Anmeldelse af The Politician

Introteksten til Netflix-serien The Politician lægger ikke op til en højdramatisk serie, man giver sig i kast med. Men det er det. Det handler om at holde øjnene åbne for at få det hele med i form, særligt personregisteret, intriger og tidsperspektivet. Der skiftes nemlig hele tiden mellem de forskellige karaktererne og deres enkeltstående intriger, samtidig med at serien konsekvent springer frem og tilbage i tid.

Foto: The Politician/Courtesy of NETFLIX

Stjernespækket rolleliste i The Politician

Manuskriptet til The Politician må have haft en vis tiltrækningskraft, da serien har formået at lokke flere prominente skuespillere til. Med bl.a. Ben Platt (Will & Grace), Gwyneth Paltrow (Glee), Jessica Lange (American Horror Story), Zoey Deutch (Ringer), Lucy Boynton (Gypsy) og Bob Balaban (Condor) på rollelisten kan du altså godt forvente at kende ansigterne på flere af hovedkaraktererne. Både Ben Platt og Gwyneth Paltrow har desuden også fungeret som executive producers på serien.

Intensive intriger allerede i første afsnit

Som tilskuer bliver vi kastet direkte ind i hovedpersonen Payton Hobarts (Ben Platt) liv og ambitioner. Alt, hvad han giver sig i kast med skal i længden hjælpe ham til at blive USAs præsident.

I første sæson forsøger Hobart at bane vejen ved at vinde elevrådsformandsposten i skolen, men han står over for nogle svære modstandere, der konstant udfordrer hans politiske tække. Dét får Hobart til at træffe nogle knap så gode beslutninger, der gennem hele sæsonen sørger for intense intriger mellem samtlige karakterer i serien.

LÆS OGSÅ: Anmeldelsen af Sex Education sæson 2

Samtidig med al dramaet i skolen over, hvem der skal være den nye elevrådsformand (i et miljø, hvor de åbenbart går ekstremt meget op i valget og kandidaternes ophav), så kæmper Hobart også på hjemmefronten. Han er adopteret ind i en meget rig familie, men desværre er hans adoptivbrødre og -far særligt glade for ham. Reelt set har han kun sin adoptivmors fulde støtte i alt, hvad han laver – eller i hvert fald indtil hans adoptivbrødre kommer i farens unåde. Efter det står Hobart praktisk talt til at arve alle farens millioner selv.

Foto: The Politician/Courtesy of NETFLIX

Det helt særlige ved Payton Hobart er, at han har svært ved at vise sine følelser. Han har den perfekte politikerattitude, men han har svært ved at virke medmenneskelig og nede på jorden. Selv da hans nære ven River (David Corenswet) begår selvmord, har Hobart svært ved ikke at spinde det til en fordel i kampagnen for elevrådsformandsposten. Han indser hurtigt, at han må skaffe en vicepræsident, der kan give ham medlidenhedsstemmer og få ham til at virke mere down-to-earth. Af dén grund beder han den kræftramte pige Infinity (Zoey Deutch) om at være sin vicepræsident. Men har hun nu også kræft?

Sort humor eller tragikomisk drama?

The Politician er teknisk set en dramaserie, men jeg hælder egentlig mere til at kalde den et tragikomisk drama. Vi starter ud med at se en introtekst, der pointerer, at serien er en komedie, men at man skal undgå at se den, hvis man lider af psykiske problemer. Allerede her tænker man som tilskuer, hvad man dog har begivet sig ud i.

I løbet af det første afsnit viser det sig da også, at man skal kunne tåle at se lidt af hvert for at følge med, da der allerede inden for 25 minutter af afsnittet er en, der begår selvmord.

I de efterfølgende afsnit bliver der stillet spørgsmåltegn ved om den kræftramte pige Infinity egentlig også har kræft – eller om hun bare faker det for at få gratis ting og oplevelser. Og så er der naturligvis også flere mordforsøg og en iscenesat kidnapning, så tingene ikke bliver for kedelige.

LÆS OGSÅ: Serieguide til vinterferien

Som en ekstra undren i forbindelse med genren af denne serie, så har jeg endnu ikke besluttet mig for, om serien har gået efter at være utrolig politisk korrekt, eller om den simpelthen gør grin med politisk korrekthed. Halvdelen af karaktererne er i løbet af serien sammen med en person af samme køn, der bliver talt om kønsneutrale toiletter og omklædningsrum, og så bliver der desuden lagt umådeligt meget fokus på, at alle etniske grupper er repræsenteret i elevrådet på skolen. Det kommer bl.a. til udtryk gennem én af kandidaternes proklamation af, at hun er den første kvindelige, afroamerikanske og lesbiske kandidat, der desuden ser sig selv som af nonkonformt køn. Og senere ved bekendtgørelsen af, at der endelig er en haitiansk kandidat, selvom denne person er den eneste med haitisk ophav på hele skolen. Det eneste, der ikke bliver accepteret, virker til at være veganisme, da der i et afsnit bliver gjort grin med en karakter, der ’springer ud’ som veganer.

Foto: The Politician/Courtesy of NETFLIX

Så jeg er altså lidt i tvivl om The Politican forsøger at være sjov, eller om det hele handler om at være yderst politisk korrekt, så serien ikke kan få kritik på det område. Den mulige ironi af tingene bliver desuden også forstærket af en til tider afvigende lydside, der spiller relativt upbeat-musik i særdeles alvorlige scener.

Vanvittigt high school miljø

Igennem hele sæsonen kunne jeg ikke tænke på andet, end at serien virkede umådelig utroværdig. Underholdende ja, men utroværdig. Først og fremmest er hovedpersonen Payton Hobart fuldstændig overbevist om, at han bliver præsident en dag og har derfor allerede fundet sig et hold af ’rådgivere’, som skal hjælpe ham til magten. De fleste af karaktererne bor i kæmpe mansions, har ubegrænset adgang til penge og/eller skøre garderobevalg. Og så har de naturligvis også sex eller er utro på kryds og tværs for lige at give tingene et ekstra pift.

Desuden er alle karaktererne åbenbart klar til at begå mord, snyde sig til goder i livet, eller også virker de bare halvt sindssyge. Det er en serie, der handler om at være villig til at gøre alt for at bibeholde eller opnå magt i et eller andet aspekt. Skyderi, forgiftning og selvmord er simpelthen bare toppen af listen af, hvad der venter dig i The Politician.

Det er måske netop af den grund, at jeg ser serien som fyldt med sort humor og tragikomiske elementer. Der bliver simpelthen smurt alt for tykt på i forhold til, hvad der er realistisk. Men alligevel formår serien at have underholdningsværdi, da man glædeligt sætter næste afsnit over for at se, hvad der mon ikke sker af underlige og vanvittige ting.

En udmærket score på IMDB

Højst sandsynligt grundet underholdningsværdien og kampen om elevrådformandspostens fuldstændig bizarre historie og udvikling, så opnår The Politician en fin score på IMDB. De fleste giver serien et sted mellem 7 og 10 stjerner, og filmen har derfor en totalscore på 7,6 ud af 10 efter næsten 11.000 anmeldelser.

Hvis du tilfældigvis falder for seriens humor og opsætning, så skal du heldigvis ikke vente alt for længe på sæson 2 af The Politican. Den er nemlig allerede i gang med at blive produceret og burde udkomme i løbet af sommeren 2020.

Instruktør: Ryan Murphy, Brad Falchuk og Ian Brennan
Manuskript: Ryan Murphy, Brad Falchuk og Ian Brennan
Medvirkende: Bl.a. Ben Platt, Gwyneth Paltrow, Jessica Lange, Zoey Deutch, Lucy Boynton, Bob Balaban, Laura Dreyfuss, David Corenswet, Julia Schlaepfer, Theo Germaine, Rahne Jones og Benjamin Barrett
Afsnit: 8
Dansk premieredato: 27. september 2019
Dansk streamingtjeneste: Netflix

Se traileren til The Politician

Hvad synes du om serien?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *