Anmeldelse: ’Bad Boys: Ride or Die’ er ikke et godt comeback til Will Smith

Det var slaget, som blev set verden over.

På aftenen, hvor han senere vinder en Oscar for Bedste mandlige hovedrolle, går Will Smith op på scenen, efter at værten Chris Rock har lavet en vittighed om skuespillerens kone.

Will Smith stikker Chris Rock en syngende lussing og råber, at han skal holde konens navn ude af sin f****** mund.

Efterspillet resulterer blandt andet i, at Smith bliver bandlyst fra samtlige Oscar-relaterede begivenheder de næste 10 år. Og efter en god portion imagerehabilitering er skuespilleren nu så småt i gang med at genoptage karrieren.

Første film efter hele miseren rammer nu biograferne. Periodedramaet Emancipation udkom ganske vist kort tid efter, men var blevet indspillet før skandalen indtraf.

Derfor er Bad Boys: Ride or Die den første mulighed, vi får for at se, om publikum stadig gider den temperamentsfulde skuespiller.

Den originale Bad Boys fra 1995 var et testosteronfyldt actionbrag og på sin vis den perfekte indkapsling af 1990'erne. At det var Michael Bays (The Rock, Transformers) debutfilm, er der på ingen måde tvivl om, da den ene vilde actionscene afløste den anden, samtidig med at filmen var visuelt blændende.

De friske unge narkobetjente Mike Lowrey (Smith) og Marcus Burnett (Martin Lawrence) er nu blevet nogle ældre herrer i den fjerde film.

Mike skal nu endelig slå sig ned og giftes, og (selvfølgelig) får Marcus et alvorligt hjerteanfald til bryllupsfesten. Hvad der umiddelbart kunne være indgangsvinklen til en ny retning for Bad Boys-franchisen bliver i stedet brugt til flade jokes og platheder, som de to gamle hovedroller garanteret selv synes er megasjovt.

Pensionsmodne pansere

Omdrejningspunktet for Ride or Die er de tos bestræbelser på at rense deres afdøde chef og ven kaptajn Howards (Joe Pantoliano) navn. En skummel skurk med charmeklud (Eric Dane) har nemlig gjort, så det ser ud, som om den døde politimand har været på de mexicanske kartellers lønningsliste.

Snart bliver Mike og Marcus også anklaget for at være korrupte. Sammen med Mikes voksne søn, snigmorderen Armando (Jacob Scipio), forsøger de både at undgå at blive fanget af myndighederne og komme til bunds i hele affæren.

Er Bad Boys: Ride or Die en god film?

Nej, overhovedet ikke.

Er den virkelig underholdende til tider?

Ja!

Men hvor meget af det, der er med vilje, er ikke lige umiddelbart til at gennemskue. Når Mike puster sig op og står truende overfor en FBI-agent, som sviner den afdøde kaptajn Howard til, giver det lidt Oscar-lussing-vibes.

Men er det mig som publikum, der læser det ind i situationen, eller er det en indirekte reference?

Med tanke på, hvordan resten af filmen udfolder sig, er der ingen tvivl om, at det er det første. Bad Boys: Ride or Die er bestemt ikke et værk, hvor det subtile er i højsædet.

Will Smith kigger vredt og seriøst rundt det meste af tiden, når han ellers ikke fjoller med Martin Lawrence. Det er sjældent sjovt med vilje, og Chris Bremner og Will Beals manuskript slår flere gange knude på sig selv. Skurkenes motivation bliver aldrig helt klargjort, hvilket man til tider godt kan acceptere i en actionfilm. Men Ride or Die har desværre den her påtagede seriøsitet, som Fast & Furious-filmene også lider under.

Fra at have været et friskt pust i forhold til Dødbringende våben-filmene har Bad Boys nu også nået pensionsalderen. Dog uden at ville vedkende sig det. Og det er heri, det største problem ligger. For actionscenerne er ikke lige så imponerende som i John Wick eller alle dens kampivrige kloner.

Actionkomedie uden pondus

Instruktørerne Adil og Bilall lavede den fremragende Rebel for et par år siden, og man begræder, at de ikke har mere at arbejde med her. Nogle vilde kameravinkler kaster nogle WTF-øjeblikke af sig, men kunstnerisk er der ingen, som vil beskylde Ride or Die for at være.

Handlingen bliver sekundær, for vi ved, hvor det hele skal gå ned. Man introducerer ikke en forladt alligatorforlystelsespark i en film som denne, uden at det skal være stedet for klimakset.

Humoren er som taget ud af 90'erne, hvor mænd var mænd, og woke var noget, man gjorde, når man vågnede. Det bliver træls i længden, især fordi hverken Smith eller Lawrence har charmen til at slippe af sted med det.

Filmen udstiller dem som to mænd ude af trit med tiden og uden den nødvendige karisma til at løfte det ringe manuskript til op over middelmådigt.

Mest er alt fremstår Ride or Die som et klippe-klisterprojekt, hvor man har taget lidt fra den her actionfranchise og lidt fra den her og så set, hvad man ender med. Vi har sågar en ”hjælp mig Obi-Wan”-agtig videohilsen fra kaptajn Howard til hans to bad boys.

Den kunne være så godt, men filmen med et budget på 100 millioner dollars bør blive et flop, så studierne og producenterne kan se, at publikum har krav på mere originalt materiale. Når et af de sjoveste tidspunkter i Bad Boys: Ride or Die er en Michael Bay-cameo og en mulig indirekte reference til lussing-gate, har vi at gøre med en actionkomedie, som ikke fungerer.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: