Serier | Anmeldelser

Anmeldelse af 'Hjem til jul' sæson 2: "Denne gang kommer kærligheden ikke til Johanne"

AfIsabella Lisberg
22. december 2020
'Hjem til jul'
Foto: Netflix

Del artikel

Sidste års største jule-cliffhanger er i år vendt tilbage til Netflix, men får vi nu også det romantiske julemirakel, vi sukkede efter sidste år?


Hjem til jul

Vi er tilbage hos Johanne (Ida Elise Broch) i den mest charmerende julekulisse af en by i Norge. Sidst, vi så hende, stod hun med et overraskende, men frydefuldt, smil og modtog den fremmede, der havde ringet på dørklokken juleaften.

LÆS OGSÅ: Stærke emner: 5 serier der får dig til at tænke

Nu er det på tide efter et års længsel, at vi endelig får af vide, hvem af de mange bekendtskaber hun har gjort sig, der står og bejler på den anden side af kameraet. Den forløsning, vi higer efter, lader vente på sig i seks afsnit, men heldigvis er vi i selskab med et fantastisk og finurligt persongalleri.

Johanne må på den igen


Dejlig velkendt for serien så skaber det anledning til mange fornøjelige øjeblikke, hvor det kikser for enten hende eller hendes date. Øjeblikke som da hun kæler sin date med en form for pels, som han får en voldsom allergisk reaktion på og kradser lidt i hans mandlige stolthed.

LÆS OGSÅ: 5 juleserier du bør se på Netflix

Tåkrummende øjeblikke som da Johanne forsøger at komme i snak med en mand på en bar ved at fortælle om sin nylig ”intim restyling” og bliver mødt med et feministisk opråb.

Familien er i forfald


Glansbilledet om et par lykkelige forældre falmer, og nu hvor moren er ude af billedet, så tager Johanne ansvaret om at holde juleaften på sig.

LÆS OGSÅ: Podcast: Anbefalinger til juleferien på Dplay + rabatkode til en måneds gratis dplay

Året før, i første sæson af Hjem til jul, var det familien og omverdenens forventninger til Johannes kærlighedsliv, der var den bærende drivkraft for plottet. I denne sæson er det familien og omverdenens forhold og relationer, der ændre sig, og som skaber julekaosset, som Johanne må deale med.

En bred vifte af quirky karakterer


En ny karakter er Johannes julebesatte nabo Nick (Edward Schultheiss), som uanset forespørgslens størrelsens ordren ligger inde med lige det, du mangler til din jul. Han forsøger sig, ligesom Johanne har gjort i den foregående sæson, med speeddating, og det viser sig, at kvinderne er ligeså løjerlige og mærkværdige som mændene.

LÆS OGSÅ: 5 af 2020’s bedste binge-serier til din juleferie

Endnu engang har Johanne formået at samle ikke bare familien, men dem, der savner nærvær og samhørighed juleaften, til en broget skare af gæster. Sidste års eller sidste sæsons traditioner med en dørklokke, der bliver ved med at ringe gentages, men denne gang kommer kærligheden ikke til Johanne. Johanne må komme til kærligheden.

Den sidste udefinerbare mangel


Anden sæson føles en smule skuffende og det er svært at sætte fingeren på, hvad det egentlig er, der går galt. Sidste år var Hjem til jul en hyggelig lille uventet tilfældighed, og der var derved ingen forventninger. Denne gang har vi ventet et år efter den ultimative jule-cliffhanger, som første sæson efterlod os med. Så måske forventningerne var for høje, fordi de havde ulmet i et helt år. For sandheden er, at jeg har svært ved at placere skylden for min manglede begejstring.

LÆS OGSÅ: De 5 bedste skuespillere i 2020

Måske der er ren og skær misundelse over ikke at kunne gå ud, feste og møde verdenen grundet regler og restriktioner. Virkelighedens verden er blevet skør, og egentlig er det dejligt med en tilflugt til den charmerende norske lille flække. Måske skal vi i virkeligheden slet ikke tænke og spekulere men lade os underholde.

Er du en sucker for romantiske julekomedier som julefilmene Love Actually og The Holiday, så har du serieverdens svar på lige nøjagtig det, og du vil elske begge sæsoner af Hjem til jul på Netflix.

Fakta om 'Hjem til jul' sæson 2:

Instruktør: Per-Olav Sørensen
Manuskriptforfatter: Per-Olav Sørensen, Kristian Andersen, Miriam Larsen, Mattis Herman Nyquist m.fl.
Medvirkende: Ida Elise Broch, Dennis Storhøi, Oddgeir Thune, Felix Sandman, Edward Schultheiss, m.fl
Antal afsnit: 6
Land: Norge
Produktionsår: 2020
Dansk premieredato: 18 December, 2020
Dansk streamingtjeneste: Netflix

LÆS OGSÅ: Nye serier og sæsoner på Netflix i januar

LÆS OGSÅ: Se listen: Her er årets mest sete serier på Netflix i 2020

LÆS OGSÅ: Interview med skuespillere fra 'Equinox': "Vi bestiller stort set ikke andet end at være på kant med hinanden"

Del artikel

Læs mere omNetflixJul

Andre Serier | Anmeldelser