Gode grunde til at vi glæder os til Paramount+

I den store streaming jungle byder endnu en tjeneste sig til, nemlig Paramount+.

Paramount+ må med sit enorme bagkatalog, brede udvalg og spændende fremtidige titler være King of the Jungle.

Der er mange grunde til at glæde sig til, at Paramount+ bliver dansk tilgængelig 25. marts, så nedenfor er blot et par.

Arkivet i Paramount+

Paramount+ tilbyder indhold fra SHOWTIME, CBS og Paramount Studios, hvilket betyder, at Paramount+ sidder på et massivt arkiv af gode klassikere.

Hvis du er typen, der gerne genser mange af de gode gamle titler som Indiana Jones, Grease, South Park eller Frasier, der kommer senere i år, så er her et endeløst arkiv med titler, der sagtens kan ses om og om igen.

Titler, som også længe har været forbandet savnet fra det danske udbud, bliver også tilgængelig gennem Paramount+. Gensynsglæden over mandehørm med Hank Moody i Californication og opklaringen af mordet på Laura Palmer i Twin Peaks er tårnhøj.

Derudover er der filmfavoritter som 80’ernes En Vild Pjækkedag, Mission: Impossible med Tom Cruise eller Godfather-triologien.

Twin Peaks(Foto: Paramount+) © 2021 Twin Peaks Productions, Inc. All Rights Reserved

Bredt indhold

Men det er ikke kun ren nostalgi til film- og serieentusiasterne. Paramount+ spænder vidt og bredt, og du kan finde alt fra dokumentarer, true crime, børnevenligt indhold til reality.

Blandt andet er der dokumentaren Story of the Songs, som dykker ned i musikkens verden og undersøger tilblivelsen af nogle af de største musikalske klassikere.

Du kan også drømme dig til varmere, men mere dramatiske himmelstrøg, med realityserien Ex On The Beach eller Geordie Shore. Ellers du kan sætte den nye SvampeBob Firkant serie Korallejren: SvampeBobs underår på til de mindste, mens du selv følger op på de tre sæsoner af gigantsuccesserien Yellowstone med Kevin Costner. Med andre ord, der er noget til enhver smag på Paramount+.

Geordie Shore(Foto: Paramount+) ©2021 Viacom International Inc.  All Rights Reserved.  MTV, Geordie Shore and all related titles and logos are trademarks of Viacom International Inc.

Underholdning til de små størrelser

Hos Paramount+ er der i den grad underholdning til børn og barnlige sjæle. Om det er de hurtige racerhunde i Paw Patrol eller rumeventyr med Ratchet og Clank, så skal der nok være noget, der får børnene til at være klistret til skærmen og give de voksne en velfortjent pause fra kreativiteten.

Sammen med lanceringen af tjenesten får du adgang til filmen Trouble, på dansk Bølle på Eventyr. Fra skabere af Shrek en skøn film om hunden Bølle, der bliver herreløs og må lære at klare sig selv som en rigtig hund i den virkelige verden uden overklassedåd.

Trouble
(Foto: Paramount+) Trouble © MMXVIIII Trouble Montreal LTC. All Rights Reserved

Fremtidige titler

Til sit enorme bagkatalog tilføjer Paramout+ også nye spændende titler i forskellige genrer. Bare i april måned kommer blandt andet komedieserien No Activity af Trent O’Donnell, som blandt andet stod bag New Girl og et par afsnit af Brooklyn Nine-Nine.

Derudover kommer der et nyt take på truecrime-genren i form af For Heaven’s Sake som blander humor og krimi i forsøget på at afdække sandheden om Harold Heaven’s forsvinding i 1934.

Et familiedrama, der betvivler konceptet om den amerikanske drøm med titlen American Rust med legenden Jeff Daniels (Dum og dummere), kommer på Paramount+. Senere på året kommer en fjerde sæson af Yellowstone. Og på tegnebrættet er en ny ventet serie The First Lady.

SHOWTIME-serien The First Lady er en serie om de amerikanske førstedamer instrueret af vores egen danske Susanne Bier, som har et cast i verdensklasse. Store navne som Michelle Pfeiffer, Viola Davis, Gillian Anderson, Dakota Fanning og Aaron Eckhart pryder serien.

Yellowstone(Foto: Paramount+) © Paramount Television. All Rights Reserved.

Med underholdning for publikum i alle aldre vil Paramount + i 2021 være hjemsted for et massivt katalog med omkring 6.000 episoder og film og give publikum i alle aldre et bredt udvalg af ikoniske fanfavoritter. Tjenesten vil tilbyde eksklusiver fra SHOWTIME, CBS og Paramount Studios samt en mangfoldig samling af Paramount + originale serier, eksklusive dramaserier, Paramount-film og eksklusive, helt nye store film og en god blanding af globalt og lokalt indhold, der spænder over alt genrer. Paramount+ er den første nordiske streamingtjeneste, der lanceres på Apple TV-kanaler og er desuden tilgængelig via partnerplatformene YouTv, YouSee, og Allente. Senere i april bliver tjenesten også tilgængelig direkte via en ny Paramount+ app.

Læs også: Yellowstone sæson 3 får premiere i Danmark

Læs også: Anbefalinger: 3 gode serier du bør se i marts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like