Anmeldelse: ’Frasier’ anno 2023 er en jammerlig omgang

Selv om Venner har en horde af fanatiske fans, der indædt hævder, at komedieserien er den bedste nogensinde, ved kendere godt, hvilken der i virkeligheden var den bedste i 1990'erne.

For Frasier om den navnkundige psykiater, der rejser hjem til barndomsbyen Seattle, var klasseunderholdning fra ende til anden på et uhyre højt niveau. Det skyldes ikke mindst det fremragende cast, som udover Kelsey Grammer i hovedrollen også bød på John Mahoney som hans gnavne og lune far Martin. Jane Leeves var fantastisk som den excentriske fysioterapeut Daphne Moon – som var lidt synsk – Peri Gilpin ligeså som Frasiers radioproducer og ven Roz, og så var der selvfølgelig David Hyde Pierce som Frasiers bror. Hver gang han og Grammer delte scener, var det ren magi.

Derfor er det da også hovedrystende dumt, at Hyde Pierce ingen steder er at finde i den nye Frasier-serie, som ganske uopfindsomt også hedder Frasier.

Martin er død, og Frasier har netop også afsluttet forholdet med Charlotte (Laura Linney), som vi ellers så psykiateren flyve til for at møde i slutningen af den originale serie.

Der er ikke længere noget, der holder på ham i Seattle, så Frasier flytter tilbage til Boston, hvor hans nu voksne søn Frederick ’Freddy’ (Jack Cutmore-Scott) bor og arbejder som brandmand. Farmand er i de mellemliggende år blevet stinkende rig og har derfor ikke problemer med at finde bolig og køber bygningen, hvor sønnike bor i. Man skal ikke have set mange komedieserier for at regne ud, hvad der derefter sker.

Falske Frasier

Men selv om serieskaberne af det nyeste kapitel om den pompøse psykiater gør alt, hvad de kan for at duplikere rammen fra originalen, lykkes det på ingen måde.

Tværtimod stinker det langt væk af, at der var for mange fra originalen, som enten ikke kunne eller ikke ville være med. Niles f.eks. bliver kanaliseret ud i David (Anders Keith), hans og Daphnes søn, som også er flyttet til Boston for at gå på Harvard University.

Det virker, som om skuespilleren har fået besked på at lave en parodi på Niles, hvor alle manerismer fremstår karikerede. Det er Niles-versionen, som hvis man bestilte den fra Wish.com – det ligner lidt, men er ikke den rigtige vare.

Selvfølgelig er det okay, at vi ikke får en ny omgang af alt det, vi var vant til fra den originale serie. Det ville være at sætte den nye omgang af Frasier op til fiasko, og det er præcis, hvad der sker.

Serien er et klokkeklart eksempel på den grådige tankegang om, at hvis det var populært en gang for 20 år, kan vi godt lave en ny version ny. Fuldstændig som den gamle, for det kommer til at fremstå nyt.

Nej tak.

I starten af originalen havde Frasier en virkelig øretæveindbydende attitude, som han efterhånden fik bevæget sig væk fra. Det gav ham dog alligevel lidt kant, når den indimellem boblede op til overfladen igen, men den er som udgangspunkt fuldstændig fraværende i nye Frasier.

Han er ikke en gang gammelklog eller har et alternativt moralsk kompas på den måde, som Martin overfor ham. I stedet er Frasier bare en rig bedstefar, der bumler lidt rundt uden nogen form for retning.

Hvad er min Frasier?

Kelsey Grammer er en rigtig dygtig skuespiller, der uden anstrengelse mestrer lige dele komik og tragedie.

Især den svære form for farce, som var et af de punkter, hvor den gamle serie virkelig excellerede, er skuespilleren god til. Grammer har en herlig storladen attitude, der passer perfekt til den slags. Men det er der ikke nogen eksempler på i de fem afsnit, som anmelderne har fået stillet til rådighed.

Hvad vi får, er amerikansk metervare sitcom-pladder af den værste skuffe. Dåselatteren insisterer enerverende på, at NU skal publikum grine. Men det gør vi ikke. Potentielle rørende øjeblikke, som når Frasier forklarer en madtiggende dalmatiner-hund, at den godt kan droppe sit forehavende, fordi han allerede har kendt den mest tiggende hund nogensinde. Det er selvfølgelig en henvisning til Martins hund Eddie, men der mangler noget indlevelse i øjeblikket til, at det bliver hængende.

Det er en uelegant leflen for gamle fans, der falder fuldstændig til jorden. Frasiers nye arbejde og kollegaer på Harvard mangler nuancer til, at man gider investere sin opmærksomhed i dem. I det hele taget er der ikke meget, som fænger.

Forholdet mellem Frasier og Freddy er stadig så nyt i den her udgave, at det er for tidligt at sige, om det bliver bedre. Det er jo sket tidligere i historien, at serier har genrejst sig efter en forfærdelig første sæson.

Men hvordan det skal ske her, er ikke lige umiddelbart til at gennemskue. For ja, der kommer besøg fra enkelte personer fra den gamle serie. Det ændrer ikke på, at hele setuppet omkring den nye inkarnation af Frasier anno 2023 bare ikke er sjov.