Anmeldelse: Hollywood-ikonet Joe Pesci funkler i komedieserien ’Bupkis’

En overgang var komikeren Pete Davidson mere kendt for, hvem han datede, end for sine evner som komiker og skuespiller. Kim Kardashian, Ariana Grande, Kate Beckinsale, Phoebe Dynevor (Bridgerton) og Margaret Qualley (The Leftovers og Maid) er blandt de navne, der har været med til at gøre den høje newyorker med det karakteristiske udseende til en hyppig gæst i tabloidmedierne.

Men han er skam også en ganske ferm historiefortæller. Hans standup-stil er præget af en hudløs ærlighed, og han fortæller åbent om sine problemer med stofmisbrug og om tabet af sin far i en ung alder – han var brandmand og mistede livet 11. september 2001 – der har sat sig hårdt i hans psyke.

Efter en række fine biroller og en periode som fast inventar i sketchshowet Saturday Night Live fik omverdenen for alvor op for hans skuespiltalenter i forbindelse med den semi-selvbiografiske film The King of Staten Island.

Har man set den, vil SkyShowtime-serien Bupkis virke bekendt. For tonen er meget ens. Denne gang spiller Pete Davidson en karikeret udgave af sig selv, og vi følger ham, efter at han er flyttet hjem til sin mor, Amy (Edie Falco), på Staten Island. Det er dog ikke så nemt at flytte hjem, får vi meget hurtigt at se.

Da Pete på et tidspunkt er dybt opslugt i virtuel porno, ænser han ikke, at hans mor kommer ned i kælderen til ham med rent vasketøj, og han får så kraftig en orgasme, at hans sæd rammer hendes T-shirt, selv om hun står en lille meter væk. Da de efterfølgende mødes ovenpå, har hun endnu ikke skiftet trøje, for hun skal alligevel ud at træne og vil ikke spilde to stykker tøj. Så er stilen ligesom lagt.

En elsket Hollywood-legende

Når Bupkis er bedst, er den en af de sjoveste serier pt. Det skyldes især den fabelagtige Joe Pesci, der spiller Petes bedstefar, Joe. Skuespilleren er et omvandrende ikon til trods for, at han ikke har mere end knap 35 roller på CV’et.

Men når de bl.a. tæller den Oscar-vindende præstation i Goodfellas, Raging Bull, Alene hjemme, Dødbringende våben, Casino og Min fætter Vinny, er der heller ikke brug for så mange. Pescis karakteristiske iltre og frembrusende personlighed er mere nedtonet i Bupkis, men scenetilstedeværelsen oser af, at selv om han er lille af statur, er han en kæmpe i lokalet.

Replikleveringen er skarp, og da bedstefaren har kræft, er der også plads til og mulighed for, at Pesci kan levere nogle stille og stadig meget dramatiske øjeblikke. Det er langt hen ad vejen en meget underspillet præstation, men virkelig kraftfuld, når det kommer til komikken og det dramatiske.

Det samme gør sig gældende for Edie Falco, som tidligere har brilleret i The Sopranos og Nurse Jackie. Selv om Bupkis på papiret er en komedieserie, bevæger den sig også klart i dramedy-genren, hvor det godt må gøre lidt ondt indimellem alle grinene.

Falco leverer to højdepunkter i hvert regi. Det er lårklaskende sjovt, når Amy råber op om, hvem hun er, og at Marisa Tomei – som pudsigt nok spillede sammen med Joe Pesci i Min fætter Vinny og vandt en Oscar for den præstation – spillede hende i The King of Staten Island.

Lige så sjovt det er, lige så knusende er det i afsnit to, hvor vi ser et flashback til et par uger efter Petes fars død, og den sørgende familie er til bryllup hos onklen Tommy (Bobby Cannavale). Det er et perfekt portræt af indestængt sorg, hvor man udadtil forsøger at holde masken, men i få øjeblikke og situationer bare ikke kan holde til mere.

Pede D på afveje

De to veteraner er helt klart noget af det bedste ved Bupkis. Fokus er selvfølgelig på Pete Davidson, og det er både godt og skidt.

Serien er bedst, når den bliver i det nære, og så snart, vi kommer væk fra Staten Island, bliver det lidt en udfordring. En tur til Florida med drengene, onkel Joe og hans bedste ven Roy (Brad Garrett fra Alle elsker Raymond) har sine momenter – inklusiv en vanvittig Simon Rex, der giver den fuld gas som coke-afhængig juveler – men forfalder til en fejlslagen Fast and Furious-parodi, som ikke rigtig batter.

Lignende konceptafsnit er der flere af i sæsonen, hvor nogle rammer plet, mens andre er ret så forglemmelige.

Som det sig hør og bør i serier af denne type, er der en hulens masse cameo-optrædener fra forskellige stjerner. Sebastian Stan (Marvel-filmen) dukker op og stikker Pete et par øretæver, og den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gore er med.

Pete hallucinerer meget hen imod slutningen af sæsonen, så der får den fuld cameo-gas, med bl.a. Ray Romano fra Alle elsker Raymond.

Og Bupkis er måske lidt en socialrealistisk version af den klassiske komedieserie. Sæson to er allerede annonceret, så vi kommer til at dykke længere ned i psyken på (den fiktive?) Pete Davidson, og hvad der får ham til at gøre de ting, han nu en gang gør.

For der er meget selvdestruktion. Bedst som man tror, at han endelig har fået lidt ro på med kæresten, Nikke (Chase Sui Wonders, der også er kæreste med Davidson i virkeligheden), falder han tilbage i de dårlige vaner.

Vi krydser fingre for, at historien og svinkeærinderne bliver slebet til i sæson to. For der er stort potentiale i Bupkis – meget mere end det ingenting, som er titlens oprindelige betydning på jiddisch.