den anden side den hensynsløse Sykes-familie.

Kevin Costner sætter mange historier i gang, men ingen af dem virker til at være i nærheden af at blive forløst. Selv det fyldige sammendrag ovenfor udelader betydeligt mange sidehistorier og elementer, ellers sad vi stadig og læste om diverse personer, og hvordan de hænger sammen.

Costner har selv udtalt, at han har taget inspiration fra de klassiske westerns. Problemet er desværre, at han forsøger at fortælle en gammeldags historie med en (delvis) moderne udfoldelse.

Måden, karakterer popper op og forsvinder igen næsten lige så hurtigt, fungerer bedre i en serie. Der kan en persons tilstedeværelse times efter cirka et timelangt afsnit og derved få mere emotionel pondus, når de så ikke er med mere. En god følelsesmæssig cliffhanger skal man ikke kimse ad, når den er veludført.

Det får vi ikke i Horizon Del 1.

En prolog uden ende

Filmen er ganske vist flot, og billedsiden fejler ikke noget. Musikken til gengæld er rædderlig og giver til tider associationer til den amerikanske pendant til Badehotellet, nemlig Det lille hus på prærien.

Handlingen er også derhenad nogle gange, så man sidder og krummer tæer over det uskønne sukkersøde pladder. Sammenhængen mellem de forskellige plottråde er på ingen måde i nærheden af at blive forløst, og karaktererne får man ingen grund til at investere sig i, fordi de er så karikerede.

Forsøget med at bruge velkendte skuespillere hjælper lidt, men udstiller samtidig, hvor dårligt udført denne del af historien i Horizon er. På tre timer er vi tilsyneladende knapt nok kommet i gang med historien, så hvad har vi brugt tiden på?

En lang prolog? En trailer, ingen gad at klippe ned?

Kevin Costner forsøger lægge sig et sted imellem John Huston og Sergio Leone, men falder igennem og ender med at være fuldstændig unik i sin middelmådighed.

Med tanke på, at Costner vandt både Oscaren for Bedste instruktør og Bedste film for Danser med ulve (1990) og desuden har lavet den gode Open Range (2003), sidder man og undrer sig dybt over, hvad det mon skal ende med Horizon.

Bliver det til sidst et episk mesterværk, hvor alle os tvivlere bliver udstillet som uvidende snobber? Man kan håbe, men umiddelbart er der ikke noget, der tyder på det.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: