Anmeldelse: ’Min arv bor i dig’ er en kræftsyg mors rørende kærlighedserklæring til sin søn

Det skulle være den lykkeligste tid.

Roja Pakari er gravid og glæder sig til at føde sønnen Oskar, da hendes virkelighed bliver fuldstændig smadret. Hun får konstateret uhelbredelig knoglemarvskræft og skal derfor nogen tid efter fødslen starte i kemobehandling og et stamcelletransplantation-forløb for midlertidigt at sætte sygdommen på tilbagetog.

Den uddannede instruktør fra Den Danske Filmskoles dokumentarlinje forsøger at tage kontrol over den ukontrollerbare situation på den måde, som dokumentarister ofte tyer til, når virkeligheden sætter dem foran en skillevej.

Bevæbnet med et kamera går Roja Pakari i gang med at dokumentere forløbet og kampen for overlevelse, og da kroppen bliver så svækket, at hun ikke selv kan styre, hvor linsen skal pege hen, tager veninden og fotografen Emilie Adalina Monies over på den front.

Resultatet er den hjerteskærende dokumentarfilm Min arv lever i dig, der er lavet som et langt brev til sønnen Oskar fyldt med kærlighed, gråd, grin og liv, selv om døden er det, der er udgangspunktet for filmens tilblivelse.

En mors kærlighed

Vinderen i konkurrencen Nordic:DOX Award fra netop overståede CPH:DOX er mestendels fortalt i kronologisk rækkefølge med Roja Pakari som en alvidende fortæller-voiceover, der kommenterer på billederne og taler direkte til Oskar.

Vi er med inde på hospitalssengen, hvor hun tilbringer det meste af tiden under den ni måneder lange kræftbehandlingsperiode.

Fordi det er Rojas mand og Oskars far, Simon, som er den, der primært tager sig af barnet og er med ham, klynger den lille purk sig til ham, når de besøger hende på hospitalet.

Oskar vil ikke sidde sammen med sin mor i sengen, og det er kun, da han bliver lokket med en figenstang, at knægten hopper over til hende – selvfølgelig med farmand indenfor armslængde.

Smerten i hendes ansigt er tydelig. Et barn, der ikke tør være ved sin mor, som bare vil overøse ham med al den moderlige kærlighed, der bobler inde i hende.

Oskar er en del af Roja og også en forlængelse af hende, som titlen også indikerer. Senere ser og hører vi, hvordan hun forsøger at viderebringe sine minder og kulturelle arv til ham.

Roja Pakari er født i Iran, og efter at hun sammen med forældrene flygtede derfra i 1985, har hun været tilbage på besøg flere gange og har jævnlig kontakt med den del af familien, som stadig bor der. Det er den persiske identitet, med rod i havnebyen Bandar Abbas, som hun forsøger at indlejre i sønnen.

Entusiasmen og kreativiteten fejler da bestemt heller ikke noget, da hun giver den lille dreng nogle farverige børnebøger om dyr på farsi. Hans respons er dog knapt så begejstret, og med den form for ærlighed, som kun børn kan mønstre, siger han med tydelig skuffelse i stemmen, at det var en kedelig og dårlige gave – den slags ord, som skærer allermest, når man prøver at overgive en del af sig selv til et af de væsner, man elsker allerhøjest i denne verden.

Det kræver en familie

Selv om det er Roja Pakari, der fysisk er den, som bærer kræftsygdommen, er det hele familien, der er ramt.

Det er det onde ved kræft, den holder sig ikke kun til at påvirke personen, der bliver syg. Dårligdommen spreder sig som kræftceller rundt i familien og skaber rædsel. Er det nu, at min elskede bliver taget fra mig? Går det bedre eller dårligere, og hvordan ser fremtiden ud?

Spørgsmålene hober sig op dagligt og rider personerne som en mare.

På et tidspunkt sidder Roja og Simon og taler sammen i sofaen. Hun har netop talt med lægen, som har givet besked om, at hendes tal ser fine ud pt.

Roja vil meget gerne rejse til Bandar Abbas med Simon og Oskar, men han har mange bekymringer omkring eventuelle farlige situationer, som kan opstå i forbindelse med hendes sygdom.

I et af Min arv bor i digs hårdeste øjeblikke er vi fluen på væggen til det stille skænderi, der mest af alt består af anspændte blikke. Det ender med, at han rejser sig og gør klar til at løbe en tur for at cleare hovedet. Roja går ud til Simon i gangen og holder ham i et kram, mens han nærmest lydløst bryder sammen og fortæller, at han er været nervøs de sidste 10 dage. Lige siden hun var inde og få taget de tests, som hun startede scenen med at fortælle om.

Enhver der har været i forhold, hvor en livsforandrende sygdom kommer ind på livet, vil genkende det øjeblik, hvor frustrationen over afmagten i hele situationen kammer over og bliver for meget. Det er der, hvor kærligheden og partnerskabet bliver testet i en grad, så det til tider kan føles uudholdeligt – men sammen skal det nok gå.

Selv om det står klart, at Roja Pakari på et tidspunkt kommer til at dø som følge af kræftdiagnosen – som typisk rammer ældre mænd – er der ingen tvivl om hendes vilje til livet efter at have set Min arv bor i dig. Filmen er en vidunderlig kærlighedserklæring til Oskar, Simon og resten af hendes familie – og til livet i det hele taget.

Der er altid et lys i det mørke sygdomshelvede, det gælder bare om at finde det, og det er Min arv lever i dig en flot reminder om.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: