Anmeldelse: ’House of the Dragon’ indfrier alle forventninger
Hvis du, som millioner af andre, har savnet ’Game of Thrones’-universet, kan du nu få løst op for længslen. ’House of the Dragon’ foregår 200 år tidligere, men er stadig fyldt med sex, magt, intriger… og drager.
Targaryen-familien har hersket i Westeros i over 100 år, fordi medlemmerne af deres familie er de eneste, der kan styre dragerne. Det er et dynasti bygget på traditioner, styrke … og indavl. For familiens blod må ikke blandes for meget op. Der har altid siddet en konge på Jerntronen, og den nuværende hedder Viserys. Han er i det store og hele en god og venlig konge, der ikke har mange af de mentale sygdomme, familien ellers er kendt for.
Nu står vi imidlertid i den situation, at kong Viserys ikke har en mandlig arvtager. Hans førstefødte er en datter, Rhaenyra, og de andre adelsmænd i Westeros kan ikke lide tanken om en kvinde på tronen.
Så hvad skal den stakkels Viserys gøre, da hans kone efter at have født ham en datter og en masse dødfødte børn, dør i barselsseng? Håbe på heldet med en ny kone, lade sin ondskabsfulde og magtgale bror, Daemon, blive hans arving eller udnævne Rhaenyra til tronfølger?
Lidt nemmere at overskue
Det spørgsmål og de intriger, der kommer ud af det, er hele omdrejningspunktet i serien House of the Dragon (herefter HODT). Hvis du var en af dem, der syntes at Game of Thrones var lidt forvirrende på grund af de mange adelshuse og forskellige historier, kan du med sindsro sætte dig godt til rette.
HOTD er nemlig en meget mere fokuseret historie, der primært foregår på kongeslottet The Red Keep og har relativt få hovedroller. Det betyder på ingen måde, at den er kedelig – men den er bestemt nemmere at følge med i.
Hele debatten om en dronning på tronen i en verden styret af mænd var også en del af den gamle serie, hvor Daenerys som den sidste Targaryen prøvede at overtage verdensherredømmet. Her er Rhaenyra imidlertid primært oppe mod intriger fra sin egen familie, frem for invasionshære. Og de forhindringer hun skal overvinde er mere bundet i traditionerne i familien og samfundet.
Som kongelig forventes man at gifte sig for politiske alliancer frem for kærlighed. Man skal få mange børn der kan videreføre slægten og den slags ting. I den dobbeltmoralske verden kan Rhaenyra heller ikke bare få den mand, hun er tiltrukket af. For hun skal være jomfru, når hun gifter sig – modsat prinserne, der kan gøre, som de har lyst til.
En både ond og charmerende skurk
Prins Daemon, kongens bror, er som nævnt temmelig magtgal og på mange måder en farlig mand. Han er bestemt ikke glad over at blive tilsidesat som arving til tronen, og man er aldrig helt sikker på hans motiver, for han kan være både charmerende og særdeles uhyggelig. Han er en af de mest spændende skurke, jeg har set i lang tid. Han har virkeligt nogle dystre sider.
Hvis du skulle have glemt, hvordan Game of Thrones var i begyndelsen, så bliver du hurtigt mindet om det i HOTD. Serien er fyldt med brutale voldsscener, blodige fødselsscener (jeg har aldrig set så mange fødsler i en dramaserie!) og mange sexede nøgenscener. Men ligesom den originale serie, bruges det for at give serien et særligt look og en særlig følelse – og det virker.
Og så er der dragerne
Drager er der en del af i HOTD. 17 stk, faktisk! Alle med deres eget udseende, særpræg og skrig. En god del af effektbudgettet er helt tydeligt gået til disse scener, og det kan ses. De ser virkelig flotte ud, og jeg er helt ked af at se serien på en lille skærm frem for et biograflærred.
For smuk, det er serien. Den er selvfølgelig filmet på de samme steder, hvor den oprindelige serie blev filmet. Men der er store visuelle forskelle, og det har sin forklaring. Serien foregår omkring 200 år tidligere og er altså en såkaldt ”prequel.” Det Westeros, vi så i den oprindelige serie, var ødelagt af flere krige.
Både Robert Baratheons oprør 20 år før, men også den krig, HOTD netop vil fortælle historien om. Krigen internt i Targaryen-familien, der blev kendt som ”Dragernes dans”, og som fik ødelagt så mange store bygninger og byer i landet, at de stadig ikke er genopbygget 200 år senere! I en af episoderne ser man fx Harrenhal, som man måske husker fra sæson 2 som en uhyggelig ruin. Her er det et smukt og stateligt slot.
Er der så noget, der mangler?
Ja, lidt. Serien mangler humor. Der er ikke en karakter som Tyrion Lannister, som man kan grine lidt af og med, og som kan sige seje ting. Det hele er meget seriøst og dystert det meste af tiden, så der mangler en smule kontrast til alt det alvorlige.
Derudover er der ret store tidshop mellem episoderne på alt fra nogle måneder til 10 år. Det betyder, at vi får Rhaenyras liv fortalt i højdepunkter og går dermed glip af den dybe karakterudvikling, den oprindelige serie var kendt for.
Det betyder også, at flere af skuespillerne simpelthen skiftes ud undervejs, fordi børnene vokser op og bliver voksne. Heldigvis gøres der meget for, at man kan genkende karakteren, selv om skuespilleren skifter, ved hjælp af kostumer, hår og den slags. Disse to ting er dog på ingen måde med til at ødelægge min glæde over at se denne verden igen.
Er den værd at se?
Enhver prequel skal besvare det store spørgsmål, om den er nødvendig? Man ved jo allerede, hvordan historien ender. I dette tilfælde vil jeg bestemt mene, at den er seværdig.
Fakta om ’House of the Dragon’:
Instruktører: Miguel Sapochnik, Greg Yaitanes, Clare Kilner, m.fl.
Manuskriptforfatter: Ryan J Condal, George R.R. Martin
Medvirkende: Paddy Considine, Matt Smith, Emma D’Arcy, Olivia Cooke m.fl.
Antal afsnit: 10
Produktionsår: 2022
Land: USA
Dansk premieredato: 22/8-2022
Dansk streamingtjeneste: HBO Max
LÆS OGSÅ: De bedste serier i 2022 indtil videre
LÆS OGSÅ: Anmeldelse: 'The Sandman' er et uperfekt mesterværk
LÆS OGSÅ: Ka-POW! De bedste serier fra DC og Marvel nogensinde