Anmeldelse: Anden sæson af fantasy-serien ’Carnival Row’ er en tørvetriller uden magi

Første sæson af Prime Videos fantasy-serie Carnival Row delte vandene markant. Hvor vores anmelder elskede den for dens magiske univers og spændende mordmysterium, fandt andre det langsommeligt og uden spænding.

Men med Orlando Bloom og Cara Delevingne i hovedrollerne, er det ikke så underligt, at den stortsatsende streamingtjeneste tilbage i 2019 annoncerede, at der også ville komme en sæson to.

Så kom covid-pandemien, og bedst som man egentlig havde glemt alt om serien, får anden ombæring nu premiere, knap 3,5 år efter den første. Det er allerede på forhånd bekendtgjort, at dette bliver den sidste.

Og det er nok meget godt. For med to ekstra afsnit i forhold til første sæsons otte, forstærker anden sæsons 10 afsnit mange af de elementer, folk havde et problem med i første.

Selvom halv-feen Rycroft ’Philo’ Philostrate (Orlando Bloom) mistede sit job hos politiet, efter at de fandt ud af, at han ikke var fuldblodsmenneske, bliver hans efterforskningsevner påkrævet igen.

Mennesker bliver fundet myrdet i positionerne, hvor den umiddelbare konklusion er, at det må være en fe, der er gerningsmanden. For intet menneske kan placere et lig så højt oppe, og da han er halv-fe og forvist til slumkvarteret Carnival Row, hvor alle overnaturlige væsner bor, må han kunne finde ud af, hvem der er morderen.

Måske ikke den mest elegante måde at videreføre historien, men første sæson sluttede så bastant med flere døde karakterer eller spredt for alle vinde, at den sagtens kunne have sluttet der.

Og igen, covid lavede rod i optagelserne, og det har selvfølgelig givet noget rod med, hvornår skuespillerene har været til rådighed, og historien måske derfor skulle tweakes lidt.

Fantasiløs fantasy

Visuelt er der ikke en finger at sætte på anden sæson af Carnival Row.

Hele konceptet omkring hvad der ville ske, hvis et britisk og russisk rige invaderede et fantasiland, hvor feer, fauner og alskens eksistenser fandtes, er interessant.

Det victorianske steam-punk–look med zeppeliner und alles er gennemført, uden nogen synlige svipsere i sigte. Men æstetik kan kun bære en serie så langt, medmindre man går fuld Nicolas Winding Refn neonamok.

Og selv der rammer man begrænsningens mur efter et stykke tid. Det er der, hvor vi ender tilbage ved den langsommelige historie.

For showrunner Erik Oleson strækker som sagt fortællingen ud i 10 afsnit, og det fungerer ikke.

Hvor der i forrige ombæring var en sammenvæving af de forskellige historier, er det ikke tilfældet her. Den fallerede rigmandsdatter Imogen (Tamzin Merchant) og den velhavende faun, Agreus’ (David Gyasi), historie foregår 80% væk fra resten af fortællingen i Burgue.

I stedet er de strandet i en kommunistisk republik, hvor de bestemt ikke trives. Der er også en slet skjult allegori for, hvordan vi behandler menneskerne på bunden af vores samfund flettet ind i serien, men den bliver aldrig rigtig vedkommende.

Farvel til det fantastiske

Det skyldes i høj grad, at personerne ikke virker overbevisende.

Realistiske ville være det forkerte ord, da vi trods alt beskæftiger os med fantasy, og hvor en karikeret figur til tider er nødvendig for at fremme spændingen.

Men det får vi ikke engang.

I stedet bliver der trådt vande med de få tilbageværende personer fra første sæson, og de nye er slet og ret uinteressante.

Det store slagspunkt er naturligvis Orlando Bloom og Cara Delevingne i hovedrollerne. Men det er, som om noget er gået skævt i den her omgang.

Hvor vi i sidste sæson havde noget cute romance frem og tilbage mellem dem, inklusiv deres respektive flirts hist og pist, er der ikke meget sjov at hente her.

En henkastet bemærkning fra Philo om, at hun – feen Vignette, som Delevingne spiller – godt kunne bruge en hjælpende hånd i badet til at få vasket sine vinger, fremstår lettere mekanisk i stedet for en flirtende hentydning.

Tumultarisk tilblivelse

Og det beskriver meget godt hele anden sæson af Carnival Row, mekanisk. Vi er nået til et punkt, hvor serien skulle laves, ligegyldigt hvad. Sæsonen var blevet annonceret, og produktionen så fremskreden, at det ikke gav mening at sige stop.

Omvendt har vi for nylig set talrige eksempler på serier eller film, som er blevet trukket tilbage eller fjernet fra deres respektive streamingtjenester, fordi det bedre kunne svare sig end at udsende/beholde dem i arkivet.

Hvis Prime Video havde vidst, at der ville gå tæt på fire år mellem de to sæsoner, så var de stoppet efter den første. I den henseende er Carnival Row ganske interessant. Ikke på grund af det man ser på skærmen, men på grund af hele den tumultariske tilblivelse af anden sæson.