Anmeldelse: ’Den vidunderlige historie om Henry Sugar’ er Wes Anderson, når han er bedst

Hvor visuelt spektakulær Wes Anderson end kan være, er det ikke altid, at historien står mål med billedsiden.

Mesteren af quirk er for længst blevet så synonym med sin karakteristiske stil i den udstrækning, at internettet bugner med memes og AI-videoer, hvor man kan se, hvordan diverse filmklassikere ville ud, hvis de var en Anderson-film.

Men som instruktøren for nylig beviste med den underfundige og legesyge Asteroid City, er han, når det hele spiller sammen, en af de mest unikke instruktører i verden.

Det kan godt være, at du ikke kan nævne alle hans film, men du kan med garanti genkende dem, når du ser et billede fra dem.

Derfor er det også en genialitet fra Netflix’ side at alliere sig med den farverige ener, og projektet er som skræddersyet til den texanske instruktør.

Wes Anderson skal således adaptere fire noveller af Roald Dahl, og den første af dem The Wonderful Story of Henry Sugar – på dansk Den vidunderlige historie om Henry Sugar – har premiere 27. september, hvorefter der følger en hver dag i de efterfølgende dage.

En udsøgt sukkermad

Den første af de fire kortfilm handler om rigmanden Henry Sugar (Benedict Cumberbatch), der vil lære sig selv at se det, man ikke kan se med det blotte øje.

Selv om det lyder nobelt, er motivet ren griskhed, for Henry vil bruge evnen til at snyde i kortspil for at blive endnu rigere.

Anderson iscenesætter historien, så fortællerne adresserer kameraet og seeren direkte. I det Andersonske pastelunivers, hvor man til tider føler, at man overværer en teaterforestilling, passer det perfekt.

Henry Sugar sprudler af liv og fortælleglæde, og det er godt set med at bryde historierne op på denne måde. Et af problemerne med en af Wes Andersons tidligere film The French Dispatch var netop, at nogle af historierne var så meget stærkere end de andre, at de mindre gode trak filmen ned som helhed.

Skuespillet er superbt, og især Ben Kingsley som guru er et skønt bekendtskab. Cumberbatch har det perfekte stenansigt til at sælge det absurde i Roald Dahl og Wes Andersons fantasifulde påfund, og med en spilletid på lige knap 39 minutter kan kortfilmen ses på alle tidspunkter.

Hvis det her bliver standarden for niveauet på de efterfølgende tre kortfilm, har Netflix muligvis fundet en ny guldgrube. For hvem er ikke klar på en kortfilm fra godt og vel alle de store instruktører?

Pengepungen skal åbnes, og så skal der ellers bare gives fri leg. Sæt i gang!