Anmeldelse: ’Godzilla x Kong: The New Empire’ leverer herlig monster-smadre-action!

Når der skal vælges en scene til at eksemplificere, hvilken slags film Godzilla x Kong: The New Empire er, er det ikke nemt. For filmen er fuld af guldscene på guldscene – vel og mærke, hvis du er til masser af monster-smadre-action.

Der er fuld knald på fra start til slut i actionfilmen, hvor vi igen følger de to ikoniske filmmonstre, når de både slås mod hinanden og mod nye store stærke fjender.

Kæmpegorillaen Kong er flyttet ned i den store underjordiske verden Huljorden. Og nej, det er næppe den danske oversætter, som har lavet en kæk reference til Poul og Nulles famøse julekalender Jul og grønne skove, der også gik i under navnet Hullet i jorden.

Men Kong trives ikke i de nye omgivelser. Han er nemlig stadig meget alene i verden, som den eneste tilbageværende af sin slags – i hvert fald, hvad det umiddelbart ser ud til.

Oppe på vores jordoverflade er Godzilla den ultimative chef.

Så snart en anden monstrøs titan stikker snuden for langt frem, er der monstertæsk i luften. Tit afsluttet med en ordentlig omgang atomånde.

Noget er dog på færde nede i Huljorden. Mystiske signaler finder vej op til overfladen, og Godzilla går fuldstændig i selvsving og påbegynder en heftig dosis konsumering af atomart materiale – kæmpeøglens svar på steroider i dette univers.

Kong er nemlig ikke den eneste kæmpeabe i undergrunden – der er også en stor orangutanglignende sjover med megalomanske ambitioner om at erobre både Huljorden og jordoverfladen. Skar King, som den hedder, er udstyret med en lettere vanvittig personlighed, der er som taget ud af håndbogen for rablende skøre skurke, og en stor pisk, lavet ud af rygraden på en titan. Og nå ja, så kontrollerer den overdimensionerede Kong Louie også en ældgammel titan, Shimo, som spyer kulde, og stod bag den første istid.

Så ja, der er intet andet for, end at det umage makkerpar Godzilla og Kong bliver nødt til at slå pjalterne sammen igen for at redde verden. Men det er lettere sagt end gjort, når alle vil være alfaen.

Monstertæsk

For at vende tilbage til, hvilken scene, der bedst eksemplificerer, hvilken slags film Godzilla x Kong: The New Empire er, står der nu en meget klart for det indre øje.

Kong er kommet til en helt ukendt del af Huljorden – som faktisk er under det underjordiske landskab, hvilket også er filmens navn for stedet – og møder der en masse andre kæmpeaber. Herunder en lille orange en af slagsen, som bliver kaldt mini-Kong.

Den lille lurendrejer lokker ham dog i baghold, og nogle store chimpanselignende skabninger angriber Kong. Da den lille hidsigprop blander sig og springer på den store gorilla, tager han den og bruger den som slagvåben mod de andre modstandere.

Det er så grotesk og lårklaskende sjovt, at man ikke kan gøre andet end at overgive sig til galskaben.

The New Empire er nemlig modsat de foregående film i produktionsselskabet Legendary Pictures Godzilla- og Kong-film langt mere let i tonen. Der er kærkomment blevet skruet ned for antallet af menneskekarakterer, så vi slipper for al for meget fnidder omkring dem.

Det er nu teenageren Jia (Kaylee Hottle), som er i fokus på menneskesiden. Sammen med sin adoptivmor dr. Ilene Andrews (eminente Rebecca Hall), dyrlægen og Ace Ventura-klonen Trapper (Dan Stevens) samt titan-konspirationsteoretikeren Bernie (Brian Tyree Henry) forsøger de at finde ud af, hvor de mystiske signaler kommer fra.

Den slags gør man jo bedst med en rask lille ekspedition nede i Huljorden, og de ender med at afdække flere hidtil ukendte hemmeligheder, der selvfølgelig resulterer i endnu mere monster-action.

Mor-datter-forholdet mellem Jia og Irene er noget af det bedste, vi har set af menneskelige relationer i disse film, hvor Hottle og Halls samspil er rigtig godt.

King Kong styrer

Bedst af alt ved The New Empire er erkendelsen af, at den mest rørende historie i denne og de forrige film er Kongs.

Det er da også ham, som åbner filmen med en spektakulær scene, hvor han bliver jagtet af en flok ulve/hyæneagtige skabninger.

Kong har lavet masser af fælder – dem ser vi også senere i filmen – og lokker dem da også, så han til sidst ender med at få overtaget. Vi får flere billeder af den store gorillas ansigt, og man ser længslen og ensomheden i hans øjne. Ansigtet, der fortrækker i en mut mine, når han igen husker, at han er alene i verden.

Instruktør Adam Wingard og manuskriptforfatternes beslutning om at lade Kong og de andre titaner have så meget plads i filmen, hvor kommunikationen udelukkende er gennem brøl, blikke og håndfagter, er flot givet ud. Vi er ikke ude i den seneste Abernes planet-trilogi af følelsesmæssigt punch, men det gør alligevel The New Empire til noget ekstra og bedre.

Godzilla er konsekvent en slagsbror, som, når han ikke leder efter det næste slagsmål, ligger og sover. Yndlingstidspunktet i filmen er, humoristisk nok, Colosseum midt i den italienske hovedstad Rom, en fin cementering af det legendariske monsters persona i dette univers som den evige slagsbror, der turnerer verden rundt for at forsvare sin titel som den sejeste titan på kloden – når altså Kong ikke lige byder ham op til dans.

Alt i alt fremstår Godzilla x Kong: The New Empire som en skøn omgang monster-smadre-action, der i den grad leverer varen. Der er i den grad smæk for skillingen, og hvis man ser bort fra de lidt ulidelige scener, hvor et menneske skal referere eller opsummere handlingen, får filmen flot balanceret vægtningen af titan-slåskampe og mennesker.

Allerede i november gav serien Monarch: Legacy of Monsters på Apple TV+ løfter om, at noget godt måske var i vente efter en række lidt tvivlsomme film, og det bliver indfriet med bravur i The New Empire.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: