Anmeldelse: ‘The Amateur’ er en virkelig underholdende thriller, men spørgsmålene står i kø 

Politiske thrillers, der tager udgangspunkt i satellit-overvågning, er hverken noget nyt eller banebrydende. Alligevel er det ikke noget, man ser hver dag. Det skyldes måske, at de er svære at gøre troværdige, fordi seerne bliver mere og mere bevidste om, hvad det går ud på, og hvor omfattende det er. Og fordi man er bekendt med dets begrænsninger.

Især det sidstnævnte er afgørende for, om en sådan film kommer i mål med sin fortælling. For hvis man ikke forsøger at gøre det realistisk (i mangel på et bedre ord), forsvinder troværdigheden, og historien bliver uinteressant og ofte overdreven.

I ‘The Amateur’, der bevæger sig på grænsen mellem det troværdige, overdrevne og urealistiske, spiller Rami Malik decoderen Charlie Heller, der arbejder i CIA’s tophemmelige overvågningsafdeling.

Klassisk præmis giver en god start

Da Charlies kone, Sarah (Rachel Brosnahan), bliver dræbt under et terrorangreb i London, falder hans verden fra hinanden, og han kan kun fokusere på retfærdighed og hævn.

Angrebet bliver fanget på diverse overvågningskameraer, og det tager ikke Charlie lang tid at identificere de fire gerningsmænd, heriblandt manden, der trykkede på aftrækkeren og henrettede Sarah: den russiske terrorist Horst Chiller (Michael Stuhlbarg).

Til trods for, at der både er navn og ansigt på de skyldige, gør Charlies chef, Moore (Holt McCallany), ikke noget for at fange dem. Men Charlie vil have hævn, og for ham er det personligt: Han vil selv dræbe terroristerne og beder derfor Moore om tilladelse og hjælp til sin mission.

Men Moore mener for det første ikke, at Charlie er i stand til at dræbe, og at det derfor vil være en ren selvmordsaktion. For det andet er der mere på spil end bare at fange fire terrorister. Det handler om landets sikkerhed.

Charlie bruger derfor sine evner til at komme i besiddelse af oplysninger om en ulovlig mission, Moore har sat i gang uden at informere sin chef. Men det har konsekvenser at afpresse en højtstående CIA-chef, og pludselig er Charlie den jagede.

Hvem er amatøren?

At Charlie ikke er en dræber, gør ham til et let mål for CIA’s allestedsværende organisation. Det tror de i hvert fald. Men han er ikke hvem som helst, viser det sig. Han er åbenbart i besiddelse af evner, der strækker sig langt udover at være en mesterkoder.

Og bare fordi han ikke er i stand til at dræbe, når det gælder, betyder det ikke, at han ikke er livsfarlig og har evner som en ægte agent. Problemet er bare, at man ikke rigtig forstår, hvor han har dem fra. For det hænger ikke sammen med, hvordan han bliver præsenteret i filmens begyndelse.

Det er lidt for let købt af manuskriptforfatterne, at Charlie er i stand til at rejse mellem London, Madrid, Paris, Marseille, Rumænien og Rusland uden at forklare, hvor han får sine midler fra. Og endnu vigtigere, hvordan det kan lade sig gøre uden at blive opdaget af Moore, der burde have rigeligt med muligheder for at fange Charlie, der med legende lethed konstant manipulerer CIA til at tro, at han befinder sig helt andre steder end der, hvor han er. Blot ved hjælp af lidt kodning og nye mobiltelefoner.

Charlie kan vel ikke være den eneste CIA-medarbejder med de evner. Det er desværre med til at udstille CIA som en flok amatører - og jeg tror ikke, det er dem, filmens titel refererer til.

Underholdende og veludført, men... “hvordan?”

Der er ikke noget nyt eller originalt ved filmen, og det er heller ikke nødvendigt. For god underholdning kan i sig selv være en tur i biografen værd. Det kan være en sand fornøjelse at lade sig rive med af fortællingen om en underdog, der både er på jagt og bliver jaget.

Og når det samtidig er på et teknisk højt niveau, er det et ekstra plus. Og ‘The Amateur’ er teknisk veludført. Med flotte billeder og elegant klipning drages man af fortællingen, og spændingen er nogenlunde intakt, selvom filmen byder på meget få overraskelser.

Det største problem er, at man konstant sidder og tænker “hvordan?”

De mest påfaldende eksempler er, hvordan han er stand til at bygge og placere en tingest, der kan knuse glasset på en imponerende himmel-pool, hvor en af terroristerne natsvømmer. Og hvordan han uden videre får placeret en bombe på en bar. Og ikke mindst hvordan har han får delene til sine aggregater?

For hver gang han kommer til et nyt sted, har han intet på sig. Det er ikke fordi, det er urealistisk, at han kan. Men det vil være fedt at vide hvordan.

Og så er det underligt, at han har så svært ved at skyde terroristerne (han har den ene på sigtekornet uden at trykke på aftrækkeren), der dræbte hans kone, men ingen skrupler ved at knuse en pool med en kæmpe vandmasse i og sprænge en bombe på en bar – begge dele må siges at være potentielt livsfarligt for mange uskyldige mennesker.

Der er for mange af den slags hændelser, der er med til at gøre historien både doven og til tider utroværdig. Det er en skam, for filmen er sgu underholdende!

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: