Anmeldelse: 'Ricardo – verdens bedste træner' skyder skammeligt over målet

Miraklet i '92, hvor det danske fodboldlandshold tog røven på alle de store hold og vandt Europamesterskabet med en 2-0-sejr over de tyske verdensmestre i finalen, står stadig uden sammenligning som det største resultat i herrelandsholdets historie.

Grundet borgerkrigen i det daværende Jugoslavien kom holdet med på afbud. Den del er ganske velkendt blandt fodboldfans.

Fiktionsfilmen Sommeren '92 og dokumentaren … og det var Danmark har effektivt skildret begivenhederne, og derfor kan man måske spørge, hvad vi skal med DR-dokumentaren Ricardo – verdens bedste træner.

Hooket er selvsagt fokus på landstræner Richard Møller Nielsen med kælenavnet Ricardo. Det er den salig fynbo, som er omdrejningspunktet i de fire afsnit af dokumentarserien.

Vi kommer omkring den mildest talt tumultariske ansættelse, hvor Dansk Boldspil Union endnu en gang beviste sin eminente evne som verdensmestre udi ringe ledelse. At man hyrer en træner uden at have sikret sig, at vedkommendes arbejdsgiver – den tyske klub Bayer Uerdingen – var med på idéen, er et unikt lavpunkt i DBU's historie, som de, trods ihærdige forsøg, endnu ikke har formået at overgå.

Også fejden med Laudrup-brødrene og den manglende respekt for træneren kommer i fokus, men trods de mange interessante delelementer fremstår Ricardo som en noget sløv omgang med mange gentagelser fra tidligere værker.

Stjernernes fravær

Ricardo er bedst, når den fokuserer på sin hovedperson.

I de senere afsnit kommer vi mere i dybden med Richard Møller Nielsens karriere, før han blev landstræner. Gamle arkivoptagelser og stillbilleder viser ham i sit rette element, både som træner for Fyns stolthed, OB, som i øvrigt lige er rykket ned fra Superligaen efter en katastrofal sæson, og storsmilende charmør på gamle fotografier.

Desværre lider Ricardo generelt af en mangel på interviewpersoner til at komme med input angående vores hovedperson. Det er den samme håndfuld stemmer, vi hører igennem dokumentarserien, heraf forbløffende få af de tidligere landsholdsspillere.

Det er primært Peter Schmeichel, der står for insiderviden, med en enkelt eller to betragtninger fra John Sivebæk og en stemme, der lyder som alle andre end Jan Mølby.

For en dokumentarserie med et personfokus er det overraskende, hvor få personer, der er til at udtale sig om ham.

Hovedpersonen selv døde i 2014, hustruen Jonna i 2017 og deres eneste søn, Tommy Møller Nielsen, mistede livet som følge af et hjertestop i sommeren 2023.

De manglende støtter tillader, at udsagn som, at Richard Møller Nielsen var en temperamentsfuld herre med ringe taktisk snilde, står uimodsagt. Ikke at der nødvendigvis er noget usandt i det, men der er en generel følelse af, at Ricardo mangler allierede i de fire afsnit.

Selv en af de største kritikere, ikonet Michael Laudrup, glimrer ved sit fravær. Det havde ellers været relevant at høre fra hestens egen mund, især i bagklogskabens blændende lys, hvad konflikten var, og hvorfor det lige pludselig ikke var et issue efter små tre år.

Godt udtrådte fodboldstøvler

Fremdriftshistorien, landsholdets kampe under EM, er det sædvanlige potpourri af velkendte fakta, inklusive den famøse tur til McDonald's. Men igen, så mangler der noget helt usædvanligt til at berettige, at vi skal omkring denne episode nok engang.

Der skal ikke partout være nyt at komme efter hele tiden, så længe historien er interessant fortalt. Ricardo byder dog ikke på nogle åbenbaringer i det regi, hvor der spilles med de velkendte arkivklip og voiceovers uden finurligheder – kort sagt, meget klassisk tv-dokumentar.

Og det er ærlig talt for kedeligt og lugter langt væk af at være et bestillingsjob, hvor man har været fuldkommen ligeglad med resultatet, så længe der lå et slutprodukt klar som optakt til den kommende EM-slutrunde i Tyskland.

Dokumentarserien gør en stor og relevant pointe ud af, at Richard Møller Nielsen i løbet af sin karriere som dansk landstræner aldrig fik den anerkendelse, som EM-triumfen ellers berettigede. Samme år, som han hjemfører pokalen til Danmark, bliver han af det internationale fodboldforbund FIFA kåret som verdens bedste træner – i Danmark faldt valget på Brøndby-chefen Ebbe Skovdahl.

Men samtidig gør den sig også skyldig i det samme ved ikke at være den definitive dokumentar om den største landstræner, det danske herrelandshold i fodbold nogensinde har haft. Under hans ledelse blev det til, udover EM-sejren, titlen som vinder af King Fahd Cup – en forløber for Confederations Cup, hvor mestrene fra de forskellige kontinenter kæmpede om penge og et grimt trofæ.

Det er immervæk ikke meget metal, herrelandsholdet har hevet hjem, og derfor kunne man måske forvente lidt mere substans, end denne dokumentariske pamflet byder ind med.

Det er ikke fordi, Ricardo er dårlig, den er bare mere af det, vi allerede har set og hørt omkring EM '92 og chefarkitekten Richard Møller Nielsen.

Til novicer i dette stykke danske sportshistorie, gør DR-serien det, den skal. For alle andre ligner dokumentaren snarere en forspildt chance og bliver derfor lettere ligegyldig.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: