Serier | Anmeldelser

Anmeldelse af The Luminaries afsnit 1-2

AfChristian Achton Friis
3. juli 2020
Foto: The Luminaries/HBO Nordic

Del artikel

Knuste skibe mod sorte klipper, fuldmåne over lette skyer og flugt gennem en kroget skov åbner The LuminariesHBO Nordic. Meget klassisk og flot åbning af en spændingshistorie fra før, verden fandt sin orden. Det skal være lækkert, når Eva Green boltrer sig i en mudret by i guldgravernes mørke New Zeeland omkring 1866.

Denne miniserier bygger sig op om netop guld og mystik, hvor det ind imellem er uklart, hvilken virkelighed vi ser. Her anmeldes de to første episoder ud af seks med stor respekt for plottet.

Bygger på stor roman


The Luminaries

LÆS OGSÅ: Nye serier på HBO Nordic

I serieversionen, der er lavet i et samarbejde mellem en del TV-netværk, fortælles historien om Anna Wetherell (Eve Hewson). Hun ankommer i 1866 som en af de meget få kvinder med båd til New Zeeland for angiveligt at grave guld. Hun møder en sød mand på båden og laver en aftale, som hun forhindres i at gennemføre. Ad forskellige omveje havner hun i huset hos Lydia Wells (Eva Green), der er byens spåkone og den, der driver en privat spillebule.

Mystik i The Luminaries


Efter to episoder af The Luminaries flagrer sagerne naturligvis, men jeg vil se mere. Serien har et tilbageholdt åndedræt, der er fængende. Der gives tid til, at mystikken kan tage mere og mere fat i tilpas små doser, scene for scene. Billederne er meget smukt lagt. Her kommer der en BBC-kvalitet ind over, som jeg frydes over. Og billedeæstetikken er i det hele taget ret New Zeelandsk, hvor naturens skønhed og grumme sider kan mærkes. Musikken understøtter det tilbageholdte og underspillede smukke i sine antydninger af elektronik og strygere.

Flot cast


Penny Dreadfull, Sin City, Casino Royal, Dark ShaddowsThe Knick

LÆS OGSÅ: Anders Morgenthaler står bag ny Viaplay-serie

Himesh Patel kommer med sit åbne ansigt og tro på det bedste og repræsenterer håbet. Han er ved at blive stor netop nu med Yesterday, den kontrafaktiske Beatles-historie, og så er han med I Tenet og Avenue 5. Resten af castet er også godt, og sammen rammes den rigtige stemning af lykkejæger og flygtning – fremtid og destruktion.

The Luminaries er god og fortæller et stykke historie fra en verden, vi ikke tænker på, men den har været der. Produktionsdesign, tilbageholdenhed, stemning og plot får mig til at tænke på Deadwood, The Knick, Taboo og Lambs of God. Det er slet ikke dårligt, så jeg glæder mig til at se resten.

Titel: The Luminaries
Instruktør: Claire McCarthy
Manuskriptforfatter: Elanor Catton
Medvirkende: Eva Green, Eve Hewson, Himesh Patel, Ewen Leslie m.fl.
Antal afsnit: 6
Land: NZ og UK
Produktionsår: 2020
Dansk premieredato: 21. juni
Dansk streaming-tjeneste: HBO Nordic

LÆS OGSÅ: Nye serier på Netflix

Del artikel

Læs mere omHBO Nordic

Andre Serier | Anmeldelser