Anmeldelse: ‘Black Hawk Down: Slaget i Mogadishu’ er en flot og rørende dokumentar om et af nyere krigshistories mest kendte slag.

I starten af 90’erne udbryder der borgerkrig i Somalia, og da USA går ind i konflikten, er det en humanitær mission. Men den nødhjælp, der kommer udefra og skal hjælpe befolkningen, bliver stjålet af krigsherren Mohammed Farah Aidid, som sælger varerne på det sorte marked.

Pludselig er det ikke længere en humanitær mission for USA, der sender mere end 1.800 soldater til landet for at hjælpe befolkningen. Det amerikanske Delta Force-team har et klart mål: at fange eller dræbe Aidid og så mange af hans folk som muligt. I begyndelsen er størstedelen af den somaliske befolkning begejstret for den amerikanske hjælp.

Stemningen ændrer sig

Netflix’ dokumentar ‘Black Hawk Down: Slaget i Mogadishu’ giver os et detaljeret og medrivende indblik i, hvad der gik forud for et af nyere krigshistorie mest kendte slag, der fandt sted 3. oktober 1993 i Somalias hovedstad Mogadishu. Og når man hører beretninger fra begge sider, er der ikke noget at sige til, at man stadig taler om slaget mere end 30 år efter.

Men dokumentaren er mere end bare en fortælling om et konkret slag, der kostede flere tusinde menneskeliv. For gennem interviews med amerikanske overlevende samt deres fjender, viser den noget, man heldigvis har fået langt mere fokus på end for 20 år siden, da Ridley Scott filmatiserede hændelsen med en film, der må siges at tage amerikanernes parti.

Nemlig at en krig har mere end en side, og det heltebillede vi forsøger at tegne af vores egne soldater og allierede ikke så rosenrødt, som vi ønsker det.

For jagten på Aidid består af adskillige angreb fra USA, der koster langt flere uskyldige livet end amerikanske og somaliske soldater. Det er derfor helt naturligt, at stemningen ændrer sig, og at de amerikanske soldater, der patruljerer i Mogadishus gader ikke længere mødes med jubelråb og taknemmelighed.

Blandt dem, der gik fra at hjælpe FN til at gøre det til sit livsmål at bekæmpe de amerikanske soldater er Buur Hassan. I et interview fortæller han blandt andet, hvordan han sluttede sig til FN og blev chauffør for dem, da han en dag bliver stoppet af amerikanske soldater, der tror, han er soldat for Aidid. Det udvikler sig til, at han får tæv af amerikanerne, der både tager hans våben og efterfølgende ydmyger ham.

Også den lokale krigsfotograf Ahmed fortæller sin historie om, hvordan han oplevede amerikanske helikoptere, der i jagten på Aidid bombede bygninger med ældre, uskyldige og ubevæbnede borgere. Og mens folk forsøger at hjælpe dem, fortsætter amerikanerne skyderiet.

Et nuanceret billede fra begge parter

På den anden side er der interviews med amerikanske soldater, der mener, at de gør en kæmpe forskel og ikke kan forstå, hvordan man kan kæmpe imod dem: “Det er USA, så selvfølgelig gør vi det rigtige”, siger de blandt andet. En påstand, man fornemmer, at de ikke selv tror på længere.

At amerikanerne er de somaliske kæmpere langt overlegne fortæller Delta Force-soldaten Tom Satterly i et interview. Han føler sig uovervindelig. Det samme gør Rangers-soldaten Randy Ramaglia. De tror begge, at missionen 3. oktober 1993 vil være piece of cake og ser frem til at fange Aidid.

Men de får sig en modbydelig overraskelse, og selvom de kæmper for verdens mægtigste militær med den bedste og hårdeste træning, er de ikke forberedt på, hvad der venter dem, og når kuglerne flyver om ørene på en, er man pludselig alene, og ønsker bare at være alle andre steder end lige her.

Man fornemmer amerikanernes overlegenhed, men når de midt i interviewet minder sig selv om, at missionen går helt galt, overvældes de af en ydmyghed og sårbarhed, der viser, at selv de hårdeste soldater kan knækkes, og at “Black Hawk Down”-slaget har givet dem evige ar på sjælen.

Teknisk flot og veludført dokumentar

De mange interviews er det, der skaber den interessante og rørende historie om det fatale slag.

Det, der løfter dokumentarens niveau og gør den både medrivende og ekstremt seværdig, er dens brug af originale optagelser fra blandt andet krigsfotografen Ahmeds og de amerikanske soldaters arkiver. Det får os helt tæt på de intense og dødelige angreb fra begge sider.

Oveni det kommer der en lang række velproducerede og ligeledes medrivende rekonstruktioner, der tager os derind, hvor krigsfotograferne har måttet opgive at filme.

Tilsammen skaber det en brutal og medrivende miniserie. Og især, når man ser arkivoptagelser af det helikopterstyrt, der er omdrejningspunktet, og man hører interview-voiceovers fra de medvirkende amerikanske soldater, der minutiøst beskriver den konkrete hændelse, mærker man, hvordan de stadig er påvirket af oplevelsen.

Men for at holde i sit upartiske take på dokumentaren hører vi samtidig Buur Hassan sige, at det øjeblik helikopteren styrter ned, er det lykkeligste øjeblik hans liv. Og med hans historie i erindringen, sidder man med en ubehagelig splittelse mellem at føle afsky og forståelse.

‘Black Hawk Down: Slaget i Mogadishu’ er hverken banebrydende eller ekstraordinær. Det, der gør den til en vigtig og dermed god dokumentar, er udover dens mod til at vise interviews fra begge sider, at den når ud til et bredt publikum gennem Netflix.

Dermed spredes det vigtige budskab om, at krig er ikke sort/hvid og aldrig skal skildres sådan.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: